Fra Downing Street til historiebøgerne

Nok er Gordon Brown præstesøn og akademiker. Men han er også stærkt påvirket af, da han som dreng ledsagede sin far på besøg hos fattige arbejdere og arbejdsløse. Kombinationen af kristendom og socialisme bliver også udlevet i praksis. Hvad han i dag spinder af guld på sin fortid som premierminister, går til velgørende formål. I de første otte måneder tjente han 2,2 millioner kroner på foredrag, gæsteforelæsninger samt forskuddet for at skrive sin bog om verdens økonomiske krise. Mest lukrativt var et foredrag i Nigeria, som gav over en halv million kroner.

Alle indtægterne går i en fond fælles med hustruen, Sarah.

"Der er ingen personlig vinding. Alt går til velgørenhed," har han fortalt avisen The Mirror.

En tilgang som står i stærk kontrast til forgængeren Tony Blair, der er kendt for at investere i dyre ejendomme og beholde alle indtægterne fra indbringende foredrag og bestyrelsesposter.

Historien om Gordon Brown er i høj grad også historien om Tony Blair. De blev begge valgt til parlamentet i 1983 og delte kontor i starten. De var det friske nye håb i partiet, men havde også deres uenigheder.

Da den daværende partileder, John Smith, pludseligt døde i 1994, indgik de to en studehandel på restauranten Granita. Blair skulle være partileder, men ville trække sig efter nogle år og overlade posten til Brown.

Brown var derfor sikker på posten som finansminister, da Labour kom til magten den 2. maj i 1997. Her var en af hans første fortjenester at give den britiske nationalbank kontrol med kursen på det britiske pund. De første år under Labour var der økonomisk fremgang – og omgivelserne bar over med den til tider koleriske og aggressive Gordon Brown, der ikke var tilfreds med at spille andenviolin, men havde øjnene rettet mod Downing Street 10. Hans pres mod Tony Blair blev så stort, at en nedslidt Blair gik i juni 2007 – efter 10 år på posten. Fra starten var Brown en succes. Men det gik hurtigt over, og han fik ry som en premierminister, der ikke kunne træffe beslutninger, og som gik fra krise til krise. Ganske vist fik han ros for sin håndtering af den økonomiske krise i udlandet. Men på den hjemlige scene svandt respekten, hvilket gik igen i meningsmålingerne. Utilfredsheden udløste flere forsøg på at vælte Gordon Brown som partileder. Han overlevede alle kupforsøg indtil valget i maj sidste år, hvor nederlaget til Labour tilmed blev mindre end frygtet.

Gordon Brown er kendt som en arbejdsnarkoman, og hans rådgivere måtte nærmest tvinge ham på ferie. Trods sin offentlige rolle har han altid været meget privat, og det var først i en alder af 49 år, at han giftede sig med den 12 år yngre Sarah, med hvem han har to sønner, hvoraf den yngste lider af cystisk fibrose. Parrets første barn var en pige, som blev født for tidligt og døde dagen efter.

norum@k.dk