Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Jeg følte det nærmest som en dødsdom til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jeg følte det nærmest som en dødsdom

Sognepræst Ole Petersen og menighedsrådsformand Ellen Elisabeth Grubb har klaget til biskoppen, fordi de mener, at processen i forbindelse med lukningen er ugyldig. --

- Søren Staal.

Fakta

Ålholm Kirke

Medlemsprocent: 69,17.

Gennemsnitligt antal deltagere pr. gudstjeneste på søndage i...

Læs mere
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Menighedsrådsformand Ellen Elisabeth Grubb gik i sort, da hendes kirke, Ålholm Kirke, blev udpeget til at skulle lukke

Menighedsrådsformand Ellen Elisabeth Grubb glemmer aldrig den 16. november 2010, hvor hun befandt sig til møde i en kældersal i en af de mange københavnske kirker.

Sammen med fire andre menighedsrådsmedlemmer havde hun med hiv og sving fundet frem til, hvilken tid og hvor mødet skulle finde sted.

Denne aften blev hendes kirke, Ålholm, råbt op, og det kastede menigheden ud i en uvished, som har varet lige siden. Ålholm Kirke var blevet dømt til at lukke for at spare på kirkeskatten i København.

LÆS OGSÅ:Minister skal afgøre omstridte kirkelukninger

Annonce
I dag, to vintermåneder senere, fyger ikke bare trusler, men også bidende vind og sne omkring den markante, gule funkiskirke, som ligger klos op ad den tungt trafikerede Roskildevej, men alligevel trygt og centralt placeret i det københavnske boligkvarter Ålholm, lige på den anden side af Valby Bakke mod vest.

Jeg kommer i læ inden for den handicapvenlige hovedindgang, hvor arkitekt Lars Jensen er i fuld gang med at notere på en blok, og det slår mig, om de mon allerede er ved at gøre boet op, klart til salg.

Det viser sig dog, at der kun er tale om registrering af søndagens indbrud, som kostede en knust rude, mindst 10 ødelagte døre, et smadret pengeskab og et udbytte i omegnen af 18.000 kroner.

Godt nok har kirken prøvet et indbrud en enkelt gang før, men det er ikke det, der onsdag formiddag i vinterferien optager sognepræst Ole Petersen og menighedsrådsformand Ellen Elisabeth Grubb.

"Vi har en følelse af, at man ønsker vores kirke lukket, hellere i dag end i morgen. Vi har ingen tidshorisont, men lever i en uvished, som slider på alle," siger Ellen Elisabeth Grubb.

Den novemberaften sidste år var Ellen Elisabeth Grubb af nysgerrighed gået til møde i det såkaldte budgetudvalg, som har ansvaret for folkekirkens økonomi i Københavns Kommune.

Hun vidste godt, at kirkelukningerne igen var på dagsordenen, og at alle otte provstier var blevet pålagt at møde med navnet på en kirke, der kunne lukkes. Men hun havde ikke i sin vildeste fantasi forestillet sig, at provst i Valby-Vanløse provsti Finn Vejlgaard ved denne lejlighed ville sige: "Ålholm Kirke kan tages ud af brug."

Ellen Elisabeth Grubb husker aftenens videre forløb sådan:

"Jeg gik helt i sort, fik nærmest et chok, og skyndte mig hjem og ringede til Ole Petersen."

"Det var fuldstændig uforståeligt, det, jeg hørte. Vi er jo en kirke med et aktivt menighedsliv for både børn og voksne, unge og ældre – vi har mange ting," siger Ole Petersen.

De er enige om, at Ålholm Kirke kan beskrives som et levende fællesskab, som er en del af menneskers verden, og dermed har kirken også en eksistensberettigelse. Var der fremlagt en omfattende plan over hele den kirkelige struktur i København, ville de måske være gået med til en eller anden form for fælles besparelse – eller måske endda lukning. Måske. Men nu ...

"Vi har klaget til biskoppen over, at hele processen er ugyldig, og de personer i provstiudvalget, som har været med til at pege på, at Ålholm Kirke skal lukkes, er inhabile. Vi er alle i samme provsti, og de andre har deres egne interesser i, at deres kirker ikke bliver udpeget. Vi føler os ramt, for hvem vil arbejde for at lukke sin egen kirke?"

"Hvis der var et oplæg til os om samarbejde mellem sogne i en samlet plan for København, så tror jeg ikke, at vi havde reageret så voldsomt. Beslutningen om lukning er foretaget på et usagligt grundlag, og det vil vi ikke bare stå model til. Det handler selvfølgelig om, at der er færre medlemmer til at betale kirkeskat i København, men man kan også omvendt spørge, hvor mange der vil melde sig ud, hvis Ålholm Kirke lukkes." siger Ole Petersen, som gerne nævner ordet "justitsmord."

Der er ingen tvivl om, at trods og harme præger kvarteret Ålholm. En protest imod en lukning har indtil videre givet 2000 underskrifter, og til et borgermøde talte man omkring 200 deltagere fra kvarteret. Sognet er gået i offensiven. På onsdag i næste uge er der ekstraordinært menighedsrådsmøde for at diskutere den videre proces, blandt andet hvordan man skal bruge de mange tal, man siden dommen har indhentet på egen hånd, og som viser, at sognet langtfra er det dyreste og tilmed har en af de højeste medlemsprocenter.

Måske har tiden indhentet den kirke, som i 1939 stod som en af folkekirkens mest moderne, med et dristigt arkitektonisk valg i såvel det ydre som i det indre, hvor et hjerte af lys på mystisk vis banker omkring det tomme kors over alteret med indskriften: Det er fuldbragt.

vincents@k.dk

lEDER SIDE 10
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​