Lige præcis

Poul Jørgensen fra Gråsten er irriteret over den uvane han synes har bredt sig, når "rigtig" puttes ind i sætninger, hvor det ikke rigtigt burde være. Det er en sproglig pest, siger Jørgensen, der breder sig, ligesom "lissom" en overgang bredte sig som ukrudt i sprogfloraen. Han fanger også undertegnede i at overanvende ordet rigtig, og det må jeg bryde sammen og indrømme er rigtigt nok.

Et af Poul Jørgensens eksempler er ønsket om en rigtig glædelig jul. Er det et mere varmt og inderligt ønske end blot glædelig jul? Hensigten er selvfølgelig at understrege det sagte, men i virkeligheden svækker det det sagte. På samme måde med sætningen: Der var rigtig mange tilskuere. Var der så flere eller færre end mange tilskuere? Rigtig anvendes her som et fyldord, der bidrager til at pumpe udtrykket op uden at skabe præcision i indholdet, og det bidrager til at svække budskabet.

Præcis er et andet ord, der for tiden strøs ud som sukker på havregryn. Det var præcis det, jeg mente! Ja, lige præcis! Eller bare: Præcis! Ordet er kommet på mode blandt sprogbrugere. Det er præcist sådan, det er, som en finansordfører sagde forleden i en tv-debat om nogle tal for udvikling, der pr. definition netop ikke er præcise. Måske låner vi ordet i et forsøg på at markere sikkerhed og dermed til at få et overtag. Jeg ved præcis, hvordan det er. Det lyder da overbevisende. Præcis fungerer desuden mange gange som et ord, der blot opretholder samtalen, for ligesom man siger o.k. eller ja, det er rigtigt, eller ja, det kan man sige, så er præcis rykket ind. Når den anden står og ævler løs, så viser man høflig interesse ved et: Præcis. Det er sprogligt misbrug.