Jeg står mellem den troende og det troede

Publikum vil dog langtfra blive mødt af krympede, ensfarvede stofklumper, men derimod store lærreder beklædt med bladguld og akrylmaling i massive røde, blå og grønne nuancer. Og i mange af dem vil man kunne få øje på netop den tredelte altertavle triptykonets form, som fascinerer den unge Tovborg og har gjort det længe.

Alexander Tovborg har været mere end almindeligt optaget af at tegne og male, siden han var ganske lille. Med en far, der var billedkunstner, havde han inspirationen på nærmeste hold. Og allerede da Alexander Tovborg gik i gymnasiet, vidste han, at han ville være billedkunster. Han søgte ind på Det Kongelige Danske Kunstakademi efter gymnasiet og blev optaget i 2004. Siden da har Alexander Tovborgs værker været kendt og elsket blandt anmeldere og kunstinteresserede.

Som 22-årig fik Alexander Tovborg første gang mediernes opmærksomhed, da han lavede en ny altertavle til kirken i Camp Eden i Irak for de danske soldater. Han færdiggjorde sin uddannelse på kunstakademiet i sommer og havde i efteråret sin første soloudstilling hos Galleri Nicolai Wallner i København, som nu repræsenterer Tovborg fast i ind- og udland. Og billedkunstnerens faste varemærke i et land, hvor dystre overskrifter om troens faldende betydning ellers ofte står skrevet, er religion.

"Jeg laver ikke religiøs kunst. Det vil jeg ikke. Men jeg er utrolig interesseret i at finde ud af, hvordan man laver det, for at finde ud af, hvad kunstens rolle er, og hvilke virkemidler den bruger til at formidle religion og danne illusioner omkring det," siger han og sætter sig bedre til rette i kontorstolen, der kører rundt i et farvehav af indtørrede, gamle malerpletter.

"Illusion er selvfølgelig et tarveligt ord at bruge, men alligevel. For når du betragter et kunstværk af Jesus på korset eller den sidste nadver, bliver du mindet om bibelhistorien og Jesu ofring for vores skyld. Og når du tænker på Jesus, vil du se en afmagret mand med langt skæg for dig, som han er blevet afbildet. Vores rolle som kunstnere er derfor placeret mellem den troende og det, der bliver troet på. Jeg laver ikke kunst for at få folk til at tro på Gud. Jeg laver kunst for at fortælle, hvordan et religiøst billedsprog er," siger han.

Hvor kommer inspirationen fra?

"Min interesse for religion kom parallelt med, at jeg i gymnasiealderen selv begyndte at søge en masse svar. Jeg kom meget i kirken og var fascineret af ritualerne og den måde, en messe blev til på. Det er meget spektakulært, hvordan ens sanser bliver stimuleret i løbet af en messe via prædikenen, altergangen og musikken. Der er noget utrolig smukt ved kirkerummet, hvilket på mange måder er kunstnernes fortjeneste. Det er for eksempel kunstneren, der laver altertavlen og vælger farverne," siger han og fortsætter:

"Senere begyndte jeg at interessere mig for en masse andre trosretninger for at finde ud af, om jeg kunne identificere mig med deres idealer og moral. Så kunsten handler meget om min egen søgen efter, hvad jeg egentlig tror på. Jeg har forsøgt at undersøge, hvad en religion i bund og grund skal indeholde for at være en religion."

Og med det kommer vi tilbage til grundelementerne i Alexander Tovborgs religionsforståelse. For religionen skal først og fremmest have en skaber. Den skal have en formidler, der er i kontakt med Gud, og en morale, der bliver formidlet til de troende, som er afhængige af svarene. Med de ingredienser har man for Alexander Tovborg at se, hvad der skal til for at danne et religiøst samfund.

"I min research begyndte jeg at se paralleller mellem religioner. Selvom religioner er så forskellige fra kultur til kultur, har de så ufatteligt meget til fælles. Strukturen er den samme. De er bare forskellige på grund af forskellige geopolitiske forhold," siger han.

Og netop i den lighed mellem verdens religioner ligger Alexander Tovborgs budskab om at finde religiøst sammenhold snarere end adskillelse gemt.

"I dag forholder vi os til religion igennem andre landes politik, deres socialhistorie og igennem kulturforskelle og ikke ved at se på os selv eller vores eget samfund og historie. Religioner bliver nu adskilt fra hinanden, mere end de sammenlignes, og den tendens syntes jeg er interessant og samtidig utrolig areligiøs. Det er ærgerligt, at religion altid har været en grund til uenighed, når den i sin natur ikke burde være det. Derfor er det vigtigt at formidle nogle af alle lighederne i vores forskellige trosretninger. Jeg er overbevist om, at det en dag vil gå op for os, at alle religioner er en og samme sag. Der er bare forskel på heltenes navne," siger han og samler sine hænder foran sig, så de danner en kugle.

"Man kan se religion som en klump ler, Gud har kastet ud til alle mennesker over hele jordkloden. I dag har lerklumperne skiftet visuel form og er blevet til forskellige skulpturer. Men betragter man grundmaterialet, er det det samme."

Alexander Tovborg selv er imidlertid slet ikke færdig med at betragte og granske grundmaterialet. Der kan forventes meget mere kunst om religion fra hans hånd, for én udstilling er ikke nok til at nå rundt om hele begrebet, understreger han.

"Religion og tro er som en labyrint, man aldrig kan kortlægge. Som et svar, der aldrig kan besvares – fordi det i sin natur ikke skal. Men jeg var vel ikke kunstner, hvis ikke jeg prøvede."

holtze@k.dk