Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen "De skal ikke ligge vågne og græde over Afghanistan" til din ven.
“De skal ikke ligge vågne og græde over Afghanistan”
Læs også
Fakta
Nyheder til børn
Ifølge Danmarks Radios nye public service-kontrakt skal kanalen lave "et forsøg med...Læs mere
Emneord for denne artikel
Som en del af den nye public service-aftale skal Danmarks Radio lave nyheder til børn. Det er en god idé, mener både forældre og forskere, men det stiller samtidig strenge krav til vurderingen af, hvilke nyheder der er børneegnede
"Kys ikke hunden," advarer Lilla Aktuellt, en svensk nyhedsudsendelse for børn. Særligt i Uddevalla i det vestlige Sverige bør børnene ikke være i nærkontakt med deres kæledyr, fordi en ny parasit er kommet til området. Men man kan beskytte sig ved at vaske hænder, forsikrer den smilende nyhedsvært Pelle ud fra skærmen.
En lignende nyhed målrettet børn kan snart ses på dansk fjernssyn. Ifølge den nye public service-aftale skal Danmarks Radio lave en nyhedsudsendelse for børn, og aftalen opfylder dermed et ønske fra både KLF, Kirke og Medier og Børnerådet. Præcis hvornår nyhederne bliver til virkelighed, og hvordan de skal skrues sammen, vil DR endnu ikke sige.
I Roskilde er Allan og Hanne Johanson også venligt stemt over for det nye initiativ. De har altid været meget opmærksomme på, hvad deres to døtre ser i fjernsynet, og især den mindste, Ida Marie på 10 år, får ikke lov til at se nyheder.
"Hun kan ikke forstå sammenhængen. På sådan en halv nyhedstime er der måske 20 nyheder, der bare vælter ind. Hvis jeg som ansvarlig forælder skulle nå at forklare sammenhængen, ville det tage en uge pr. udsendelse. Det er en tæppebombning, der på ingen måde er tilpasset en 10-årig. Hun ville blive meget bekymret," siger Allan Johanson.
Annonce
Børnepsykolog Margrethe Brun Hansen bakker Allan Johanson op. Hun kalder det "psykologisk uforsvarligt" at lade børn se nyheder. Børn mangler fornemmelsen for tid og sted, og hvis de ser en kampvogn i Afghanistan, kan den, ifølge deres verdensopfattelse, lige så vel rulle op i indkørslen til huset det næste øjeblik.
En lignende nyhed målrettet børn kan snart ses på dansk fjernssyn. Ifølge den nye public service-aftale skal Danmarks Radio lave en nyhedsudsendelse for børn, og aftalen opfylder dermed et ønske fra både KLF, Kirke og Medier og Børnerådet. Præcis hvornår nyhederne bliver til virkelighed, og hvordan de skal skrues sammen, vil DR endnu ikke sige.
I Roskilde er Allan og Hanne Johanson også venligt stemt over for det nye initiativ. De har altid været meget opmærksomme på, hvad deres to døtre ser i fjernsynet, og især den mindste, Ida Marie på 10 år, får ikke lov til at se nyheder.
"Hun kan ikke forstå sammenhængen. På sådan en halv nyhedstime er der måske 20 nyheder, der bare vælter ind. Hvis jeg som ansvarlig forælder skulle nå at forklare sammenhængen, ville det tage en uge pr. udsendelse. Det er en tæppebombning, der på ingen måde er tilpasset en 10-årig. Hun ville blive meget bekymret," siger Allan Johanson.
"De skal ikke ligge vågne og græde over Afghanistan. Det er ikke rimeligt at byde en niårig. Vi må selvfølgelig fortælle dem om virkeligheden, men vi må ikke lade dem skræmte i stikken med afstumpede nyhedsbidder. Vi skal tænke grundigt over, hvor meget af verdens smerte de skal bære på deres skuldre. Hvad skal have betydning i deres liv, og hvad hjælper dem til at blive gode samfundborgere? Det gør død og elendighed ikke," siger hun.
Christa Lykke Christensen, lektor ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet, hilser idéen om børnenyheder velkommen og kalder det "virkelig imponerende", hvis DR kan magte opgaven. Det er at tage børneseerne alvorligt.
"Børn farer rundt på internet og tv hele tiden, og nogle læser endda i avisen over forældrenes skulder. De ved godt, når det brænder på storpolitisk, og de hører da også om revolution i Egypten. Så nyheder kan være med til at afmystificere nogle af de forfærdelige ting, børn kan forestille sig," siger hun.
Per B. Christensen, medlem af Børnerådet inden for kultur, mener også, at det er nødvendigt med nyheder til børn. Især i det moderne samfund, hvor mange mødre og fædre er på arbejde og væk fra deres børn store dele af dagen. Efter at flyene fløj ind i World Trade Center i 2001, fik Børnerådet mange henvendelser fra forældre og pædagoger, der ikke vidste, hvordan de skulle forklare børnene, hvad der foregik.
"Vi er meget optagede af, at børn får lov til at være børn i trygge rammer. Men vi må se realiteterne i øjnene og indse, at hvis det er sådan, at børn får lov at se nyheder alene, uden at det bliver formidlet i en pædagogisk sammenhæng og direkte til dem, så kan de skræmmes fra vid og sans. Så er det bedre, de får et nyhedstilbud, de kan kapere," siger han.
I læser-, lytter- og seerforeningen KLF, Kirke og Medier har man i flere år talt for nyheder til børn, og direktør Finn Andersen mener, at DR nu kommer til at leve langt bedre op til sine public service-forpligtelser over for de mindste.
"Det er selvfølgelig forældrenes ansvar at kontrollere, hvad deres børn ser i fjernsynet, men medierne skal også leve op til et ansvar. Vi synes, børnenyheder kombinerer de to ting, og det er et virkelig godt redskab til familier. Jeg mener, at et initiativ som det her ligger i forlængelse af den klassiske højskoletanke," siger han og peger på, at fjernsyn for børn bør være ligesom en god skoledag, hvor der både er plads til læring og frikvarter, og her vil nyheder bidrage positivt.
Allan Johanson mener også, at hans familie kan bruge børnenyheder som en indgang til at snakke med Ida Marie om abstrakte emner som for eksempel demokrati, men han synes ikke, at det skal overskygge Ida Maries egen tilværelse.
"Det er ikke alt, der er vigtigt, som samtidig er relevant for et barn. På det her tidspunkt i livet skal Ida Marie jo også lære at være en god kammerat, at blive god til at læse og skrive og løse matematik og til at passe sin kanin. Det er også vigtigt," siger han.
Børnepsykolog Margrethe Brun Hansen understreger på samme måde, at man skal huske barnets andre opgaver, fordi børn også har meget mere nære problemer end verdens gang. Måske er de blevet uvenner med en god ven eller har glemt sportstasken til fodbold.
"Jeg er sådan en rigtig legedame, som bare synes, at børn skal lege og leve i deres barneunivers, men når man kommer i otte-niårsalderen, begynder børn at kigge på deres omgivelser og verden, og så har de brug for forklaringer. Så det første, jeg tænker, er måske nok: "Søde venner, skal man have tv-avis til børn? Skal de ikke bare lege og leve uden bekymringer?" Men idéen er slet ikke så tosset, når man først nærmer sig de 10 år," siger hun.
For Christa Lykke Christensen er det også netop at respektere børns mange udfordringer og tanker, når man tilbyder dem et nyhedsprogram:
"Jeg synes, nyheder er at anerkende børns stemme. De har krav på indsigt og på at blive orienteret og oplyst og dermed få mulighed for at blande sig i deres eget lokalmiljø. Og det viser et mere alsidigt syn på børn, at børn også er seriøse, alvorlige og kede af det," siger hun og påpeger, at det kræver en ganske særlig balance mellem den store vide verden og børnenes nære hverdag.
Christa Lykke Christensen er dog ikke overbevist om, at børnenyheder bliver en succes, fordi det er noget, der kræver tilvænning og tålmodighed fra børnenes side, og det kan være svært at opnå i en medieverden, hvor tv, internet og meget andet konstant konkurrerer.
Mikael Kamber, mediedirektør i Danmarks Radio, har en lignende indstilling, men siger, at DR vil gå helhjertet ind i projektet.
"Ved nye programtiltag er der altid en afvejning mellem gennemslagskraft og den mængde ressourcer, vi skal bruge på at lave programmet. Og det er ingen hemmelighed, at nyheder er i den dyrere ende. Så vi skal være forsigtige med, hvor hårdt vi trykker på speederen. Derfor laver vi forsøg med børnenyheder og ser, om vi rammer seernes behov," siger han og ønsker ikke at fortælle mere om DR's overvejelser og planer.
For Allan Johanson er der dog ingen tvivl om, at børnenyheder er en god idé – og ikke kun for Ida Marie:
"Det kan være, at jeg så selv fatter noget," siger han og slår en latter op.
julie.hansen@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad
10 vigtigste ting at vide
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
-
10 vigtigste ting at vide om organdonation
