Unge ateister kæmper for retten til at organisere sig

Ifølge præst Barry Lynn, leder af Americans United for Separation of Church and State, er det et eksempel på ulovlig kortslutning af ikke-religiøse studerendes forfatningsmæssige rettigheder, skriver USA Today.

Religion spiller i store dele af USA en central rolle i offentligheden. Talskvinde Mimi Larsson fra Humanistisk Samfund, som i Danmark ønsker en adskillelse af kirke og stat, har boet i Texas og fortæller, store dele af det sociale liv er organiseret omkring kirken fra den tidlige barndom.

”Der er sommerlejr for børnene, der er diskussionsklubber, musik, sport og alt muligt andet. Det bliver i høj grad ikke blot et spørgsmål om, om man er troende eller ej, men om man er med eller udenfor fællesskabet. Hvis man ikke kommer i kirke om søndagen, bliver det i de religiøse kræse opfattet som et krisetegn. Så er man nok ude i noget snavs,” siger Mimi Larsson.

I en sag fra et gymnasium i Houston, Texas, blev en ung studerendes tiltag for at oprette en ateistisk studenterforening forhindret i tre måneder. Han fik at vide af gymnasiets rektor, at han kunne få tilladelse til at oprette en studenterforening – såfremt han kaldte den en filosofiklub og ikke havde forbindelser til SSA. Efter en henvendelse fra USA Today besluttede skolen tirsdag at give den studerende tilladelse til at oprette en forening. En anden gymnasieelev fra Chicago oplevede, at hendes studenterforening under SSA fik deres plakater revet ned af ukendte gerningsmænd.

I USA er ateisterne en hastigt voksende minoritet. I løbet af den sidste måned har fem nye studenterforeninger sluttet sig til Secular Student Alliance, og organisation er siden 2008 vokset fra 100 foreninger til 250.

Ifølge Stinus Lindgreen, formand for Ateistisk Selskab i Danmark, drejer organiseringen i foreninger sig for amerikanske ateister sig om at finde ligesindede og vise, at man ikke er en enlig tosse.

”Vi kan se, at hele bevægelsen er vokset utrolig meget på verdensplan og især i USA. Det går hurtigt nu, og der er flere og flere, der har brug for at organisere sig. Det drejer sig om at vise, at der er mange, der har det på samme måde,” siger Stinus Lindgreen.

Han peger som eksempel på den amerikanske kampagne The Out Campaign, der skal øge fokus på frisind og ateisme, og som henvender sig til de amerikanske ateister, som ifølge Stinus Lindgreen er bange for at stå frem.

Ifølge Humanistisk Samfunds Mimi Larsson er det blevet vigtigere for amerikanske ateister at organisere sig i takt med den stigende religiøsitet i den offentlige amerikanske debat.

”Diskursen i USA meget præget af, at man selvfølgelig skal tro for at være et godt menneske. Der har ikke-religiøse virkelig noget at kæmpe imod. Den øgede fokus på religion har givet anledning til at ransage sig selv og forholde sig til, om man er troende eller ikke troende,” siger Mimi Larsson.

Hun understreger, at religionens indflydelse i USA varierer geografisk. Det samme gør Christian F. Rostbøll, lektor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

”Der er stor forskel på at være ateist i New England eller New York, og at være det i Bibelbæltet. Der er også forskelle fra by til by, og fra skole til skole. Jeg har selv undervist på universiteter i Connecticut og New York City, hvor jeg ikke oplevede, der var særlige problemer med at være ateist,” siger Christian F. Rostbøll.

Repræsentationen af ikke-religiøse i USA er større blandt de unge end blandt amerikanere generelt. Tal fra undersøgelsen American Religious Identification Survey viser, at 29 procent af de 18-29-årige ikke er religiøse, mod 15 procent af den samlede amerikanske befolkning.

mcghie@k.dk