EU har et skizofrent forhold til sine kristne rødder

Johanna Touzel viser årets officielle julekort fra EU-Kommissionen anno 2010 frem, hvor det er lykkedes Kommissionen helt at undgå at nævne selve helligdagen på alle 23 officielle sprog. På dansk står der "Med de bedste ønsker", og så må man selv gætte sig til resten.

"Det bliver jo helt karikatur- agtigt. Så det var ikke sådan, at EU-kalenderen var en meget alvorlig fejl, men det var dråben, der fik bægeret til at flyde over," siger hun og påpeger, at de ansatte i Kommissionen jo så lige så godt kunne stille på jobbet i juleferien, når den nu åbenbart ikke findes.

Derfra og til den sag, som først nu har fundet en afslutning på anden side af gaden i Ministerrådet, er der langt, selvom begge dele afslører unionens frygt for at presse egne religiøse rødder ned over hovedet på andre. I slutningen af januar mislykkedes det for EU's udenrigsministre at blive enige om en erklæring mod undertrykkelse af religiøse minoriteter. For på trods af, at emnet var placeret på dagsordenen som en direkte konsekvens af en række angreb på kristne mindretal i lande som Egypten, Irak, Nigeria og Indonesien gennem de seneste måneder, kunne ministrene ikke blive enige om at lave en specifik henvisning til beskyttelse af kristne. Hvilket fik den italienske udenrigsminister, Franco Frattini, med støtte fra flere lande, til at forlange erklæringen sendt tilbage på tegnebrættet. Som omtalt andetsteds i avisen er der nu kommet en løsning, så de kristne alligevel vil blive nævnt i den erklæring, som EU's udenrigsministre ventes at vedtage på mandag ved det månedlige ministerrådsmøde.

Johanna Touzel gør det klart, at man på ingen måde kan sammenligne Kommissionens kalenderfadæse, der så åbenlyst var en menneskelig fejl, med de monstrøse hændelser, hvor folk er blevet myrdet med koldt blod som i bombeattentatet ved den koptiske kirke i egytiske Alexandria eller angrebet på katedralen i irakiske Bagdad, der tilsammen kostede over 70 mennesker livet.

"Men det er et udtryk for den skizofreni, der kendetegner EU's behandling af sit eget kristne udgangspunkt," siger talskvinden.

"Det virker jo helt logisk, at man i en erklæring, hvor man tager afstand fra forfølgelse på grundlag af et religiøst tilhørsforhold, nævner både de kristne og de andre minoriteter, der bliver forfulgt. Og kristne udgør altså 70 procent af alle forfulgte minoriteter på verdensplan, så at udelade at nævne dem er bare virkelig mærkeligt."

Hun er glad for, at man nu tilsyneladende er gået væk fra argumentet om, at en mere generel henvisning til religionsfriheden var nødvendig for skal sikre, at "ekstremister ikke kan score billige point på at udstille EU som en ensidig part i en religionskrig", er helt forfejlet.

"Det er den forkerte debat at tage. Vi står med en meget påtrængende situation. Folk dør, og de bliver forfulgt. Og hvis vi ikke kan sætte ord på ondet eller sætte ord på fakta, hvordan kan vi så håbe på at få løst problemet med religiøs forfølgelse."

"Selvfølgelig forstår jeg godt, at der er diplomatiske hensyn at tage, men hvis vi vil have diplomatiske forbindelser med andre lande, så bliver vi nødt til at kunne sige ting," siger hun og påpeger, at EU også går i rette med for eksempel Kina angående ytringsfriheden. Der skal man kunne gøre det samme vedrørende religionsfriheden.

"Og det handler ikke om at identificere os som en kristen klub eller om at ekskludere andre forfulgte folk," siger hun og påpeger, at både Europa-Parlamentet og Europarådet med dets 47 medlemslande godt har kunnet enes om lignende støtteerklæringer.

Johanna Touzel afviser, at EU-landene skal holde sig fra den slags af frygt for flere sammenstød mellem civilisationer eller hændelser som dem, man så i kølvandet på for eksempel offentliggørelsen af karikaturtegningerne af profeten Muhammed, hvis man specifikt udpeger hændelser i muslimske lande

"Vi bliver nødt til at komme over den diplomatiske skyhed og forsvare religionsfriheden som et kerneprincip i vores demokrati. Ligesom vi også skal fordømme det, når muslimer bliver diskrimineret i og uden for Europa".

"Det vil ikke hjælpe vores muslimske partnere, hvis vi ikke siger det. Vi kan ikke løse problemet, hvis vi bare tier stiller. Hvis vi virkelig respekterer vores muslimske partnere og mener, at de også kan stå for menneskelig værdighed og grundlæggende rettigheder, så skal vi også stole på, at de godt kan forstå det. Så det er også et spørgsmål om respekt," siger hun.

Det er noget ret nyt, at EU-landene overhovedet beskæftiger sig aktivt med religionsfriheden i sin udenrigspolitik. Unionens udenrigstjeneste, der ledes af briten Catherine Ashton, har fået en gren, der skal tage sig specifikt af grundlæggende rettigheder på den internationale scene.

Derfor påpeger Johanna Touzel også, at landene lige skal have lov til at finde deres ben i den slags følsomme diskussioner. Og at det er positivt, at en række lande som Frankrig, Italien og Tyskland støttet af det ungarske formandskab har presset på for at rejse spørgsmålet på EU-plan.

"Det er noget, som ville have været helt utænkeligt før. For EU har altid været lidt neutral angående religiøse emner. Så det var virkelig en velkommen forandring. Og derfor skal vi heller ikke male et alt for sort billede af situationen. Ja, der blev ikke fundet nogen enighed i januar. Men emnet står nu øverst på EU-dagsordenen," siger hun.

Men hun understreger, at selvom tro er et følsomt emne i international politik, så er det også et nødvendigt emne.

"Religionsfrihed er en god markør for respekten for grundlæggende rettigheder. Hvis den ikke bliver respekteret, så er der god chance for, at et land ikke generelt respekterer folks rettigheder, fordi retten til at praktisere sin religion og at tænke og tro, hvad man vil, er kernen i de andre friheder," siger Johanna Touzel.

Hun gør det klart, at det også gælder inden for Unionen og nævner som eksempel vanskelighederne med at få opført moskéer i flere lande i EU som et klokkeklart brud på den frihed. Og det skal der gøres noget ved.

"Religionsfrihed skal først gennemføres inden for EU. Vi kan ikke tage andre i skole uden for EU, hvis vi ikke har orden i vores egne sager," siger hun.

albrechtsen@k.dk