Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Den religiøse midte forsvinder i USA til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den religiøse midte forsvinder i USA

Nye tal for de amerikanske og canadiske kirkeråd 2011 noterer endnu en gang nedgang i metodistiske, liberale baptistiske, presbyritanske og lutherske trossamfund.

- Colourbox.

Tema

USA
flexblock

Fakta

Fald i Kristne trossamfund i USA

United Methodist Church 2011: 7,7 millioner, 2002: 8,2 millioner

Evangelical Lutheran...

Læs mere
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Nye tal bekræfter den langsomme forsvinden af lutheranere, presbyterianere og metodister i USA, men der er fortsat fremgang for de konservative kirker. Et stort tab for civilsamfundet, mener iagttagere

Gennem de seneste 30-40 år er de kristne kirker på midten i det amerikanske samfund gået fra at være toneangivende til nu at have en fremtidsudsigt som niche-trossamfund.

Den udvikling vil gå ud over både den civile og den politiske debat, andelen af frivilligt diakonalt arbejde samt svække sammenhængskraften i samfundet. For fra hver sin yderpost bliver det fremover ateister fra den ene side og de konservative, bibeltro evangelikale fra den anden, der kan råbe skældsord efter hinanden hen over en indskrumpet midte, lyder diagnosen. For samtidig stiger antallet af både ateister og konservative, bibeltro kristne.

Det er nye tal for de amerikanske og canadiske kirkeråd 2011, som endnu en gang kan notere nedgang i metodistiske, liberale baptistiske, presbyritanske og lutherske trossamfund.

Konservative evangelikale, mormoner, pinsekirker og Jehovas Vidner går frem, men nedgangen kan også mærkes i USA's største protestantiske trossamfund Southern Baptist Convention.

Annonce
Den katolske kirke holder sin andel på 25 procent af befolkningen, men det skyldes alene immigration fra katolske lande.

"Den polarisering i debatten, der er i USA, bliver kun værre af, at den kirkelige midte er på vej til at forsvinde. Og når de såkaldte 'mainline'-kirker forsvinder som en indflydelsesrig stemme, så forsvinder også de trossamfund, som har givet plads til uenighed internt. Mellem ateister og konservative kristne bliver der ingen plads til muligheden for at lære uenighedens kunst," forklarer John C. Green, professor på Akron Universitet i staten Ohio, hvor han forsker i dynamikken mellem religion og politik.

En del af nedgangen skyldes, at ateister, agnostikere og ikke-troende er stærkt på vej frem og i dag anslåes at udgøre 20 procent af befolkningen.

"Det er mennesker, som i undersøgelser tidligere ville have beskrevet sig selv som kristne, fordi de er døbt i en kirke, men ellers aldrig er kommet der. I dag siger de, at de er ikke troende. De identificerer sig selv på en anden måde," siger professor Mark Silk, Trinity College i staten Connecticut, som forsker i religion i det offentlige rum.

Mark Silk anfægter kirkerådenes tal.

Mange trossamfund har slet ikke opgivet nye tal, andre trossamfund tæller på forskellige måder, mens de store nye konservative, pinseorienterede megakirker ikke er med i opgørelsen. Det er efter Mark Silks opfattelse især her, at væksten i de konservative bibeltro trossamfund bliver meget tydelig.

"Men det ændrer ikke på, at de kristne trossamfund på midten af spekteret kun vil udgøre 20 procent af trossamfundene om en generation. På grund af selvidentificeringen som ikke-religiøs, på grund af medlemmernes forholdsvis høje alder og på grund af, at også amerikanerne får færre børn," siger han.

At Southern Baptist Convention (SBC) også hører til i den faldende tendens, tilskriver han, at den konservative, bibeltro teologi er blevet en tvungen del af SBC, hvilket har kostet medlemmer. Trossamfundet blev etableret i 1845 – skilt fra baptisterne i nord – som en fri kirke, men for at sikre teologien er SBC fra 1970'erne kommet til at ligne de dogmatisk-teologiske europæiske kirker, de fra begyndelsen foragtede.

"Og den udvikling er der mange, som ikke er enige med ledelsen i," siger Mark Silk.

John C. Green kaster endnu en spiller ind i, hvad han kalder forandringen i amerikansk kirke- og samfundsliv: Immigrantkirkerne.

"Immigrantkirkerne er et 'wild card', der helt kan ændre billedet af amerikansk liv. De er – som også hovedparten af de afro-amerikanske trossamfund – konservative, når det kommer til moral, men i overvejende grad for social sikkerhed og andre grupperettigheder, der sikrer fattige et ordentligt liv."

Det amerikanske religiøse ideal om den liberalistiske hvide mand i det vilde vesten, som kun havde behov for Gud, geværet og Bibelen, er altså kommet under massivt pres fra ateister og nye kirker.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​