"Vores interview viser, at det, som førtidspensionisterne primært savner, er en eller anden form for skub til at komme i gang. For eksempel kan kommunernes støttekontaktpersoner hjælpe dem med at komme i kontakt med frivillige organisationer. Det kunne give førtidspensionisterne en bedre livkvalitet og mindske deres isolation," siger forskeren Joannes Jacobsen.
- Dieter Hawlan/Colourbox.
Britta Søndergaard |
18. februar 2011
Unge førtidspensionister lever isoleret og efterlyser et skub til at komme i gang med frivilligt arbejde, viser undersøgelse
Dag ud og dag ind tilbringes livet i den lille lejlighed, hvor eneste selskab er fjernsynet, computeren eller en bog. Sådan ser tilværelsen ud for mange yngre og psykisk sårbare førtidspensionister. De vil gerne ud af døren og engagere sig i frivilligt arbejde, men magter ikke at komme af sted.
En ny undersøgelse fra SFI, Det Nationale Forskningscenter, foretaget blandt 1753 førtidspensionister mellem 20 og 59 år viser, at især mange yngre førtidspenionister under 40 år føler sig socialt isolerede.
Undersøgelsen viser også, at en fjerdedel af samtlige førtidspensionister ikke deltager i nogle aktiviteter i øjeblikket, men at de ønsker en mere aktiv hverdag, hvor de engagerer sig i frivilligt arbejde og lokale kurser. Ønsket om at give en hånd med for fællesskabet trives både blandt både unge og ældre og også blandt de mest sårbare, der lider af angst og depression.
"Undersøgelsen viser, at førtidspensionister under 40 år føler sig mere isolerede og har det sværere end de ældre. For eksempel kan de have problemer med at komme ud blandt andre. En årsag er formentlig, at op mod halvdelen af de yngre førtidspensionister er på pension på grund af psykiske lidelser, mens flere af de ældre har fået pension på grund af nedslidning. Samtidig har en del af de ældre måske affundet sig med livet som førtidspensionist," fortæller forsker Joannes Jacobsen, der har lavet undersøgelsen for SFI.
Han efterlyser, at kommuner og foreninger bliver bedre til at inddrage førtidspensionister som frivillige:
"Vores interview viser, at det, som førtidspensionisterne primært savner, er en eller anden form for skub til at komme i gang. For eksempel kan kommunernes støttekontaktpersoner hjælpe dem med at komme i kontakt med frivillige organisationer. Det kunne give førtidspensionisterne en bedre livkvalitet og mindske deres isolation," siger Joannes Jacobsen.
I foreningen Sind Ungdom genkender bestyrelsesformand Lasse Rosenkjær Andersen undersøgelsens billede af psykisk skrøbelige unge pensionister, der lever afsondret fra omverdenden:
"Vi møder unge, der tilbringer det meste af deres tid foran computeren og aldrig kommer ud. De vil gerne møde andre, men de skal have hjælp til at bryde isolationen. Vores erfaring er, at isolationen kan brydes, hvis den unge kan opbygge en tillidsfuld relation til for eksempel en kontaktperson eller en repræsentant fra en frivillig forening. Det handler først og fremmest om, at det skal være en person, der møder den unge på lige fod og får vakt den unges egen motivation. Og så skal man indstille sig på, at det kan tage tid," siger Lasse Rosenkjær Andersen, der i disse dage arbejder på at åbne en klub for psykisk sårbare unge i København.
KFUM's Sociale Arbejde, der organiserer 1500 frivillige, har gode erfaringer med at rekruttere frivillige blandt førtidspensionister:
"Mange af de frivillige i vores sociale cafeer og væresteder er tidligere brugere. De kommer ind i arbejdet, fordi de kender hinanden. Men kommunerne kunne sagtens gøre mere for at få især unge førtidspensionister ud af isolationen. Det er oplagt at lave flere særlige boformer med f.eks. spisefællesskaber, så de yngre psykisk skrøbelige får en mere anstændig tilværelse," siger generalsekretær for KFUM's Sociale Arbejde, Lars Rahbek.
soendergaard@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad