Globaliseringen øger religionens indflydelse

Og det handler ikke kun om religion, men i høj grad også om udenrigspolitik – ikke mindst amerikansk udenrigspolitik.

"For amerikanske politikere – hvoraf mange betragter islamisme som den mest påtrængende religiøse udfordring – kan de politiske implikationer af den globale kristendom snart vise sig at være afgørende," forudser Scott Thomas.

Kristeligt Dagblad møder Scott Thomas i den gamle romerske kurby Bath i den sydvestlige del af England. Tro mod globaliseringen er det på restauranten Bengal Brasserie, hvor han "som altid" bestiller Rogan Josh, en let aromatisk gryderet med lam, fra køkkenet, som har rødder i Bangladesh.

Udsmykningen er hentet i Sydøstasien. Dette møde mellem kulturer – og ofte også religioner – bruger han som en del af sin argumentation.

"Sekulære havde den opfattelse, at det uvægerligt ville føre til sekularisering. Men det er ikke nødvendigvis rigtigt. I stedet får vi en bredere blanding af folk med forskellige trosretninger og etniske baggrunde, og vi får en interkulturel dialog – selv her i Europa," fremhæver Scott Thomas.

Når Europa og Vesten mister indflydelse, så hænger det blandt andet sammen med et markant skifte i verdensbefolkningen. I 2050 vil befolkningen i vestlige lande blot udgøre 10 procent af verdens befolkning. Det var 25 procent i 1970, og 18 procent i år 2000.

"Det store skifte er, at kristendommen i stigende grad ikke længere er en vestlig religion, men bliver påvirket af kulturer fra det globale syd, og det vil kræve store tilpasninger for europæerne. Vi vil se et skifte i kristendommen, som historisk har været funderet på en europæisk kultur," fremhæver Scott Thomas.

Han peger blandt andet på Pinsekirken, som oplever en eksplosiv vækst i lande som Brasilien, Kina, Indien, Indonesien, Nigeria, Filippinerne og USA samt i mindre omfang i lande som Chile, Ghana, Guatemala, Sydafrika og Sydkorea.

I en række lande i Latinamerika mærker den katolske kirke, at kirkens indflydelse bliver mindre – ikke fordi regionen bliver mere sekulær, men i kraft af væksten i pinsekirken og andre evangelikale kirker. Her betyder den hierarkiske struktur, at den katolske kirke har svært ved at følge med i de forandringer og derfor sakker bagud.

De nye kirker er nok konservative og bibeltro, når det gælder spørgsmål som eksempelvis ægteskab, men de har en mere social indstilling, som rækker ud over de traditionelle klasseskel.

"Undersøgelser viser, at pinsekirker og evangelikale kirker har social mobilitet i opadgående retning. Det er ikke blot en teologi, hvor de beder inderligt og arbejder hårdt for at få Guds velsignelse. Det er ikke kun en teologi for de fattige, de undertrykte og de marginaliserede, men for alle, der vil ændre deres eget liv, og kirken giver dem en religiøs ideologi og et udsyn, der underbygger de ønsker om forandringer," forklarer Scott Thomas.

"Vi kan se det i lande som Guatemala og Brasilien. Pinsekirker og deres lokalsamfund hjælper til at holde ægteskaber sammen. Mandens opsparing går ikke til druk, men til børnenes uddannelse, og det fører til markante ændringer i folks liv. Vi ser også en ændring i den macho-holdning, som mænd traditionelt har haft over for kvinder," påpeger Scott Thomas.

Den tilgang vil gå igen i takt med kirkens øgede indflydelse, hvorfor de lande ikke længere pr. automatik vil bakke op om eksempelvis amerikansk udenrigspolitik.

De tager heller ikke automatisk værdierne fra de evangelikale kirker i USA til sig. Tværtimod forudser Scott Thomas, at indflydelsen vil gå den modsatte vej.

"Pinsekirkerne er nok store målt på antal. Men det er en meget diffus kirke, så de er mere forankret i den lokale kultur, som de kommer fra. Taler vi om pinsekirker i Sydkorea eller Nigeria, så kommer de først og fremmest med deres egen tradition. Selvom de forsøger at blive globale, så har de stadig deres bagage med sig. Så du kan ikke læse deres politiske holdning på blot én måde. Derfor skal USA være opmærksom på de grupper. Og de har også muligheden for at ændre amerikanske evangelikale kirker på langt sigt,"siger Scott Thomas.

Han trækker perspektivet videre til Europa, hvor den store bekymring er væksten i den muslimske befolkning. Men Storbritannien har også en stor kristen indvandring fra blandt andet Caribien og Nigeria, og de mennesker kommer med en langt mere religiøs kristendom.

Scott Thomas advarer videre om, at globaliseringen kan føre til øget fundamentalisme, fordi religionen ikke nødvendigvis er stærkt forankret.

"De fundamentalistiske siger, at de vil have en religion, der er global og løsrevet fra alle forankringer og dermed funderet på den laveste centrale fællesnævner. På den led er fundamentalisme som skræddersyet til globalisering. Det forsimpler eller rengør budskabet og tillader, at budskabet rejser frigjort fra traditioner og territorier," siger Scott Thomas.

Med andre ord kan terrorister tage de elementer, de kan bruge til at opbygge en religiøst funderet teologi med.

Men religiøse terrororganisationer kan også kæmpe for bedre social velfærd og lighed, hvilket kan sløre og skabe forvirring om grænsen mellem legal politik og terror. Shiamuslimske Hizbollah i Libanon og Tablighi Jamaat med rødder i det nordlige Indien er to eksempler.

"Men det er min opfattelse, at der ikke er noget terrorelement eller voldeligt indbygget i islam, og det gælder langt de fleste religiøse traditioner," påpeger Scott Thomas.

Som eksempel bruger han den universelle tankegang om, hvordan man i konflikter behandler civile og krigsfanger som en del af den humanistiske understrøm, som er i de fleste religioner.

"Der er fælles idéer, som er universelle, og som ikke skyldes den vestlige oplysningstid. Hvis du vil tale om at være en god muslim eller en god kristen eller god hindu, så kan du gøre det inden for den tradition. Og det går tabt i mange debatter," fortæller Scott Thomas, som selv er aktiv i den tværreligiøse tradition.

Samtalen i Bath finder sted i skyggen af de omfattende omvæltninger i den arabiske verden – noget, som var svært at forestille sig, da Scott Thomas skrev sin artikel til Foreign Affairs.

"Vi har eksempelvis set en vækst i religion i Egypten siden 1980'erne, hvilket vi fysisk kan se på påklædningen hos både mænd og kvinder. Det er en del af en voksende tro i Egypten. Men det er ikke det samme som at sige, at alle bliver fundamentalister. Du behøver ikke at være fundamentalist for at støtte værdighed, støtte demokrati og være imod korruption," siger Scott Thomas.

Den religiøse frihed i verden giver netop friheden til at være religiøs og ikke kun som i den gamle autoriserede religion.

"Det betyder en trussel for statskirker – det være sig katolske kirker i Latinamerika eller ortodokse kirker i Østeuropa. For minoriteter betyder det, at de ser sig som del af noget mere transnationalt, hvor de søger andre af samme etniske baggrund eller religion, og det forstærker dem," vurderer Scott Thomas.

Han taler om en "hyperglobalisering", som har stået på over mange år, men som er forstærket af ny teknologi. Han illustrerer det med en historie om Harry Truman, der var amerikansk præsident fra 1945 til 1953.

"Han begyndte at få breve fra bedstemødre i Kansas om forholdene i Kina. Forklaringen var, at de bedstemødre tilhørte den lokale presbyterianske kirke, som havde missionærer i Kina. Så den forbindelse mellem det lokale og globale er ikke ny. Nu ser vi det bare på en mere hyper, hurtigere og vedvarende måde og særligt blandt religiøse grupper," påpeger Scott Thomas.

Samtalen vender tilbage til Kina, hvor staten nu stiltiende tillader kristne kirker. Men hvor de kristne nyder relativt stor frihed, så er staten langt mere bekymret over landets 20 millioner uighur-muslimer fra den nordvestlige del af landet. Unge herfra rejser i høj grad til Saudi-Arabien, hvor de studerer på universiteter drevet af den stærkt konservative wahhabi-bevægelse.

"Wahhabi er en form for islam, som ikke ligefrem lægger op til dialog med den kinesiske regering. Men vi skal på den anden side heller ikke komme med brede generaliseringer. Islam i Indonesien er eksempelvis langt mere pluralistisk," fremhæver religionsforskeren, der forudser en stigende religiøs indflydelse på verdenspolitikken. Men den indflydelse vil ikke komme fra Vesten, men fra landene i det globale syd.

norum@k.dk