EU-lande bekymrer sig mere om flygtningestrømme end om ofrene i Libyen, lyder kritikken fra ngo'er og forskere
Skal man tro den italienske regering, står mindst 1,5 millioner flygtninge nærmest allerede ved Europas porte som konsekvens af opstandene i de nordafrikanske lande. Det var budskabet fra landets indenrigsminister Roberto Maroni, da han i går ankom til et ministerrådsmøde i Bruxelles.
"Vi beder om solidaritet fra alle europæiske lande til at huse og eventuelt drage omsorg for migranterne," sagde Roberto Maroni, der vil have EU-landene til at betale 100 millioner euro (745 millioner kroner) til en fælles flygtningehåndteringskasse og have de andre EU-lande til at love, at man vil dele flygtningene ligeligt mellem sig, hvis den flygtningestrøm af "bibelske proportioner", som italienerne forudser, kommer til de europæiske kyster.
Men både eksperter, menneskerettighedsorganisationer og EU-Kommissionen tager sig til hovedet over Italiens omgang med tal, der allerede tidligere på ugen trak overskrifter, da landets udenrigsminister erklærede, at op mod 300.000 personer havde kurs mod Italien. Lige nu er der ikke nogle tegn på en bevægelse af flygtninge fra Libyen mod Europa. Hvad man har set, er ifølge en kilde i EU-Kommissionens udenrigstjeneste 8000 personer, der har krydset grænsen til Tunesien og "et mindre antal" til Egypten.
Også forsker i EU's asylpolitik ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) Thomas Gammeltoft-Hansen er kritisk.
"Fra et forskningsmæssigt standpunkt har det ingen hold i virkeligheden. Det er nok mere et populistisk skræmmebudskab fra en italiensk minister fra Lega Nord," siger han og henviser til Roberto Maronis parti, der er stærkt indvandrerfjendsk.
"Det er rigtigt, at Libyen tidligere har været en af de vigtigste transitruter til EU, før libyerne lavede en tilbagesendelsesaftale med Italien. Men jeg tror ikke på, at vi kommer til at se en eksplosion i tallene, selvom vi godt kan se en stigning," siger Thomas Gammeltoft-Hansen.
Også fra Det Europæiske Flygtningeråd, ECRE, i Bruxelles, maner man til besindelse. For selvom Italien i de seneste uger har modtaget 6000 flygtninge fra Tunesien på den lille ø Lampedusa, så er der langt fra tale om en egentlig nødsituation.
"Det, der foregår lige nu, er til at håndtere. Men vi skal sikre os, at folk stadig har adgang til en retfærdig asylansøgning. For selv hvis tallene går op, så kan vi ikke bare vende ryggen til folk, der flygter fra vold og overgreb," siger Ana Fontal, der er talsmand for ECRE.
Hun understreger, at der også er brug for solidaritet mellem EU-landene, så det "ikke bare er de lande med en kyst", der skal tage ansvaret for at give folk på flugt en fair asylbehandling.
Det er der til gengæld ikke særlig meget appetit på blandt EU's nordlige lande, der indtil videre afviser enhver form for tale om reel fordeling af flygtninge på nuværende tidspunkt.
"Det er vigtigt, at vi ikke signalerer, at nu åbner vi porten til hele Europa," som en dansk diplomat formulerer det.
Til gengæld støtter man Italien gennem EU's grænseagentur Frontex med personale og materiel. Ligesom EU-landene også finansierer en del af Italiens egen øgede bevogtning af søgrænsen. Og det bekymrer både ECRE og DIIS-forsker Thomas Gammeltoft-Hansen, fordi Italien typisk er blevet set som "EU's bad boy", når det gælder respekten for menneskerettighederne i asylspørgsmål. Blandt andet i forhold til landets flygtningeaftale med Libyen, som den danske forsker mener forbryder sig mod flere internationale konventioner.
"Hvis Frontex-operationen kommer til at foregå under de samme forhold som under aftalen mellem Italien og Libyen, kan alle EU-landene få et medansvar. Ikke bare politisk, men også juridisk," siger Thomas Gammeltoft-Hansen.
albrechtsen@k.dk