Livsoplysning til nutidens almue

"Folk er blevet bange for livet. De sætter sig hen i et hjørne og lader det hele passere. De mangler gåpåmod, selvtillid og livslyst," konstaterer han.

Claus Bock er bestyrelsesmedlem i den nye højskoleforening, Jens Aagaard Nielsen tidligere forstander for Mellerup Fri- og Efterskole, og det er ikke tilfældigt. I tråd med, hvad der i Mellerup altid har været tradition for, er der med det nye højskoleinitiativ lagt op til et tæt samarbejde med den lille bys øvrige grundtvigske institutioner. Den naturskønt beliggende landsby øst for Randers tæller 800 indbyggere, og det grundtvigske har siden slutningen af 1800-tallet her sat sig igennem i form af skoler og valgmenighed, hvor Jakob Knudsen var første præst.

I dag er Benedicte Præstholm valgmenighedspræst i Mellerup og bestyrelsesmedlem i Mellerup Højskoleforening. Hun understreger, at Mellerup Højskole – nu som før – skal hjælpe sine elever med at få øjnene op for, at livet er større og mere end blot og bar overlevelse og friværdi.

"Hvad er et godt menneskeliv? Hvad er det for nogle elementer, der gør, at livet vokser sig større og ud over 'rugbrødsdimensionen'? Det gælder alle de her lidt større spørgsmål, som er med til at give livet mening og får det til at blomstre, fordi man lærer at forstå sig selv og sætte sig selv i relation til noget andet. På højskolen er man samtidig del af et tæt fællesskab og oplever, at et fællesskab er mere end blot summen af dem, der tilfældigvis er samlet, men at der opstår noget mere, når man er sammen med mennesker i et godt fællesskab."

Hans Henrik Hjermitslev, idéhistoriker, medlem af højskolebestyrelsen og leder af skolens første sommerkursus, fortæller, at man i Mellerup vil udmønte det grundtvigske i timer med undervisning i blandt andet musik, natur og fritidsliv samt "livsoplysning", omfattende litteratur, historie, teologi og filosofi.

"Altså alt det, som var en del af den gamle folkelige kultur, men som er en dimension, vi i høj grad mangler i dag, fordi man i dag kun ser på nytte og kompetencer. I den gamle højskolebevægelse havde man selvfølgelig også blik for det praktiske. Man vidste også godt, at det var nødvendigt at tjene penge, men man havde samtidig en forståelse for, at penge ikke er et mål i sig selv, men kun et middel til at have råd til en dagligdag, hvor man kan dyrke det, der er større. Og svaret på, hvad det større er, giver netop de grundtvigske højskoler et af de bedste bud på."

Hans Henrik Hjermitslev mener, at de grundtvigske højskoler i dag står over for en vigtigere opgave end nogensinde som modspil til den forsimplede opfattelse af et menneskeliv, han ser komme til udtryk i den herskende nyttefilosofi.

"Når man hører unge politikere i dag, og det er jo dem, der kommer til at bestemme i Danmark om nogle år, så mangler de en helt grundlæggende forståelse for, hvad det vil sige at være et menneske."

steens@k.dk