Johannes Nørregaard Frandsen |
18. februar 2011
Er "bøller" det samme som bølger eller blomster? Lektor Johannes Nørregaard Frandsen satte gang i en livlig debat, da han dykkede ned i bølle-begrebet
Fynboer og andre af landets gode sprogbrugere er vågnet op i udlægningen af ordet bøllerne i Mads Hansens sang "Opvaavni". Kampen har bølget hid og did. Er det bækkens bølger eller planter, Hansen hører snakke der "ner ve' bækki en avtenstun' i gaj"?
Rigtig mange læsere har reageret og rådet, og det er dejligt, således blandt andre Edit Rasmussen fra Skive, der præsenterer sig som en 89-årig fynbo, hvis farmor endda var mejerske hos familien Hansen på Sterregaard ved Spangebæk, hvor digteren voksede op. Edit Rasmussen er overbevist om, at det er bølger, der høres.
Det er et synspunkt, der deles af mange, men uden endegyldige beviser, så blomstermotivet har ikke tabt endnu. Ingrid Nolde fra Samsø har vist, hvad det pragtfulde værk "Folk og fauna: Dansk etnobotanik, I-IV" kan af spændende opslag om mosebøller og andre blomstrende bøllehistorier, men uden fynske beviser.
Men så har Poul Andersen fra Pederstrup ved Ringe, der som Edit Rasmussen er 89 år, meldt sig i disputten. Han er overbevist om blomsternes ret og medsender kopi af sangen oversat til rigsdansk (!) i en sangbog fra 1950'erne beregnet for Dansk Lottekorps. Her er bøllerne oversat til kærminder, hvilket han finder kuriøst, men blomster er det, siger han.
Poul Andersen har flere argumenter fra det fynske. Han henviser dels til en større diskussion, der udspandt sig i 1992 i Fyens Stiftstidende om samme fænomen, og som endte uafgjort mellem blomster og bølger. Dels fortæller han om Kristine, der havde boet det meste af sit liv i det landskab omkring Spangebæk og Hundstrup, Mads Hansen kom fra. Kristine var en ældre dame dengang i 1950'erne, da hun belærte Poul Andersen om, at de bøller, Hansen digtede om, var tordenskræppens små blomster, der kommer frem i det tidlige forår, før de får deres store blade. Tordenskræppen hedder også rød hestehov og vokser ofte ved vandløbsbredder. Dens blomsterstand vågner tidligt i foråret og ligner et fingerbøl, når det rækker op mod lyset. Rød hestehov hører til de kurvblomstrende og er en stor fætter til følfoden.
Det er forresten vist rød hestehov, H.C. Andersen hentyder til, når han i indledningen til "Den grimme Ælling" lader store skræppeblade vokse ved vandkanten. Det er en anden historie, men det var da morsomt, om hestehoven var litterær både hos Hansen og Andersen. Det må forblive uafgjort med Hansens bøller. Syng sangen, læs teksten. Nyd dens fynske fylde. De fleste læsere siger: Bølger! En hel del siger dog: Blomster! For ganske vist bliver konsonanterne 'lg' ofte til 'll' på fynsk, men en ægte sydfynbo fra den egn ville formentlig bruge udtrykket bøljer, når han skulle sige bølger i dialekt. Sådan siger mange lokale det i al fald.
Men sådan er der så meget. En bækki hedder også hos Kristine, som Poul Andersen refererer, en reie, altså en rende.
I min barndoms eng var der et vandløb, der øverst i engen hed en rende, men nederst blev til en bæk ifølge min far. Det var altså spørgsmålet om vandmængde.
sprog@k.dk