OSCE kender til eksempler på voldelige angreb mod kristne i Centralasien, Kaukasus og her i Tyrkiet, hvor en kristen er til bøn i en kirke i den sydøstlige del af landet. I det vestlige Europa er problemet, at kristne marginaliseres, påpeger OSCE-repræsentant Massimo Introvigne. --
- Murad Sezer/Reuters/Scanpix.
Birthe B. Pedersen skriver fra Frankrig |
19. februar 2011
Forfølgelser mod kristne i verden undervurderes, mener OSCE's nyudnævnte repræsentant for forfulgte kristne, Massimo Introvigne
Lederen af den italienske Alleanza Cattolica og grundlæggeren af Center for studier af nyreligiøse bevægelser, CESNUR i Torino, Massimo Introvigne, er netop blevet udnævnt til OSCE's særlige repræsentant for bekæmpelse af racisme, fremmedhad og diskrimination med specielt ansvar for kristne. Han vil benytte sit mandat til at opgradere kampen mod kristianofobi.
Hvordan vil De beskrive situationen for kristne i OSCE-området, og hvad kan OSCE's repræsentant gøre ved problemerne?
"Nogle af de værste situationer for kristne findes i lande som Pakistan og Irak, der ikke tilhører OSCE og derfor ikke falder ind under mit mandat. Inden for OSCE kan vi groft sagt skelne mellem vold mod kristne øst for Wien, hvor OSCE har hovedsæde, og mere subtile former vest for Wien, hvor der ikke benyttes fysisk vold, men hvor kristne og kristendommen marginaliseres.
Der meldes om angreb på kristne i Centralasien, Kaukasus og visse dele af Tyrkiet. Her kan vi forsøge at skabe øget opmærksomhed og påvirke staterne, som har tilsluttet sig en række forpligtelser ved at træde ind i OSCE. Vi går ind i en offentlig dialog med disse landes institutioner, men der er også tale om diplomatisk pres, som ofte er mindre synligt. Men indførelsen af love, der giver tilladelse til at missionere, hvor det nu er forbudt, er et realistisk mål i flere lande.
Vest for Wien er problemet først og fremmest kulturelt, som vi blandt andet ser med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom, der forbyder kors i de italienske skoler. Her kan vi inddrage Europarådet og EU i en dialog om, hvad religionsfrihed er. Det handler ikke kun om ret til at udøve sin tro. Religion bør anerkendes som en central del af den offentlige debat. I alle tilfælde udøver vi vores indflydelse via landebesøg, og flere vil finde sted i 2011. Et af mine første initiativer har været et forslag om at gøre den 7. maj til årlig 'Mindedag for moderne kristne martyrer.'"
Hvorfor er der brug for at mindes kristne martyrer?
"Der er en tendens til at undervurdere forfølgelserne mod kristne, som om de var mindre alvorlige end andre religiøse forfølgelser. Tanken er, at det ikke er kirkerne, der skal mindes de kristne martyrer, men stater, byer og skoler, fordi forfølgelse af kristne er et problem, der vedkommer alle, ikke kun de kristne. Jeg tvivler på, at EU som institution vil tage idéen op, men jeg håber, at enkeltstater vil gøre det og skabe en sneboldeffekt. Jeg har allerede modtaget positive reaktioner fra Italien."
OSCE har også særlige repræsentanter for antisemitisme og islamofobi. Andre internationale organisationer har sædvanligvis én enkelt person, der forsvarer religionsfriheden for alle religioner og bekæmper religiøs forfølgelse af alle trossamfund. Risikerer man ikke at legitimere religiøse konflikter mellem trossamfundene, når kristne kun bekymrer sig om kristnes religionsfrihed og muslimer kun om muslimernes?
"Der ville være en risiko, hvis mandaterne var skarpt adskilt. Det er ikke tilfældet, og det litauiske formandskab støtter, i lighed med forgængerne, et tæt samarbejde mellem de tre repræsentanter. De fleste landebesøg i 2011 vil blive gennemført af de tre repræsentanter i fællesskab for at vise, at kampen mod religiøs intolerance i vid udstrækning er den samme for alle.
OSCE havde i første omgang kun en repræsentant mod antisemitisme. Det gav så gode resultater, at en række muslimske lande bad om en repræsentant for islamofobi, og Vatikanet foreslog at oprette en post for kristianofobi, men med et bredere mandat. Jeg har også ansvaret for andre religioner end kristendommen, herunder buddhisme, hinduisme og nyreligiøse bevægelser, som jeg har arbejdet med i CESNUR."
De har erklæret, at pavens tale til det diplomatiske korps i januar udgør Deres "køreplan". Er der ikke en risiko for, at De opfattes som Vatikanets talerør og udelukkende som repræsentant for katolikker?
"Spørgsmålet er legitimt. Men Vatikanet har kun arbejdet for at oprette posten, aldrig forsøgt at få indflydelse på, hvordan arbejdet skal varetages eller af hvem. Benedikt XVI skelner desuden omhyggeligt mellem trosspørgsmål, hvor han naturligvis udelukkende henvender sig til katolikkerne, og spørgsmål, der udspringer af fornuften. I disse tilfælde, og hvad angår religionsfriheden, er hans synspunkter universelle, netop fordi de udspringer af rationel analyse, ikke af tro.
Jeg vil især være opmærksom på fem områder, som paven også nævnte i sin tale.
For det første religionsfriheden, der ikke skal forveksles med religiøs relativisme. For det andet den islamiske fundamentalisme, der er i færd med at udslette den kristne tilstedeværelse i Mellemøsten, men som ikke skal forveksles med islam i almindelighed. Et tredje problem, som ofte overses, er angreb på kristne fra fundamentalistiske hinduer og buddhister, og et fjerde er kristnes forhold i kommunistiske lande. Når man tænker på Kina og på de kristne i Nordkorea, er det langtfra et marginalt problem. Og endelig er der forsøgene på marginalisering af religion i den vestlige verden.
OSCE er af organisationen 'Hjælp til kirken i nød' blevet identificeret som den vigtigste organisation til støtte for kristnes religionsfrihed, og det er meget modigt af organisationen at udpege en repræsentant for forfølgelse af kristne, eftersom mange benægter, at kristianofobi i det hele taget eksisterer."
bpedersen@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad