Hospicer modtager døende patienter fra hospitalerne, som ikke er vaskede eller har fået klippet hår og negle. Uværdigt og beklageligt, lyder reaktionerne
Mennesker, der ligger for døden, får ikke den mest basale personlige pleje på hospitalet. Sådan lyder det fra en række ledere af hospicer, der i stigende grad oplever at modtage døende fra danske hospitaler, der er beskidte eller ikke har fået vasket hår og klippet negle. En af modtagerne er Hospice Søndergaard i Måløv på Sjælland:
"Vi oplever, at folk er uplejede. Deres hud, hår og negle er beskidte. Vi modtog en ældre herre for nylig, som ikke kunne gå, fordi hans negle var groet ned under tæerne. Det kan vi ganske enkelt ikke være bekendt. Og det er blevet værre det seneste års tid," siger hospicechef Lise-Lotte Andersen, der mener, det handler om travlhed, og at nedskæringerne faktisk har en konsekvens, til trods for at der bliver meldt det modsatte ud fra de store sygehuse:
"På hospitalerne skal patienterne hurtigt ind og ud, og der falder de døende uden for kategori. Men når man er meget, meget syg, skal kroppen være rar at være i. Man skal være 'kysseklar', som vi siger her - andre mennesker skal have lyst til at være nær ved en. Men det har de jo ikke, hvis man lugter af urin og snavs."
På Anker Fjord Hospice i Hvide Sande har man samme oplevelse. Hospicechef Herdis Hansen understreger, at kritikken ikke er et angreb på hospitalspersonalet, men en kritik af nedskæringer.
"Når man mangler grundlæggende sygepleje, kommer man lynhurtigt til at se rigtig syg og døende ud. Og hvis man ikke er blevet vasket eller har fået børstet tænder, føler man sig endnu dårligere og mere opgivende. Og det dur ikke, når man skal møde medpatienter og pårørende. Værdighed er noget af det, vi værner allermest om som mennesker. Men værdigheden er svær at bibeholde, hvis man ikke er soigneret på det helt basale niveau."
Vicedirektør på Hvidovre Hospital Torben Mogensen indrømmer, at hospitalerne har et problem:
"Vi må erkende, at det halter, og det er vi enormt kede af. Det skyldes en udvikling henimod stadig flere akutte patienter. Før i tiden var omkring halvdelen af patienterne akutte - i dag er det 85 procent. Og det betyder enorm travlhed med nye patienter, samtidig med at økonomien giver færre ressourcer til personale. Det kommer beklageligvis til at gå ud over nogle patienter," siger han.
Også ledende overlæge ved afdelingen for lindrende indsats på Sygehus Syd Lars Clausen kan genkende problemet:
"Det er desværre ikke forkert. Døende ligger jo i dag på helt almindelige sengeafdelinger, hvor der ikke er den fornødne tid," siger han og påpeger, at det er endnu et godt argument for flere palliative afdelinger for døende på danske hospitaler.
Formand for sundhedsudvalget i Danske Regioner Ulla Astmann (S) kender ikke til problemerne fra sin egen region i Nordjylland, men er ikke ubekendt med, at det finder sted andre steder i landet:
"Hvis det her er tilfældet, er det da dybt beklageligt. Selvom man er døende, skal den personlige hygiejne være i top. Det handler jo om velbefindende. En travl hverdag må ikke gå ud over basal pleje, og det må vi naturligvis se nærmere på," siger hun.
Sundhedsminister Bertel Haarder (V) understreger, at pleje af døende er en mindst lige så vigtig opgave som andre specialer:
"De eksempler, der bliver givet med negle, der ikke bliver klippet, og ældre, der lugter af urin, er selvfølgelig helt uantagelige. Og det er synd for alle de hospitalsafdelinger, som rent faktisk gør en formidabel indsats," siger han.
Ministeren peger på, at regeringen i finansloven netop har afsat midler til 42 nye hospicepladser og flere palliative team på hospitalerne.
vaaben@k.dk