Teologer har ingen saglige kompetencer. Men masser af reaktionære holdninger. Det er to af de urimelige påstande, der rumsterer i tidens anti-kristne hysteri
Et fremtrædende træk i disse års danske debat er fjendskheden over for kristendommen. Senest har den meldt sig i forbindelse med dels diskussionen om Danmarks Radios nye public service-kontrakt, dels nedsættelsen af Værdikommissionen.
Det er en ærlig sag ikke at bryde sig om kristendom, men det er ikke i orden at fortegne det, man kritiserer så groft, at man kan blive i tvivl om, hvad man har med at gøre: Er det (bare) afgrundsdyb uvidenhed eller en polemik, der, for at snakke Mogensen&Kristiansen-sprog, er rede til at "gøre alt for at få sin modstander til at se dårlig ud"?
Fjendskheden bygger på nogle mærkværdige og fordrejede præmisser, som ikke altid bliver bragt særligt eksplicit frem. Lad mig i dag blot fremhæve to af dem.
Den 11. februar skrev dagbladet Information en artikel om nedsættelsen af den nye værdikommission: "Kulturkamp: Kommission er en kristen klub". Artiklen spidsvinkler på det angiveligt problematiske i, at der sidder en biskop, en sognepræst og en journalist/debattør med teologisk baggrund i kommissionen. De "klerikale fingeraftryk" (!) er til at få øje på.
Det kan være svært at få rede på, hvem der egentlig har sæde i kommissionen, men vi får dog denne opgørelse: "Foruden de tre gejstlige består kommissionen af to forfattere, to journalister, en skuespiller, en foreningsmand og to akademikere."
Måske er det bare journalisten, der formulerer sig klodset, men hvis man ikke vidste bedre, måtte man tro, at der kun sad to akademikere i kommissionen. Men der findes både forfattere og journalister med akademisk baggrund, og de tre "gejstlige" (bemærk som ved "klerikale" den anakronistiske og mystificerende sprogbrug, vi må forstå, at det er ret "far out" med disse væsener) er med sikkerhed akademikere. Teologi er en akademisk uddannelse. Det er en grad, man i Danmark erhverver sig efter studium og eksamen ved universitetet.
En del af demagogien i kristendomskritikken er at lade (under)forstå, at teologer ikke har nogen kompetencer. De har deres (over)tro, deres religiøsitet og bestemte moralske/politiske agendaer, men på et uddannelsesmæssigt niveau lader de sig ikke skelne fra mumbo-jumbo, coaches med et par ugers træning bag sig eller selvudråbte shamaner. Derfor bør de selvfølgelig ikke sidde i Det Etiske Råd eller i en værdikommission. Hvad skal de dog der?
Suk. Er det uvidenhed eller ond vilje? Teologien er en af de stærkeste intellektuelle traditioner i Danmark op gennem det 20. århundrede. K.E. Løgstrup, Hal Koch, Johannes Sløk, Regin Prenter, P.G. Lindhardt, Peter Kemp, Jørgen K. Bukdahl, Ole Jensen, Jan Lindhardt, Svend Bjerg, Svend Andersen.
Det kunne være ét bud på et all stars akademisk-teologisk fodboldhold.
Man kan så sige: Ja, ja, det var i gamle dage, og det er tegn på en kolossal historisk træghed, hvor det forhold, at alle lærde engang var teologer, kun langsomt afvikles. Nu skriver vi det 21. århundrede, og her vil filosoffer og idéhistorikere blive, hvad teologer var før. Det er da muligt, at Malene Busk er løbet på banen som førstegrøden af det kommende guldhold. Men jeg vil godt se resten af holdet, før jeg tager hatten af.
Samtidig med at teologien af-akademiseres, anskues kristendommen i et totalpolitiseret perspektiv. "Kulturkamp: Kommission er en kristen klub". Vi må underforstå, at alle kristne er enige om alt. De er nationalistisk-konservative. De er som et politisk (højreorienteret) parti. Teologer bør ikke alene ikke sidde i offentlige fora, fordi de er blottet for kompetencer. De bør også holdes ude, fordi de er hæmningsløse interessepersoner, der kun vil promovere deres egne reaktionære agendaer.
Suk og atter suk. Er det uvidenhed eller ond vilje? SF er det mest populære parti blandt folkekirkepræster. Socialdemokraterne har teologiske og kristne kæmper som Bodil Koch og Svend Auken i deres historie. Den danske folkekirke rummer en mangfoldighed af moralske og politiske synspunkter, hvorfor kirken, som det ofte nok fremhæves, ikke kan tale med én stemme.
Der er flere urimeligheder, som er værd at tage under lup i kristendomsfjendskheden. Og som debatten kører i disse år, skal der nok blive lejlighed til at vende tilbage til sagen.
kultur@k.dkNils Gunder Hansen er ansat ved Syddansk Universitet og er anmelder ved Kristeligt Dagblad. I klummen Tidens tegn skriver han hver anden fredag om tendenser inden for kultur, samfund og hverdagsliv. Læs flere af Nils Gunder Hansens klummer på
k.dk/kultur