Moammar Gaddafi rejser aldrig uden sit korps af kvindelige amazoner iført camouflagetøj.
- Scanpix.
Birthe B. Pedersen |
22. februar 2011
Libyens statsleder, Moammar Gaddafi, er kendt for at stille sit beduintelt op i vestlige hovedstæder og benytte kvindelige amazoner som sikkerhedsfolk. Men også for at stå bag international terror
Titlen som oberst har han givet sig selv. I virkeligheden havde Moammar Gaddafi kun rang af kaptajn, da han i 1969, 27 år gammel, stillede sig i spidsen for det statskup, der væltede den daværende kong Idriss. Men Libyens statsleder gennem 42 år har altid gjort sig store tanker om sin person og i det hele taget plejet sin excentriske personlighed.
Under udenlandske statsbesøg insisterer fårehyrdens søn fra Syrte på at sove i sit beduintelt. Og han rejser aldrig uden sit korps af kvindelige amazoner, som han kalder sine sikkerhedsvager, der er iført camouflagetøj og høje hæle, eller sine storbarmede ukrainske sygeplejersker.
Den karismatiske oberst med de sorte briller, som enten fremtræder i militær uniform eller i typisk afrikansk kaftan, holder sit land i et jerngreb. Enhver politisk aktivitet er forbudt og kan straffes med døden, og senest har han oprettet såkaldte "udrensningskomiteer" for at imødegå de protester, som med jævne mellemrum er opstået, blandt andet i byen Benghazi.
I 1974 blev Libyen til "Den revolutionære islamiske Jamahyriya", som Gaddafi satte sig for at udvikle efter principperne i den "Grønne Bog", Gaddafis svar på Maos "lille røde", en slags islamisk mellemvej mellem kommunisme og kapitalisme . Gaddafi har iværksat adskillige gigantiske projekter, heriblandt et forsøg på at udnytte store underjordiske vandressourcer under Sahara til landbrug og byggeri af "Den store Menneskeskabte Flod", der skulle transportere vand til kystegnene.
Ideologisk har Moammar Gaddafi set sig selv som en Libysk udgave af den egyptiske statsleder Gamal Nasser med en ambition om at samle den arabiske verden. To fusionsforsøg med Syrien og Tunesien er mislykkedes, og siden er det visionen om "Afrikas Forenede Stater" med ham selv som føderal leder, som har optaget ham.
Men det er Gadaffis støtte til flere terrororganisationer op igennem 1970'erne og 1980'erne, herunder IRA, ETA og De røde Brigader, som har placeret Libyen på listen over "slyngelstater". I 1986 mistænktes Libyen for at stå bag attentatet mod et diskotek i Berlin for amerikanske soldater, og den amerikanske præsident Ronald Reagan bombede hovedstaden Tripoli som gengældelse.
Gaddafi blev også mistænkt for at stå bag attentatet mod det amerikanske fly, der eksploderede over den skotske by Lockerbie i 1988, hvor 230 mennesker blev dræbt, og siden bag attentatet mod det franske UTA-fly over det afrikanske kontinent, hvor 170 mennesker omkom.
FN vedtog internationale sanktioner mod Libyen, som først blev ophævet, efter at Libyen i 1999 udleverede de efterretningsfolk, som mistænkes for at have organiseret attentatet over Lockerbie. Libyen har desuden betalt over to milliarder dollar i erstatning til ofrene.
Gaddafi samarbejder nu med Vesten om at begrænse den illegale indvandring til EU og bekæmpe al-Qaeda i Sahel-staterne syd for Libyen. Men selvom Moammar Gaddafi er vendt tilbage til det pæne internationale selskab, har han svært ved at holde sig fra de provokationer, der er blevet hans varemærke. Under et besøg i Italien sidste efterår opfordrede Gaddafi flere hundrede unge kvinder til at konvertere til islam.
bpedersen@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad