De fleste danskere dør i dag på landets hospitaler, selvom de ikke har lyst til det. En ny undersøgelse blandt kræftpatienter viser, at langt hovedparten foretrækker at dø derhjemme, men i stedet ender deres dage i en hospitalsseng.
Selvom forholdene for døende på hospitalerne er blevet meget bedre i de seneste årtier, hvor ingen længere bliver kørt for sig selv i skyllerummene, når de skal dø, er der grund til at gøre endnu mere for at komme døende danskere i møde.
En stor udfordring er den enkle at tale mere åbent om døden. Nogle patienter er ikke indstillet på det, selvom man ikke bliver mere bange for døden ved at tale om den, som det siges i dagens avis. Det er hospitalspersonalet, der skal skabe åbenheden om denne svære samtale, og især nogle læger har svært ved det. De skal omstille sig fra at redde liv til at holde i hånden i livets sidste fase, og det falder dem ikke let.
Kristeligt Dagblad har i en uge fulgt døende danskere på et af landets store hospitaler i Hvidovre ved København. Som det fremgår af dagens avis, hvor den første af flere artikler bliver bragt, gøres der en stor indsats fra et engageret sygehuspersonale, hvilket der er grund til at sige stor tak for.
Men som både læger og sygeplejersker siger, er hospitalet ikke et ideelt sted for døende mennesker. Hospitalet er skabt til at helbrede syge og ikke til at lindre døende. Selvom der uden tvivl gøres en stor indsats for at skærme døende mod hospitalets larm og hektiske miljø, er det ikke altid muligt at sikre patienter den fred og ro, som er påkrævet i dødsfasen.
Heldigvis er der bygget en række hospicer herhjemme i de senere år, men der bør også blive satset endnu mere på at udbygge rent palliative – smertelindrende – afdelinger på hospitalerne, der alene har til formål at tage sig af mennesker, der er i livets sidste fase.
Allerbedst er det dog, hvis der kan blive sat endnu mere fokus på at skabe det samarbejde mellem egen læge, kommune, hjemmepleje og palliative enheder, der sikrer, at flere kan komme til at dø derhjemme.
De sidste dage i et menneskes liv kan være de vigtigste, og det bør vi som samfund blive endnu bedre til at indrette os efter.
bjer