Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Multi-kulti-drøm braser til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Multi-kulti-drøm braser

Emneord for denne artikel

islam | censur | kristendommen | multikulturel | EU
flexblock
4 debatindlæg Hold mig opdateret

Multikulturalismens død bør puste nyt liv i kristendommen

Inden for de seneste måneder har Europas tre stærkeste politiske ledere erklæret det multikulturelle samfund for dødt. Først var det Angela Merkel, der sidste efterår fastslog, at multi-kulti-troen på, at det er lykken at leve side om side, men med hver sin kultur, er blevet en total fiasko i Tyskland.

I begyndelsen af februar holdt Storbritanniens premierminister, David Cameron, så en opsigtsvækkende tale, hvori han fastslog, at den britiske hyldest til det multikulturelle samfund – multikulturalisme – har ført til, at indvandrere ikke føler sig hjemme, at samfundet er uden fælles vision, og at folk i det britiske samfund lever separate liv adskilt fra hinanden og fællesskabet. Senere tilføjede han i et avisinterview, at udviklingen har ført til, at landet er blevet til et arnested for udklækning af ekstremistiske muslimer.

I sidste uge kom Frankrigs præsident, Nicolas Sarkozy, så på banen med en opfordring til sit eget regeringsbærende UMP-parti om at drøfte, hvilke grænser det franske samfund fremover skal sætte for islam.

At multikulturalismen for alvor er sat på dagsordenen, understregedes af, at Europa-rådet i sidste uge også meldte sig på banen med de samme anskuelser. En multikulturalisme, der tillader udviklingen af parallelle samfund, er en trussel mod de enkelte landes sikkerhed, lød det, og derfor har rådet nedsat et udvalg, der skal se på, hvordan Europa bedst ruster sig til udfordringen.

Annonce
Bag de store ord drejer sagen sig i enkelthed om, hvordan det engang gennemkristne Europa skal håndtere islam og den muslimske indvandring. At acceptere dannelsen af parallelsamfund, som især Storbritan-nien har tilskyndet som en slags ideologi, kender man fra de gamle immigrantnationer USA, Australien, New Zealand og Canada. Men her har tænkningen været kombineret med den barske holdning til alle indvandrere: "Overlev selv eller gå til grunde". Det har tvunget alle til at tilpasse sig deres nye samfund på en helt anden positiv måde end for eksempel i Danmark, hvor det sociale sikkerhedsnet forhindrer, at også indvandrere synker til bunds.

I modsætning til det skræmmebillede, som regeringens politiske modstandere tegner herhjemme, er Danmark og dansk integrationspolitik imidlertid langt foran mange af de øvrige europæiske landes. Det problem, der længe har været peget på herhjemme, kommer nu for alvor på de andres dagsorden. Uden at blåstemple den danske integrationspolitik fra a til z er det med udviklingen i Europa fair at konkludere, at den alt i alt har været fremsynet.

De senere års store indsats for at begrænse den indvandring, der skaber kulturelle problemer, og arbejde for integrationen ved at afkræve indvandrere ikke bare økonomisk integration, men også en værdibetonet borgerskabsintegration, står i stigende grad som pejlemærke for, hvad en del af de øvrige europæiske lande kommer til at gøre nu.

Det paradoksale i situationen er dog, at Europas skizofrene forhold til sine egne kristne rødder i høj grad er med til at forhindre integrationen. Det var en menneskelig fejl, hed det, da EU ved årsskiftet udsendte en skolekalender med angivelse af alle andre religiøse højtider end de kristne. Men det ligner en tanke, når julekortene fra EU-systemet i december på dansk lød "Med de bedste ønsker". Julen var censureret bort.

Det uklare billede af, hvad det er for en europæisk kultur, indvandrere skal integreres i, gør det ikke nemmere for integrationen at lykkes. Man kan håbe, at et fuldtonet opgør med multikulturalismen også vil føre til større besindelse på kristendommen og dens kulturelle betydning. Sagt forenklet er der ikke for meget islam i Europa, men derimod for lidt kristendom.

Det er på tide, at der gøres op med den udvikling.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Reform af kristendommen

Preben, publiceret d.25/02 17:15 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Multi-kulti-drøm braser
Der er mange former for kristendom. Vores form er uforenelig med den katolske form. Hvilken form for kristendom skal forene Europa og verden?
Del Link

Sv. Reform af kristendommen

Heinrich R., publiceret d.26/02 03:37 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Multi-kulti-drøm braser
Søren skrev:
Der er mange former for kristendom. Vores form er uforenelig med den katolske form. Hvilken form for kristendom skal forene Europa og verden?


Søren har fat i den lange ende. Det er vist 1/8 af EU's befolkninger der officielt regnes som nogle der bekender sig til lutheranisme og protestantisme. Mere end halvdelen (læs: flertallet) af EU's befolkning, bekender sig til katolicismen. Man kan prise sig lykkelig for, at EU vedgår at det er et kulturelt kludetæppe og at de bevidst ikke argumenter for homogenisering eller flertalsdiktatut, og at EU's ledere således er langt visere end Kristeligt Dagblads og Erik Bjergagers leder.

Konsekvensen af Erik Bjergagers synspunkt - i fald nogen adopterede det - ville slet og ret medføre de lutheranske nationalkirkers undergang. Altså det direkte modsatte, hvad Erik Bjergager forestiller sig.
Del Link

Sv. Reform af kristendommen

Nederby Jessen, publiceret d.26/02 09:49 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Multi-kulti-drøm braser
Heinrich R. skrev:
Søren skrev: Der er mange former for kristendom. Vores form er uforenelig med den katolske form. Hvilken form for kristendom skal forene Europa og verden?

Søren har fat i den lange ende. Det er vist 1/8 af EU's befolkninger der officielt regnes som nogle der bekender sig til lutheranisme og protestantisme. Mere end halvdelen (læs: flertallet) af EU's befolkning, bekender sig til katolicismen. Man kan prise sig lykkelig for, at EU vedgår at det er et kulturelt kludetæppe og at de bevidst ikke argumenter for homogenisering eller flertalsdiktatut, og at EU's ledere således er langt visere end Kristeligt Dagblads og Erik Bjergagers leder.

Konsekvensen af Erik Bjergagers synspunkt - i fald nogen adopterede det - ville slet og ret medføre de lutheranske nationalkirkers undergang. Altså det direkte modsatte, hvad Erik Bjergager forestiller sig.


Den kristne kirke findes i mange forgreninger, men det er stadig den kristne kirke. I Danmark er flertallet Lutheranere, i England er flertallet anglikanere. Men i Europa har vi også calvinister, presbyterianere, baptister, metodister, penticostale m.fl. Men de er alle en del af den kristne kirke i Europa. Jeg plejer at sige det på denne måde: de er alle filialer af den store hovedbutik.

Bjarne Nederby Jessen
Del Link

Sv. Reform af kristendommen

Heinrich R., publiceret d.26/02 12:48 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Multi-kulti-drøm braser
Nederby Jessen skrev:
Den kristne kirke findes i mange forgreninger, men det er stadig den kristne kirke. I Danmark er flertallet Lutheranere, i England er flertallet anglikanere. Men i Europa har vi også calvinister, presbyterianere, baptister, metodister, penticostale m.fl. Men de er alle en del af den kristne kirke i Europa. Jeg plejer at sige det på denne måde: de er alle filialer af den store hovedbutik.


Hvad flertallet af danskere er, bliver jeg i stadig større tvivl om. Den andel af danskere, der kan siges at have et nogenlunde meningsfuldt forhold til en identitet som lutheraner og kristen, er utvivlsomt en minoritet. At folkekirken tæller 80% af befolkningen, harmonerer ganske enkelt ikke med den udbredte uvidenhed om emnet.

Hvad angår medlemstallet af den anglikanske kirke, Church of England, i Storbritannien, er den på størrelse med den katolske kirkes samme steds. Hvis ikke den katolske kirke i medlemstal allerede har overhale CoE, er det et spørgsmål om tid. Tendensen er tydelig - nationale kirkefællesskaber viger for de internationale. I Storbritannien, som andre steder.

I EU sammenhæng er nationale kirker minoriteter, hvis medlemstal er vigende. Hvis du vitterligt mente, at det kan være ligegyldigt hvilken kristen kirke der har mulighed for at dominere i EU, giver Bjeragers udsagn mening. Jeg ser dog andre fakta, nemlig af lutheransk kristendom er en minoritet i EU, omend med stor udbredelse i de nordlige medlemslande. Som minoritet ville det måske være noget mere forstandigt at tage udgangspunkt i retten til beskyttelse af minoritets rettigheder og beskyttelse af ens egenart, end at påstå at den trampende mus er fuldgyldigt medlem af elefantflokken.
Del Link

flexblock

Tidligere ledere

Til kamp for åndelig velfærd

Nej til Villy Søvndals mærker

Retsstat med blinde vinkler

Ud af vækstens vold

Bevar den folkelige forankring

Kvinderne i Afghanistan

Mellem stat og marked

Stil krav til pleje af mennesker

Den vigtige retssag i Haag

Helligdage bør være hellige

En dobbelt syrisk tragedie

Uproblematisk, men ...

Syg skyldforståelse er over os

Bevar paragraffen om blasfemi

Bevar paragraffen om blasfemi

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​