Andres smerte giver forskellige associationer

For tre uger siden bragte vi et brev fra en kvinde, der led af en kronisk sygdom. Hun fortalte om ensomheden, der kan opstå, efter at den akutte fase af et sygdomsforløb er overstået, når hverdagen indfinder sig, og interessen fra andre daler. Det at leve med en kronisk lidelse kan være vanskeligt på mange måder, og "Lis" understregede savnet efter fællesskab og betænksomhed i en sådan sårbar hverdag.

Det har fået flere læsere til at skrive til os, og vi vil i dagens brevkasse bringe brudstykker fra tre forskellige breve. Når man læser disse, bliver det tydeligt, at når vi mennesker hører eller læser om andres sorg eller livsfortællinger i det hele taget, så giver det ofte associationer og kontakt til vores egne erfaringer. Vi læser således ikke "bare" om den pågældende brevskrivers tanker, men ofte læser vi vores eget liv ind i det. Derfor har brevet fra "Lis" vakt forskellige reaktioner hos forskellige mennesker. Nogle har egne erfaringer med kronisk sygdom, andre får lyst til at blive besøgsven, og andre igen bliver mindet om det vanskelige i at være pårørende til en kronisk syg, der er krævende og vanskelig.

Kære Brevkasse

Jeg læste spørgsmålet fra Lis og jeres svar til hende. Jeg blev især glad for, at I foreslog en besøgsven. Jeg kan genkende hendes problem. Jeg har oplevet noget lignende, efter at min mand døde. Jeg er glad for, at jeg er vældig mobil, trods mine 75 år, så jeg er i stand til at fylde min tilværelse med en masse ting. Men derfor ville jeg jo nok gerne se lidt mere til familien. Børnebørnene er store nu, så de skal heller ikke passes som tidligere. Men jeg klarer mig med så meget andet. Blandt andet er jeg besøgsven og har meget stor glæde ved det. Jeg går også til samfundsfag og historie. Og på den måde har jeg også nogen at diskutere med. Og så prøver jeg selvfølgelig på at være glad og sige ja tak til børnenes invitation og at gøre gengæld. Samtidig tænkte jeg hele tiden, mens jeg læste brevet, at bare Lis dog boede i Aarhus, for så ville jeg rigtig gerne besøge hende. Hun virker som en meget sympatisk person, jeg har tænkt meget på hende. Det at have en, som kommer til aftalt tid, og som har tid til at blive lidt, er rigtig dejligt. Det var kun det, jeg ville sige.