Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Særlige hospitalsafsnit til døende er på vej til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Særlige hospitalsafsnit til døende er på vej

Undersøgelser viser, at døendes forhold på hospitaler ikke er tilfredsstillende. Derfor er der nu planer om at oprette afdelinger til døende patienter.

- colourbox.com

Emneord for denne artikel

hospital | hospice | palliation | døende | regioner | Hvidovre Hospital
flexblock
6 debatindlæg Hold mig opdateret

Flere hospitaler vil oprette særlige afdelinger til døende patienter. Døendes forhold på hospitalerne er nemlig ikke gode nok

Klokker, der ringer. Læger, der kommer løbende til akutte situationer. Sygeplejersker, der skal tage sig af nyopererede patienter.

Den travle stemning på danske hospitaler er ikke optimal, når man skal sige farvel til livet og har brug for ro, tid og nærvær. Sådan lyder det blandt andet fra personalet og ledelsen på Hvidovre Hospital, hvor Kristeligt Dagblad har tilbragt en uge med fokus på forholdene for døende.

"Hvilken død, man får på hospitalet, afhænger af, hvor heldig man er. Men risikoen for, at man ligger på en travl akutafdeling, er desværre stor. Det er ikke tilfredsstillende," siger Torben Mogensen, vicedirektør på Hvidovre Hospital.

55 procent af danskerne dør på hospitalet. Derfor anbefaler eksperter særlige hospitalsafdelinger for døende – såkaldte palliative afsnit. Der findes i dag kun én i Danmark nemlig på Bispebjerg Hospital i København.

Annonce
Men i flere regioner er afdelinger nu på vej: I Nordjylland har politikerne netop vedtaget oprettelsen af et sengeafsnit til døende på Sygehus Himmerland.

Region Syddanmark har planer om palliative afsnit på både Sydvestjysk Sygehus og Sygehus Sønderjylland, sidstnævnte åbner allerede i år.

Også i Region Hovedstaden er sengeafsnit for døende på tegnebrættet på både Herlev Hospital og Hvidovre Hospital.

"Til patienter, hvor det går stille og roligt mod enden, bør vi have et palliativt afsnit. Det er et meget stort ønske for os med sådan en afdeling, og det er en del af planen for hospitalet," siger Torben Mogensen.

I Region Sjælland er der endnu ikke planlagt egentlige afsnit, men ledende overlæge ved afdelingen for lindrende indsats på Sygehus Syd, Lars Clausen, har gjort regionen opmærksom på behovet:

"Hvis man kan trække palliative patienter ud i særlige sengeafdelinger, kan mange flere få adgang til sygehusvæsnet. Og de døende ville jo få det meget bedre. Med al respekt for den indsats der gøres på almindelige kirurgiske afdelinger, så er det ikke specialuddannet personale og dermed ikke intensiv pallaition," siger han.

Derimod er der ikke planer om palliative afdelinger på hverken Odense Universitetshospital eller de to nye supersygehuse i Region Midtjylland:

"Men det er ikke det samme som, at vi ikke skal have det. Det kan sagtens være, man vil anvende nogle af sengene til det på de nye sygehuse, for det bliver mere og mere åbenlyst, at det rigtige vil være at samle ekspertisen tværfagligt for denne gruppe patienter," siger Claus Thomsen, cheflæge på Aarhus Universitetshospital, Aarhus Sygehus.

Og eksperter og patientforeninger bakker op om de nye afdelinger:

"Det nytter ikke noget, at hospitalerne lader som om, man kun skal helbrede. Døden er en del af sygehusets virkelighed, og det bør regionerne indrette sig efter," siger Anne Nissen, afdelingschef for Patientstøtteafdelingen i Kræftens Bekæmpelse.

Det samme lyder fra centerleder på Palliativt Videnscenter, PAVI, Helle Timm, som netop er i færd med at kortlægge hospitalernes indsats på det palliative område:

"Der mangler en grundlæggende erkendelse af, at pleje af døende er en del af hospitalets opgave. Døende bliver behandlet som en undtagelse i forhold til hovedopgaven – at justere sygdom eller helbrede. Skærmede enheder ville være en rigtig vigtig organisatorisk synliggørelse af, at palliation er en hospitalsopgave."

vaaben@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Særlige hospitalsafsnit til døende er på vej

Nederby Jessen, publiceret d.19/02 15:22 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Særlige hospitalsafsnit til døende er på vej
Jeg glæder mig meget over, at Kristeligt Dagblad de seneste tage har sat fokus på vore døende medborgeres vilkår og dermed tonet ind på, at indsatsen ikke er god nok, sådan som det også fremgik af en rapport i sommeren 2010, hvor Danmark er placeret på en 22. plads på dette område. Det kan vi ganske enkelt ikke være bekendt.

Kristendemokraterne har længe fokuseret på området og fik da også vedtaget nogle flere hospicepladser samt et millionbeløb til Palliativt Videnscenter.

Men det er kun en begyndelse. Det er kun de færreste, der dør på et hospice.

Hvert år dør skønsmæssigt 26.000 mennesker på sygehusene. 14.000 på plejehjem, 12.000 i eget hjem, 2.000 under andre forhold – og 1000 på hospicer. Kristendemokraterne ønsker, at den palliative indsats på sygehusene, på plejehjemmene og i private hjem skal forbedres, så alle så vidt muligt kan få en værdig død. Derfor glæder vi os også over de nye initiativer på sygehusområdet.

Der er således brug for en ekstraordinær indsat på sygehusene, plejehjemmene og i private hjem. Her kommer de palliative teams ind i billedet og Kristendemokraterne ønsker, at vi får flere palliative teams. dels til særlige palliative hospitalsafsnit, men så sandelig også til at støtte på plejecentre og i private hjem. Vi skylder vore medborgere, at døende patienter får den bedst mulige pleje lige til det sidste og her vil Kristendemokraterne gerne være med til at gøre en ekstra indsats.

Derfor har vi udarbejdet et arbejdspapir om "Aktiv Livshjælp" og derfor afholdt vi en konference på Chrtsitiansborg i efteråret over emnet "Aktiv Livshjælp".

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
og formand for KD´s palliative arbejdsgruppe
www.kd.dk/nederby
Del Link

Retten til en værdig afslutning på livet!

Brian Bøge, publiceret d.20/02 14:36 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Særlige hospitalsafsnit til døende er på vej
Jeg er enig i, at det ikke er godt nok, det som vi kan tilbyde vores døende i dag. Jeg tror, vi i kommunerne skal kigge på, om vi ikke kan optimere på dette område, så de døende kan få en værdig afslutning på liv, sammen med deres nærmeste. Få indrettet nogle steder i kommunen, hvor der er plads og rum, sammen med et tema af specialuddannet personale.
Del Link

Sv. Retten til en værdig afslutning på livet!

Nederby Jessen, publiceret d.20/02 16:09 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Særlige hospitalsafsnit til døende er på vej
Brian Bøge skrev:
Jeg er enig i, at det ikke er godt nok, det som vi kan tilbyde vores døende i dag. Jeg tror, vi i kommunerne skal kigge på, om vi ikke kan optimere på dette område, så de døende kan få en værdig afslutning på liv, sammen med deres nærmeste. Få indrettet nogle steder i kommunen, hvor der er plads og rum, sammen med et tema af specialuddannet personale.


Jeg kan godt forstå din tankegang Brian Bøge, men det er ikke nødvendigt at indrette særlige rum. Det er langt vigtigere at skabe flere palliative teams, som støtter op omkring døende på sygehuse, på plejecentre og i private hjem.

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
www.kd.dk/nederby
Del Link

Særlige hospitalsafsnit til døende er på vej

Brian Bøge, publiceret d.20/02 19:17 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Særlige hospitalsafsnit til døende er på vej
Det er jeg heller ikke uenig i! Det, som jeg se vi mangle i vores kommune er steder hvor tingene er indrettet sådan, at det kan give en værdig og menneskelig afslutning, sammen med de nærmeste! Det vi kan tilbyde i øjeblikket er en aflastningsplads, som ikke er et ret stort rum og slet ikke indrettet til, at de pårørende også kan være der! (Er byrådsmedlem i en kommune, derfor mit fokus netop der.) Når jeg skrev "tema af specialuddannet personale" mente jeg egentlig også palliative teams! Teams som kan tage vare netop omkring den døende og de pårørende!!
Del Link

Sv. Særlige hospitalsafsnit til døende er på vej

Nederby Jessen, publiceret d.20/02 19:51 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Særlige hospitalsafsnit til døende er på vej
Brian Bøge skrev:
Det er jeg heller ikke uenig i! Det, som jeg se vi mangle i vores kommune er steder hvor tingene er indrettet sådan, at det kan give en værdig og menneskelig afslutning, sammen med de nærmeste! Det vi kan tilbyde i øjeblikket er en aflastningsplads, som ikke er et ret stort rum og slet ikke indrettet til, at de pårørende også kan være der! (Er byrådsmedlem i en kommune, derfor mit fokus netop der.) Når jeg skrev "tema af specialuddannet personale" mente jeg egentlig også palliative teams! Teams som kan tage vare netop omkring den døende og de pårørende!!


Jeg forstår godt din tanke, som byrådsmedlem. Men hvor skal det netop være i kommunalt regi? Kunne du ikke - fra din plads i byrådet - arbejde for, at der kommer flere hospicepladser i dit område og at der blive flere palliative teams?

Mange plejehjem har end ikke en sygeplejerske ansat. Har man det på plejecentrene i din kommune og hvis ikke, hvorfor? Burde man ikke have det. Kan plejecentrene i din kommune trække på palliativ ekspertice fra palliative teams, kan hjemmesygeplejersken og den privatpraktiserende læge, som har patienter, der er døende i eget hjem, trække på palliative teams. Lige præcis her er det væsentligt at sætte ind.

Selvfølgelig kan du arbejde for "kommunale rum", som du kalder det. Men hvorfor så ikke et hospice?

Men lad mig slutteligt sige, at jeg glæder mig over, at du som kommunalpolitiker har øje for, at hele den palliative indsats i forhold til døende patienter skal styrkes.

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne¨
www.kd.dk/nederby
Del Link

DET LYDER FORNUFTIGT, MEN DET SKAL SKE MED PATIENTENS EGEN FRIE VILJE.

niels anton daam, publiceret d.20/02 22:45 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Særlige hospitalsafsnit til døende er på vej
Hospits er noget som sammen den syge sammen med de pårørende vælger, det kan være for at dø i fred, eller for at få en lindrende behandling, man ser endda at mennesker blive mere raske af at være på hospits og kommer tilbage til hjemmet i en periode.

Afdelinger for patienters sidste tid på hospitaler kan også være en udmærket løsning, men det må være helt klart, at det ikke bare noget, som man bliver overflyttet til, når sagkundskaben skønner, at det ikke er muligt at gøre mere...
...nej, det er vigtigt, at patienten sammen med sine pårørende er medbestemmende om flytningen til denne afdeling.- også uden at det i forvejen er skrevet med hemmelige skjulte koder i journalen.
Niels Anton Dam, pensionist
medlem af bestyrelsen for Kristendemokraterne i Region Sjælland.
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​