Menneskerettigheder kan få nyt liv i globaliseringen

Eller er det den nyest tilkomne teori om de pluralistiske menneskerettigheder: At man kan overveje nogle ganske få rettigheder – for eksempel med den frie meningsdannelse i centrum – hvori autonomien, det at kunne danne meninger og ytre sig, er det vigtigste. De pluralistiske menneskerettigheder ligner de klassiske menneskerettigheder, hvor friheden er stor. Men pluralismen udelukker ikke på samme måde statslige begrænsninger af nogle frihedsområder;

en model, som ifølge Mogens Chrom Jacobsen giver mere politisk rum til at forme samfundet og en model om menneskerettigheder, som flere lande vil kunne leve med.

Striden handler i dag ikke om Vesten mod alle andre. Også i Europa er der uenighed om menneskerettighedernes betydning og vigtighed. Den findes i alle samfund.

Mogens Chrom Jacobsen mener, at globaliseringen har sat de traditionelle livsformer under pres visse steder. I nogle lande er der traditioner, som forsøges bevaret for enhver pris, og det kan udvikle sig til tvang.

"Når pashtun-stammerne i Afghanistan kæmper mod internationale styrker, er det så, fordi de i virkeligheden forsvarer den ældgamle stammekultur? De unge muslimer i Egypten og Tunesien forlanger en anden, mere moderne vej. Hvis ingen vil bruge dem eller anerkende dem, så mister menneskerettighederne deres betydning. Derfor er oprørene mod diktaturerne i Mellemøsten måske et tegn på, at de frem for at miste betydning får nyt liv i en globaliseret verden," siger Mogens Chrom Jacobsen.

Et andet eksempel, han nævner, er Kina, som gennem mange år er blevet kritiseret for ikke at overholde menneskerettighederne.

"I dag er der lokale forsøg med fri presse og frie valg. Det har centralmagten ikke nødvendigvis tilladt, fordi den ønsker borgerlige og politiske rettigheder. Det har den gjort på grund af økonomien. Korruptionen i Kina er så omfattende, at det går ud over økonomien, så derfor kan presse og valgte råd hjælpe centralmagten med at holde øje med dette problem," siger han og tilføjer, at man kan håbe på, at en voksende middelklasse og økonomiens krav vil give menneskerettighederne bedre vilkår.

Da den kinesiske leder og den amerikanske præsident for nylig mødtes, erkendtes det også fra Kinas side, at der er et stort stykke arbejde at gøre, hvad Kina og menneskerettighederne angår.

Men hvor kom den katolske kirkes indflydelse fra, da FN?s erklæring blev skrevet efter Anden Verdenskrig, når nu flere generationer har fået tudet ørene fulde af, at Vesten bidrog med individuelle borgerlige og politiske rettigheder, mens Østblokken med den gamle Sovjetunion i spidsen insisterede på kulturelle og sociale rettigheder?

Svaret er, at det ikke passer.

"Det var i høj grad de mange katolske, latinamerikanske lande, der talte for en blanding af socialisme og katolsk moralfilosofi. I forbindelse med udarbejdelsen af nye forfatninger i flere latinamerikanske lande var der i mellemkrigstiden gjort et stort arbejde omkring menneskerettighederne. Deres erklæringer omfattede også økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, og en sådan erklæring havde de gerne set indskrevet i FN-pagten, men sådan blev det ikke," siger Mogens Chrom Jacobsen.

Men det blev bestemt, at en særlig FN-kommission skulle udarbejde en erklæring, og den tog meget med fra de latinamerikanske erklæringer, herunder de økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. Der var ikke så mange lande at gøre godt med, så derfor fyldte Latinamerika forholdsvis meget. Kun få lande i Afrika var i 1948 uafhængige, og det meste af Asien og dele af Mellemøsten var også underlagt koloni- eller protektorat-styre.

"Den katolske socialetik kritiserede det liberale samfund og var udgangspunkt for en særlig kristen socialisme. Central i denne tankegang var en forestilling om, at mennesket havde en moralsk bestemmelse, som det skulle realisere. Derfor måtte en stor del af menneskelivet være en stræben efter en sådan perfektion. Denne tankegang genfinder vi i FN?s Menneskerettighedserklæring, hvor perfektionen af mennesket er i højsædet.

Denne tankegang er helt forskellig fra den i erklæringerne fra 1776 og 1789, hvor friheden er i højsædet, og det kun drejer sig om at leve sammen i fred og fordragelighed."

Debatten på Paludans Bogcafé i København klokken 15-17 i eftermiddag er åben for alle. Arrangør er Center for Moderne Europastudier.

benteclausen@k.dk

@Rubr.fakta 2 dæk:Mogens chrom jacobsen

Født 1963. Hovedfag i filosofi, bifag i statskundskab. Ph.d. i filosofi, Københavns Universitet. Eget firma, blandt andet med oversættelse af filosofi.