Dåben hører til i menighedens sammenhæng

Ord som "bamsedåb" og "bamsepræst" er gået danske medier rundt i anledning af, at det forlød, at en præst i Nordsjælland havde "døbt" 80 bamser. Det viste sig dog, at hun alligevel ikke havde døbt dem, ikke havde brugt dåbsritualet, og at der derfor slet ikke var nogen sag. Det hele drejede sig åbenbart blot om misforståelser. Tilbage står et stort arbejde for at få præciseret, hvad dåben er, og hvad den ikke er.
Kirken har i Danmark en særlig stor pædagogisk opgave i at forklare, at dåben er et menneskes indlemmelse i en kristen menighed – tendensen til privatisering af ceremonien må derfor modarbejdes.
I starten af 1800-tallet var det blevet skik i Danmark, at børn døbtes i hjemmet samme dag, de var blevet født. Præsten kom ud i hjemmet på selve fødselsdagen og foretog en dåb, der i sagens natur blev meget privat og kun overværedes af forældre og de nødvendige faddere. Det blev selve dåben ikke ringere af, men dens sammenhæng med menigheden blev helt rykket over. Derfor lavede man i 1828 en forordning, der tvang folk til at få foretaget deres dåb i en kirke, medmindre der var tale om sygdom.
Så fik man dåben tilbage til kirkerummet, men dog ikke nødvendigvis placeret på en søndag eller ved menighedens gudstjeneste. Med vækkelserne i 1800-tallet blev der talt stærkt for, at dåben hørte hjemme netop i søndagens højmesse. Grundtvig har betydet meget for at hæve dåbens betydning i kirken igen, og Vilhelm Beck fra Indre Mission formanede kirkegængerne til at blive i kirken under dåben, så de kunne være med i bønnen for barnet.
De kirkelige retningers projekt lykkedes, så barnedåb i Danmark længe har hørt helt naturligt hjemme i menighedens højmesse søndag formiddag.
I 2008 kom en ny anordning om dåben, der lovfæster dette princip. Privatdåb i kirken på hverdage er dog stadig muligt "efter aftale med præsten".
De kongelige tvillinger skal således døbes på en hverdag i april. Det er der sikkert gode logistiske grunde til. En del kirker er i disse år begyndt at holde lørdagsdåb. Det kan der også være gode argumenter for i sogne med utallige dåb. Men så må kirken bare på anden måde søge at modarbejde tendensen til privatisering og adskillelse af dåb og menighedsliv.
kirke@k.dk

Kristeligt Dagblad bringer hver uge en aktuel analyse af tendenser og begivenheder i troens og kirkens verden. Kurt E. Larsen er ph.d. og lektor i kirkehistorie ved Menighedsfakultetet i Aarhus