Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Dåben hører til i menighedens sammenhæng til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dåben hører til i menighedens sammenhæng

Dåben symboliserer indgangen til et liv i fællesskab med Kristus. Det ældste vidnesbyrd om kristen dåbspraksis er fra Rom omkring år 200.

- Malene Korsgaard Lauritsen

Emneord for denne artikel

Kurt E Larsen | Kirkeanalyse | bamsedåb | hverdagsdåb | lørdagsdåb
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Dåben giver efter luthersk opfattelse indgangen til et liv i fællesskab med Kristus i den kristne menigheds sammenhæng. Det fordunkles ved at gøre dåben til ceremoni, "bamseleg" eller ren familiebegivenhed som ved en hverdagsdåb

Den kristne dåbs væsen er i dag udfordret fra flere sider. Det truer en sand forståelse af dåben i dag, at man gør den til lutter ceremoni. Noget ceremonielt er der ved dåben, men det vigtigste er dog efter luthersk opfattelse noget usynligt, nemlig Kristi ord om dåben og den pagt, som stiftes om et nyt liv med Kristus i troen.
Dåben er en handling for mennesker, der gerne vil knyttes til Jesus Kristus og leve et liv med ham i den kristne menigheds fællesskab. Det ældste vidnesbyrd om kristen dåbspraksis er fra Rom omkring år 200 og beretter, at man gik til undervisning hver morgen i tre år, før man kunne blive døbt. Sådan holdt den forfulgte menighed spioner og useriøse folk på afstand. Hippolyts kirkeorden fortæller videre, at dåbskandidaterne i de tre år måtte gøre gode gerninger mod syge og fattige for derved at vise, at de havde forstået, hvordan et liv som en kristen i menigheden former sig.
Når dåben er indledningen til et liv i menigheden, giver det sig selv, at det er mennesker, der døbes – ikke bamser, dyr, skibe eller ting. Men dåben kan forvanskes og misbruges. I Danmarks og Norges Kirkeritual af 1685 krævedes det, at børn skulle døbes på deres blottede hoveder. Baggrunden for det krav var, at nogle havde ladet voksdukker svøbe ind og blive døbt med henblik på, at de skulle bruges til magi og besværgelser. For at imødegå misbruget af den hellige dåb på dukker krævede kirken blottede hoveder hos dåbsbørnene. Sådan har det været skik siden, så vi tydeligt kan se, at vi døber et levende barn, ikke en voksdukke – eller en bamse.
Ord som "bamsedåb" og "bamsepræst" er gået danske medier rundt i anledning af, at det forlød, at en præst i Nordsjælland havde "døbt" 80 bamser. Det viste sig dog, at hun alligevel ikke havde døbt dem, ikke havde brugt dåbsritualet, og at der derfor slet ikke var nogen sag. Det hele drejede sig åbenbart blot om misforståelser. Tilbage står et stort arbejde for at få præciseret, hvad dåben er, og hvad den ikke er.
Kirken har i Danmark en særlig stor pædagogisk opgave i at forklare, at dåben er et menneskes indlemmelse i en kristen menighed – tendensen til privatisering af ceremonien må derfor modarbejdes.
I starten af 1800-tallet var det blevet skik i Danmark, at børn døbtes i hjemmet samme dag, de var blevet født. Præsten kom ud i hjemmet på selve fødselsdagen og foretog en dåb, der i sagens natur blev meget privat og kun overværedes af forældre og de nødvendige faddere. Det blev selve dåben ikke ringere af, men dens sammenhæng med menigheden blev helt rykket over. Derfor lavede man i 1828 en forordning, der tvang folk til at få foretaget deres dåb i en kirke, medmindre der var tale om sygdom.
Så fik man dåben tilbage til kirkerummet, men dog ikke nødvendigvis placeret på en søndag eller ved menighedens gudstjeneste. Med vækkelserne i 1800-tallet blev der talt stærkt for, at dåben hørte hjemme netop i søndagens højmesse. Grundtvig har betydet meget for at hæve dåbens betydning i kirken igen, og Vilhelm Beck fra Indre Mission formanede kirkegængerne til at blive i kirken under dåben, så de kunne være med i bønnen for barnet.
De kirkelige retningers projekt lykkedes, så barnedåb i Danmark længe har hørt helt naturligt hjemme i menighedens højmesse søndag formiddag.
I 2008 kom en ny anordning om dåben, der lovfæster dette princip. Privatdåb i kirken på hverdage er dog stadig muligt "efter aftale med præsten".
De kongelige tvillinger skal således døbes på en hverdag i april. Det er der sikkert gode logistiske grunde til. En del kirker er i disse år begyndt at holde lørdagsdåb. Det kan der også være gode argumenter for i sogne med utallige dåb. Men så må kirken bare på anden måde søge at modarbejde tendensen til privatisering og adskillelse af dåb og menighedsliv.
kirke@k.dk

Kristeligt Dagblad bringer hver uge en aktuel analyse af tendenser og begivenheder i troens og kirkens verden. Kurt E. Larsen er ph.d. og lektor i kirkehistorie ved Menighedsfakultetet i Aarhus
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​