Nationalmuseets kendte ravbjørn er uægte

Peter Vang Petersen havde klarlagt den første bjørns vej til museet, der gik via en afdød lektor på Naturhistorisk Museum, V.R. Møller. Efterladte breve blev af politiets Kriminaltekniske Afdeling matchet med håndskriften på sedlen i tændstiksæsken. En af Møllers studenter, Henning Bratlund, havde familiesommerhus i Nordjylland og fandt i 1937 det rav, der siden endte hos Møller.

"Jeg tror, at tændstiksæske med indhold er solgt med Møllers dødsbo. En marskandiser eller antikhandler har så skiftet det oprindelige stykke rav ud med bjørnen, måske for at narre en kollega og tjene lidt penge. Men her jo ikke store summer på spil, så jeg hælder mest til, at der er tale om en grovkornet spøg", påpeger Peter Vang Petersen.

Ved nærmere eftersyn er der spor fra moderne værktøj på begge bjørne, dog knap så tydeligt på den første, hvilket narrede Peter Vang Petersen:

"Rav kan ikke dateres med naturvidenskabelige metoder, så her må man vurdere genstandens udseende, udtryk og bruge sin erfaring. Gammelt rav kan se helt nyt ud, når det er friskopskyllet fra havet. Bølgerne giver det en slags højtryksspuling, og så kan alderen snyde. Jeg tipper, at de to bjørne er lavet i Baltikum. Ikke som en bevidst forfalskning, men som kopier til salg for eksempel i en museumsbutik. Vi har jo selv sådanne i vores butik her på museet. Ellers havde man vel heller ikke lavet to identiske bjørne, for det afslørede netop deres uægthed ".

Hændelsen på Nationalmuseet er ikke enestående, da museer og samlinger verden over jævnligt oplever sager med forfalskninger. Men Peter Vang Petersen beklager alligevel tabet af en ravbjørn.

indland@k.dk