Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Præst skriver bryllupssalme for homoseksuelle til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Præst skriver bryllupssalme for homoseksuelle

Salmedigter vil byde de homoseksuelle velkommen i kirken med en ny salme. Flere er positive, mens indvendingen går på, at den ikke nuancerer kærligheden. Foto: Colourbox.

- Colourbox.com

Kommenter Hold mig opdateret

Salmedigter vil byde de homoseksuelle velkommen i kirken med en ny salme. Flere er positive, mens indvendingen går på, at den ikke nuancerer kærligheden

Nu er der føjet endnu en salme til listen over lejlighedssalmer, der også tæller salmer til skolestarten og ved begravelse af spædbørn.

Valgmenighedspræst Benedicte Hammer Præstholm har skrevet en salme tiltænkt homoseksuelle par, som hedder "Hvor kærligheden brænder".

HØR SALMEN: Læs tekst og hør "Hvor kærligheden brænder"

Hun var udvalgsmedlem i Kirkeministeriets udvalg om folkekirken og det registrerede partnerskab, og arbejdet satte tanker i gang om, hvad der konkret skal ske, hvis folkekirken tilbyder registreret partnerskab for homoseksuelle, hvilket Benedicte Hammer Præstholm mener, den bør gøre.

Annonce
Samtidig skriver hun på en ph.d. om kirke, køn og seksualitet, hvor hun blandt andet beskæftiger sig med teologi og homoseksualitet.

Ifølge hende kan folkekirken byde de homoseksuelle par velkommen på to måder.

"Den ene måde er ved at sige: ?Kom indenfor, og brug det, vi har i forvejen?. Den anden måde er at sige: ?Kom indenfor, vi har faktisk noget til jer?. Det sidste er salmen et forsøg på. Den er tænkt som en salme til to af samme køn, der gerne vil velsignes eller indgå partnerskab i kirken. Men det er ikke en eksklusiv salme, så den kan bruges af alle," siger hun om salmen, som hendes bror, organist Christian Præstholm, har skrevet melodien til.

I Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner mener man, at salmer skal afspejle kirkens liv i hele dens mangfoldighed.

"Folkekirken har nu i mere end et årti velsignet par af samme køn, og forhåbentlig vil folkekirken også snart få mulighed for at vie disse par lovformeligt. Det er derfor helt naturligt, at det nu også præger repertoiret af salmer," siger kirkepolitisk talsperson George Hinge.

Han understreger dog, at homoseksuelle par også kan bruge resten af den danske salmeskat.

Også biskop over Viborg Stift Karsten Nissen er positiv.

"Der er tale om en smuk og god salme. Den opfylder de krav, der må stilles til en salme: At den forkynder evangeliet, at den er digterisk forløst, og at den kan anvendes til menighedssang på en smuk og sangbar melodi," siger han.

Knap så begejstret er provst, adjungeret professor i salmehistorie og tidligere medlem af salmebogskommissionen Peter Balslev-Clausen.

"Når man skal lave en salme, skylder man dem, man laver den til, at den har samme niveau som en standardsalme i salmebogen. Det er svært for dem, der skal lave noget i dag. Men hvis man ønsker at tage de homoseksuelle i kirken alvorligt, synes jeg ikke, teksten er god nok," siger han og fortsætter:

"Det, som for eksempel Grundtvig har, er, at hans salmer handler om både de gode og triste dage. De sidste er der ikke mange af i denne salme. De burde være der, for kærligheden er alvorlig, og så er det ligegyldigt, hvilken seksualitet man har."

Peter Balslev-Clausen henviser også til, at tekstens sproglige billeder ikke hænger sammen. Kærligheden beskrives for eksempel som flammende fakler. Det er mere et udtryk for forelskelse, mens kærlighed bedre beskrives som en gennemgribende ild, som for eksempel et glødende stykke træ eller kul, mener han.

Den seneste autoriserede udgave af Den Danske Salmebog udkom i 2003. Dermed går der formentlig lang tid, før der skal tages stilling til en ny salmebog.

"Min intention har ikke været at skrive en ny salme til salmebogen. Det er kun godt, hvis den om 100 år kan blive føjet til," siger hun.

Salmen kan allerede nu synges i kirken, hvis præst og organist vil bruge den.

Også i 2008 blev der skrevet en salme tiltænkt homoseksuelle.

anne.jensen@k.dk

Læs og hør salmen på

@Webhenv k.dk:k.dk/kirke
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​