17. februar 2011
Provst Jens Dag Lose fylder 60 år og Cand.theol. Inger Lundager Knudsen fylder 50 år.
60år:
Provst Jens Dag Lose, Falster, blev teologisk kandidat fra Københavns Universitet i 1982. Han blev sognepræst samme år i Aastrup Sogn og otte år senere, i 1990, blev han provst i det daværende Falster Østre Provsti. Med kommunalreformen blev det til Falster Provsti, hvor Jens Dag Lose stadig er provst. Han blev ridder af Dannebrog i 1997, var formand for Kirkeligt Samfund på Falster fra 1987 til 2007 og bestyrelsesmedlem på Ørslev Ungdomsskole fra 1987 til 2008.
50år:
Cand.theol. Inger Lundager Knudsen fra Hinnerup uden for Aarhus blev kandidat i 1991 fra Aarhus Universitet. Hun var sognepræst i Tiset Sogn fra 1991 til 2001. I 2005 blev hun ph.d. med en afhandling om folkekirke og teologi i mediesamfundet og var derefter først postdoc og senere adjunkt i praktisk teologi ved Det Teologiske Faktultet i Aarhus. I 2009 startede Inger Lundager Knudsen sit eget firma med udbud af kurser, foredrag og eksistentielle samt sjælesørgeriske samtaler og påbegyndte en efteruddannelse i gestaltterapeutisk sjælesorg hos psykoterapeut Bent Falk. I dag underviser hun på læreruddannelsen i Silkeborg i faget "Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab". Hun har yderligere været medlem af "Folkekirkeligt Medieforum" fra 1996 til 2006 og medlem af redaktionen for tidsskriftet "Kritisk forum for praktisk teologi" fra 2005 til 2008 og har udgivet bogen "Religiøs og teologisk kommunikation" på Forlaget ANIS i 2009. Inger Lundager Knudsen er gift og har tre børn.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad