Digtningens pris

Nede i Frankrig diskuterer de i denne tid om forfatteren Louis-Ferdinand Céline må være med i et officielt værk, der fejrer franske kulturpersonligheder. Céline skrev i 1932 romanen "Rejse til nattens ende", der står som et af århundredets hovedværker. Problemet er imidlertid, at Céline foruden at være anarkist og nihilist også var glødende antisemit. Kulturministeren har nu fjernet Céline fra listen, hvad der til gengæld har fået folk til at spørge, hvorfor forfattere med stalinistiske sympatier ikke også skal ud. Og hvis man endelig vil, så må det næste blive, at Voltaire og André Gide, der også var antisemitter, må slettes.

Det minder om den stadige debat, der rumsterer i Norge, hvor meningerne om Knut Hamsun er delte. Hvad skal man stille op med den verdenskendte digter, der skrev så store værker som "Sult" og "Pan", men som også var tilhænger af nazismen og Hitlers regime? Kan man overhovedet fejre ham, uden at man samtidig blåstempler hans gale politiske holdninger?

Diskussionerne kaster lys på flere forhold. Hvordan hænger litteratur og politik sammen, og hvordan hænger kunstværket sammen med forfatteren? Kan man være en god forfatter, selvom man er politisk idiot? Og kan man tillade sig at se bort fra forfatterens liv og levned og alene læse værkerne på deres "egne" præmisser? Og kan man overhovedet lade være med at skele til forfatternes liv og køn, når man nu engang kender det?

Herhjemme har dagbladet Politiken i denne uge offentliggjort en statistik over de forfattere, som igennem de seneste fem år har fået flest midler af Statens Kunstfond. Der er godt nok flest af hankøn, der får midler, men i top-10 er der otte kvinder og kun to mænd. Skal vi nu tage det som udtryk for en aktuel favorisering af kvindelige forfattere som Pia Juul, Kirsten Hammann, Helle Helle, Naja Marie Aidt, Katrine Marie Guldager, Merete Pryds Helle, Jane Teller og Anne Lise Marstrand-Jørgensen? Skal vi se det som et udslag af en politisk korrekthed i de udvalg, som har delt midler ud?

Politik og køn – og for den sags skyld også religion, klasse, race og etnicitet – har betydning for tilblivelsen af litteratur og for vores forståelse af den.