En del af demagogien i kristendomskritikken er at lade (under)forstå, at teologer ikke har nogen kompetencer. De har deres (over)tro, deres religiøsitet og bestemte moralske/politiske agendaer, men på et uddannelsesmæssigt niveau lader de sig ikke skelne fra mumbo-jumbo, coaches med et par ugers træning bag sig eller selvudråbte shamaner. Derfor bør de selvfølgelig ikke sidde i Det Etiske Råd eller i en værdikommission. Hvad skal de dog der?

Suk. Er det uvidenhed eller ond vilje? Teologien er en af de stærkeste intellektuelle traditioner i Danmark op gennem det 20. århundrede. K.E. Løgstrup, Hal Koch, Johannes Sløk, Regin Prenter, P.G. Lindhardt, Peter Kemp, Jørgen K. Bukdahl, Ole Jensen, Jan Lindhardt, Svend Bjerg, Svend Andersen.

Det kunne være ét bud på et all stars akademisk-teologisk fodboldhold.

Man kan så sige: Ja, ja, det var i gamle dage, og det er tegn på en kolossal historisk træghed, hvor det forhold, at alle lærde engang var teologer, kun langsomt afvikles. Nu skriver vi det 21. århundrede, og her vil filosoffer og idéhistorikere blive, hvad teologer var før. Det er da muligt, at Malene Busk er løbet på banen som førstegrøden af det kommende guldhold. Men jeg vil godt se resten af holdet, før jeg tager hatten af.

Samtidig med at teologien af-akademiseres, anskues kristendommen i et totalpolitiseret perspektiv. "Kulturkamp: Kommission er en kristen klub". Vi må underforstå, at alle kristne er enige om alt. De er nationalistisk-konservative. De er som et politisk (højreorienteret) parti. Teologer bør ikke alene ikke sidde i offentlige fora, fordi de er blottet for kompetencer. De bør også holdes ude, fordi de er hæmningsløse interessepersoner, der kun vil promovere deres egne reaktionære agendaer.

Suk og atter suk. Er det uvidenhed eller ond vilje? SF er det mest populære parti blandt folkekirkepræster. Socialdemokraterne har teologiske og kristne kæmper som Bodil Koch og Svend Auken i deres historie. Den danske folkekirke rummer en mangfoldighed af moralske og politiske synspunkter, hvorfor kirken, som det ofte nok fremhæves, ikke kan tale med én stemme.

Der er flere urimeligheder, som er værd at tage under lup i kristendomsfjendskheden. Og som debatten kører i disse år, skal der nok blive lejlighed til at vende tilbage til sagen.

kultur@k.dk

Nils Gunder Hansen er ansat ved Syddansk Universitet og er anmelder ved Kristeligt Dagblad. I klummen Tidens tegn skriver han hver anden fredag om tendenser inden for kultur, samfund og hverdagsliv. Læs flere af Nils Gunder Hansens klummer på

k.dk/kultur