Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Barokkens indflydelse på danske altertavler til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Barokkens indflydelse på danske altertavler

Trinitatis Kirke, København (sydfacaden).

- IbRas/wikimedia.org

Emneord for denne artikel

katolsk | 1700-tallet | dansk | indflydelse | altertavler | hovedstaden | engagement
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Kunsteksperter afdækker med stort engagement den sydeuropæiske og dermed katolske indflydelse på hovedstadens kirkearkitektur fra 1700-tallet

Hvis man skulle sammenfatte det historiske København under en æstetisk fællesbetegnelse, står barokken ikke først på listen. Man forbinder ikke byen med den pragtfulde og overlæssede barok-arkitektur, som man finder i så rigelige mængder i for eksempel Sydtyskland og Italien. I Danmark var evnerne og midlerne begrænsede, som Karin Kryger og Ole Nørlyng skriver i "Gudsfrygt, bøn og omvendelse", bortset fra, at vi har gjort begrænsningen til en dyd under betegnelsen mådehold og ædruelighed.

Det hænger blandt andet sammen med pietismens skepsis over for kødets og øjets lyst, fråseri og luksus. Overdådighed kunne kun tillades, hvis det tjente Gud eller konge til ære – og allerhelst begge dele. På sin egen paradoksale måde forener barokken inderlig fromhed med udadvendt pragt og sanselighed.

Kryger og Nørlyng viser, at den sydeuropæiske – og dermed katolske – barok havde en stærk indflydelse på det 18. århundredes danske kirkearkitektur, og at det barokke kirkeinteriør er endog vældig godt repræsenteret i København. Det skyldes ikke mindst, at der blev brug for omfattende nybyggerier efter den store brand i 1728. Bogen gennemgår altrene i Kastelskirken, Frederiksberg Slotskirke, Vor Frelsers, Garnisons, Helliggejst, Trinitatis, Frederiksberg og Christians Kirke med afstikkere til flere andre kirker, hvoraf i hvert fald Vartov Kirke havde fortjent et selvstændigt kapitel.

Annonce
Barokken som stilretning kendetegnes blandt andet ved, at den betragtede kirkerummet som et Gesamt-kunstwerk. Det vil sige, at alteret ikke blot sås som et udskifteligt møbel. Det skulle indgå som en integreret del af hele kirkens æstetiske udtryk. Barokken raffinerede også kunsten at foregive og iscenesætte. Ikke for ingenting er nogle af kirkerne bygget op som teatre med alteret som scenisk midtpunkt.

Tydeligst og bedst kommer disse virkemidler og idealer til udtryk i den godt 300 år gamle Vor Frelsers Kirke på Christianshavn, der netop har gennemgået en omfattende restaurering, så det enestående smukke rum igen kan bruges til gudstjeneste.

Alterpartiet tegnet af Nicodemus Tessin d.y. skildrer det dramatiske øjeblik, da Jesus i Getsemane Have frabeder sig at skulle drikke af den bitre kalk. Den klassiske arkitekturs elementer er anvendt, men rammen sprænges, og motivet rækker ud mod beskueren i et udtryksfuldt 3D-tableau. Som modvægt fremtræder på kirkens modsatte væg den imponerende orgelfacade af Christian Nerger, der har haft den helt store italienske bollesprøjte fremme til formålet.

Bogen er tydeligvis lagt an som formidlende både med den kunsthistorisk interesserede og den andagtssøgende som målgruppe.

Biskop Peter Skov Jakobsens smukke forord slår temaet an. Dernæst følger to introducerende kapitler om henholdsvis Københavns brand 1728 og enevælden som styreform. Derefter kommer et kapitel om altertavlen som genre i almindelighed, men der savnes en tilsvarende pædagogisk indføring i stilhistorien, og dermed bliver gennemgangen af de enkelte altertavler for indforstået. Forlagsredaktionen har ikke luget tilstrækkeligt ud i alle de kunsthistoriske associationer, de lærde digressioner og en tendens til namedropping.

Fotografierne, der er taget til lejligheden, yder ikke emnet retfærdighed. De er enten uskarpe, dårlig belyst, beskåret uheldigt eller taget fra en mærkelig vinkel.

Hvad bogen mangler i redaktionel og æstetisk finish opvejes imidlertid af forfatternes engagement og indsigt, der åbner hovedstadens barokke pragt for læseren.

kultur@k.dk

Karin Kryger & Ole Nørlyng: Gudsfrygt, bøn og omvendelse. Billedsproget i københavnske alterpartier fra 1700-tallet. 304 sider. 295 kroner. Forlaget Falcon.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​