Det irakiske dilemma

Hvad skal Vesten være opmærksom på, hvis den skal hjælpe de kristne i Irak?

I januar var en anden delegation forbi København, som bestod af religiøse ledere fra Irak, både kristne og muslimer. Det budskab, vi fik fra de religiøse ledere, var, at vi skal passe på med at hjælpe irakiske kristne med at flygte, medmindre særlige omstændigheder gør sig gældende. Vi risikerer ellers at bidrage til den dagsorden, der ligger bag angrebene, nemlig at Mellemøsten bliver et sted for muslimer, og Europa bliver et sted for kristne. Det ville være en meget ufrugtbar konsekvens. Særligt fordi de kristne har dybe rødder i Mellemøsten, og fordi kristendommen er mellemøstlig i sin oprindelse.

Er det nemmere at hjælpe de kristne via kirken?

Ja, kirkerne har ofte en lokal forankring, der gør det lettere for dem at gøre en forskel i deres område. For eksempel har St. George både fattighjælp og en lægeklinik, som er åben for alle borgere i den del af Bagdad. Det er naturligt, at vi som kirke yder hjælp gennem en lokal kirke. Det ville derimod være forkert, hvis u-landsbidrag gennem for eksempel Danida ville prioritere at hjælpe kristne frem for muslimer. Men som kirke er det naturligt at have et venskabsforhold til en kirke og formidle hjælp på den måde. Desuden gør muslimer brug af de tilbud, som St George-kirken tilbyder.

pallesen@k.dk