Eksperter: Holdninger og viden blandes sammen i den offentlige debat

"Når journalister ringer, er det som regel for at få skarpe udtalelser. Hvis man bare siger noget neutralt, er det tørt og kedeligt, og så ringer journalisten videre."

Gress understreger, at debatten skal være fri, men mener, at forskere skal tænke sig grundigere om, før de udtaler sig.

Tim Knudsen, der er professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, mener ikke, at eksperter, der taler over evne, er et udbredt problem, men peger på, at man ifølge universitetsloven har pligt til at deltage i formidlingen af forskning.

"Spørgsmålet er, hvor langt det krav så rækker, for hvad forstår man præcist ved forskning? Det er klart, at der er nogle gråzoner. I de fleste tilfælde sidder man ikke og forsker i netop det område, man bliver ringet op omkring, men samtidig kender man måske til anden forskning på området og ved dermed mere om det end menigmand. I sådanne tilfælde ser jeg ikke noget problem i, at man udtaler sig," siger han.

I medierne ser han nogle gange udtalelser fra kolleger, som, han mener, ligger i en gråzone mellem faglige og mere politiske vurderinger, uden at den pågældende forsker eller journalist får understreget, hvad der er hvad. Men på den anden side kan mangel på præcision næppe helt undgås, for medierne arbejder hurtigt, og der er sjældent tid til mange timers grublen, påpeger han.

"Med årene lærer man at være mere og mere forsigtig over for journalister, men samfundet har langt mindre nytte af forskere, hvis vi bare sidder med vores forskning i et elfenbenstårn. Vi har efter min opfattelse også en moralsk forpligtelse til at bidrage med de ting, vi mener, vi er kvalificerede til at udtale os om. Selvfølgelig med risiko for, at der begås fejl, som i givet fald må rettes," siger Tim Knudsen.

graa@k.dk