Historisk højskole genopstår

Mellerup Højskole vil satse på de gamle grundtvigske dyder, og netop denne kategori af folkehøjskoler klarer sig rigtig godt i disse år

Siden sin lukning i 1917 har bygningerne ved Mellerup Højskole haft en hård tilværelse. I 2001, da de blev brugt som børnehjem, nedbrændte store dele af hovedbygningen. Nu genopstår det hele - og igen som højskole. Foto: Scanpix.
Siden sin lukning i 1917 har bygningerne ved Mellerup Højskole haft en hård tilværelse. I 2001, da de blev brugt som børnehjem, nedbrændte store dele af hovedbygningen. Nu genopstår det hele - og igen som højskole. Foto: Scanpix. Foto: ERNST VAN NORDE.

Efter 94 år genopstår den historiske Mellerup Højskole ved Randers, som blandt andre forfatteren Jakob Knudsen en overgang var tilknyttet.

Jakob Knudsen var den første præst for Mellerup Valgmenighed, som fortsat eksisterer, og i et par år medforstander for højskolen. Det var her, han skrev en af de populæreste salmer i Den Danske Salmebog, "Se, nu stiger solen af havets skød".

Bag genoplivningen af Mellerup Højskole står en lokal nystiftet højskoleforening og en stor gruppe frivillige. Initiativtagerne lægger forsigtigt ud med et sommerkursus på Mellerup Fri- og Efterskole, men håber at kunne få gang i lange kurser i løbet af få år.

LÆS OGSÅ: Livsoplysning til nutidens almue

Den genopståede højskole skal samarbejde med fri- og efterskolen, og planerne omfatter byggeri af en højskolefløj ved efterskolen.

Som for 94 år siden vil den genopståede Mellerup Højskole markere sig som en traditionel grundtvigsk folkehøjskole i modsætning til de mere specialiserede idrætshøjskoler med videre, der de seneste 15-20 år har givet anledning til mange diskussioner inden for højskoleverdenen og er blevet kritiseret for at mangle den dannelses- og livsoplysningsdimension, som de traditionelle højskoler står for.

Netop kategorien af traditionelle folkehøjskoler, der fortsat satser på de gamle grundtvigske dyder, klarer sig rigtig godt i disse år, oplyser generalsekretær Niels Glahn, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, men i det hele taget oplever højskolebevægelsen lige nu en opblomstring efter en flerårig nedgangsperiode.

Siden midten af 1990'erne er det samlede antal af danske højskoler faldet med over 30, så der i dag er 73 tilbage. Det svarer nogenlunde til antallet af højskoler i 1970.

"Men på trods af de færre skoler har vi nu et stigende elevtal. I løbet af de seneste fire år er det samlede elevtal på højskolerne steget med godt seks procent, og stigningen har været endnu større på de lange kurser over 12 uger. På en række af de store gamle højskoler er der nu venteliste."

I alt samler højskolerne årligt over 51.000 elever, heraf godt 8000 unge på de lange kurser, som udgør grundstammen i skolernes virke og økonomi. Hovedparten af højskoleeleverne på de lange kurser er i alderen 18-25 år.

Niels Glahn mener, at fremgangen her kan tolkes som en reaktion på den effektivisering af skolesystemet, som man fra politisk hold er fokuseret på i disse år.

"Det er unge, der har fundet ud af, at der er andet her i livet end at komme hurtigt i gang med en uddannelse, som man måske ikke er sikker på. De vælger højskolen for at få nogle andre nuancer med, end de for eksempel har fået i gymnasiet – som en mulighed for at opdage, at livet omfatter flere facetter end det strengt fagligt målrettede. Højskolernes grundlæggende styrke er jo kombinationen af uddannelse og dannelse, og at man her kan få afprøvet sig selv, både på det faglige og personlige plan."

"Med den lettere forkvaklede skoledebat, der foregår i øjeblikket, er det vigtigere nu end nogensinde med højskoler, som peger på, at livet er større end bare rugbrød, kompetence og penge," fastslår kursusleder på den genopståede højskole, idéhistorikeren Hans Henrik Hjermitslev.

steens@k.dk

kultur side 6