Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen I Fredericia leger de sig til religiøs forståelse til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I Fredericia leger de sig til religiøs forståelse

Sognepræst Karina Dahlmann på den multireligiøse legeplads, Legebro mellem tro, en bidende kold og børnetom februarformiddag. Da legepladsen stod færdig sidste sommer, vrimlede det dog med børn, og skoleklasser har allerede benyttet den til religionsundervisning.

- Claus Fisker/Scanpix.

Emneord for denne artikel

kirke | tempel | moske | multireligiøs | Fredericia | legeplads | Karina Dahlmann
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

brobygning Integrationsarbejde og kulturel forståelse kan foregå på mange planer. Det ved de i Fredericia, hvor en legeplads samler kristne, muslimer og hinduer. Kristeligt Dagblad var på besøg i kirke, moské og tempel

På havnen i Fredericia er opført en muslimsk moské, et hinduistisk tempel og en kristen kirke - i legehusformat.

Fra templet er der udsigt over Lillebælt og dertilhørende bro, fra moskéen er der kig til den bagvedliggende skateboard-rampe, og fra tårnet i kirken er der overblik over Fredericias bymidte af rødstenshuse. Tre store verdensreligioner er således samlet inden for ganske få kvadratmeter i Danmarks blot 16.-største by.

For omtrent halvandet år siden gik en gruppe bestående af kristne, muslimer og hinduer i byen sammen om at skabe en multireligiøs legeplads, og det resulterede i august sidste år i en moské, et tempel og en kirke med plads til at lege og mødes på tværs af religion og kultur - både for børn og forældre.

Denne bidende kolde februarformiddag er der dog ingen andre end journalisten, fotografen og præst Karina Dahlmann, der har været uovervejede nok til at besøge legepladsen, som har fået navnet Legebro mellem tro.

Annonce
Den hvide kirke, det spraglede hindutempel og den grågrønne moské er omgivet af knasende sne, og frosttør vind farer ind over det stålgrå Lillebælt og indbyder ikke til barnlig leg i timevis. Men efter indvielsen i august var legepladsen et yndet udflugtsmål for dagplejer, børnehaver og skoleklasser, fortæller Karina Dahlmann.

"Legepladsen afspejler jo den virkelighed, vi lever i, hvor vi er forskellige og kommer fra forskellige religioner og kulturer. I samfundet er der ofte uvidenhed om hinanden, men det er ingen trussel at beskæftige sig med andre. Det er en berigelse og godt for medmenneskeligheden," forklarer præsten om legepladsens berettigelse.

Siden Fredericia Kommunes borgmester Thomas Banke (V) indviede legepladsen, har der dog været kritiske røster, som har sat spørgsmålstegn ved, hvorfor en legeplads så åbenlyst placerer religion i det offentlige rum.

"Jeg havde faktisk forventet mere polemik, men folk kan godt se meningen med det her initiativ, og legepladsen åbner jo mangfoldige muligheder for dialog. Den skaber nysgerrighed, og for forældre kan legepladsen give anledning til spørgsmål fra børnene, som fører til, at også forældre bliver klogere på deres egen religion og kultur," siger Karina Dahlmann.

Den multireligiøse legeplads er blevet til med støtte fra byggeprojektet FredericiaC og fra Fredericia Kommunes integrationspulje, men de forskellige trosretninger har egenhændigt udsmykket bygningerne. Blandt de personer, der har benyttet legepladsen i årets varmere måneder, er lærer Karin Møberg fra Skjoldborgvejens Skole i Fredericia.

I efteråret havde hun 75 elever fra skolens 3.-klasser med på legepladsen, hvor præst Karina Dahlmann fortalte om kristendom, islam og hinduisme. Det var så stor en succes, at lærer og præst nu arbejder på officielt undervisningsmateriale, som kan bruges ved besøg på legepladsen.

"Det er et godt sted for børn at undre sig og stille livets store spørgsmål. De får en praktisk tilgang til forskellige grundfortællinger, som vi kan bygge videre på i skolen bagefter, og børnene fik meget ud af turen på legepladsen. De etnisk danske børn blev nysgerrige på deres egen kultur, fordi vores tosprogede børn ofte ved mere om deres kulturelle oprindelse. Samtidig oplevede nogle af de tosprogede elever, som normalt ikke siger så meget, at de virkelig havde noget at bidrage med, hvilket gav stor stolthed," siger Karin Møberg.

Karina Dahlmann supplerer:

"Når jeg stiller spørgsmål om moskéen, kan jeg se, at de muslimske børn lige ranker ryggen lidt, for så får de mulighed for at fortælle om deres religion og kultur. Når børnene med kristen baggrund hører om de andres kultur, får de også lyst til at fortælle, at de ved noget om kirken – for eksempel at man får sådan noget underligt brød derovre om søndagen."

gehlert@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​