Børn født efter aftale

Thomas Køhler ser sønnerne Tobias, 2 år, og David, 6 år, hver uge. Han er far til dem, til trods for at det er mere end 20 år siden, han havde et forhold til børnenes mor.

- Søren Staal.

Læs også

flexblock

Tema

Børn

flexblock

Emneord for denne artikel

flexblock

Kommenter Hold mig opdateret Del

Eva Emborg Bejder | 26. februar 2011

Flere enlige mænd og kvinder samt homoseksuelle får børn, selvom de ikke er i et forhold til den anden forælder. Det kan være svært at få til at fungere, men er dog at foretrække frem for anonym sæddonation, vurderer eksperter

I en villa i Hvidovre bor to små drenge sammen med deres mor. Deres far har en lejlighed for sig selv ikke langt derfra. På den måde ligner drengene mange andre danske børn. Bortset fra en ting: De to børn er undfanget efter aftale mellem to voksne, der engang var gymnasiekærester, men som i knap 20 år ikke har været i et forhold med hinanden.

Thomas Køhler og drengenes mor, Irene Stelling, er homoseksuelle. For dem var det en forudsætning for at blive far og mor, at de traf aftale om at få barnet med en person, der ikke var deres kæreste.

"Da Irene spurgte, sagde jeg ja med det samme. Jeg kender hendes familie. Jeg ved, hun var dygtig i skolen. Og jeg vidste, at den mulighed ville jeg aldrig få igen," siger Thomas Køhler, direktør i et rejsebureau.

Men de homoseksuelles arrangerede forældreskaber er i disse år ved at brede sig til heteroseksuelle singler. Kvinder, der ønsker sig et barn, men som ikke har mødt den eneste ene, vil ikke forblive barnløse. De finder i stedet en mand, der ønsker at få et barn, men som ikke er interesseret i et parforhold.

Annonce

På nettet finder man enlige, som er på udkig efter et menneske at få et barn med. Netsiden regnbuebarn.dk er et af mødestederne. Her kan brugerne finde ligesindede, der også søger en far eller en mor til et fælles barn – men ikke en kæreste.

Hjemmesiden har været aktiv i to år og har i dag 347 tilknyttede profiler. Det er gratis, og man kan skrive direkte til de andre brugere.

Stifteren af regnbuebarn.dk, Niels Christian Larsen, en nordjysk handelsskolelærer, venter selv et barn til april med en 37-årig singlekvinde og enlig mor, som han har mødt på siden.

"Det er et dybt eksistentielt ønske at føre livet videre, også for mennesker, der ikke har fundet sammen med en partner. Og i dag er det både acceptabelt og mere realisabelt. Vi er økonomisk i stand til at sætte børn i verden som enlige," siger Niels Christian Larsen.

Han ser interessen for regnbuebarn.dk som resultatet af en tid, hvor flere og flere kvinder satser på uddannelse og karriere, indtil de er midt i 30'erne. Og så opstår "det biologiske ønske om at blive mor", som han siger.

En del brugere af regnbuebarn.dk er homoseksuelle, men bag halvdelen af profilnavnene gemmer sig enlige heteroseksuelle kvinder i 30'erne og 40'erne. I præsentationen af sig selv forklarer de typisk, at de vil have et barn alene, fordi de ikke længere tør vente på den rette kæreste og far. Kristeligt Dagblad har talt med flere af kvinderne, men ingen vil åbent fortælle om deres kontakter på siden. De ønsker ikke, at familie og kolleger forholder sig til fremgangsmåden, før graviditeten er en realitet.

"Jeg er ikke sikker på, at min mor vil kunne forstå det," siger kvinden bag profilnavnet KiraCph.

Siden 2006 har singlekvinder og lesbiske lovligt kunnet få hjælp til at få børn gennem anonym sæddonation. Men det er stadig kontroversielt, når kvinder vælger at få et barn med en kendt far, når det på forhånd står klart, at mor og far ikke skal være kærester.

"Det er udtryk for den moderne måde at leve på. Man kan vælge at få et barn, selvom man ikke ønsker at være i et parforhold. Men jeg kan godt være bekymret, fordi der kan være tale om egoistiske motiver. Jeg vil have et barn. Før var børn en omstændighed. Nu er det en nødvendighed, en rettighed," siger Jacob Birkler, formand for Det Etiske Råd.

Når kvinderne indgår et arrangeret forældreskab, har de valgt en kendt far frem for en anonym sæddonor. Det sker i håb om, at barnet får en far, der vil være en del af barnets liv. Moderen og faderen træffer på forhånd aftale om, hvordan samværet med barnet skal fungere.

Historikeren Henrik Jensen, forfatter til bogen "Det faderløse samfund", er skeptisk. Han tvivler på, at aftalerne vil fungere.

"Det er en mangel, at far ikke har været forelsket i mor. Accepten og omsorgen ligger i kærligheden," siger Henrik Jensen.

Alligevel ser han et arrangeret forældreskab som en bedre løsning end anonym sæddonation.

"At være barn af en sæddonor er et kors. Man bliver ulykkelig, hvis man ikke ved, hvem far er. Det her er et skridt frem," siger han.

I villaen i Hvidovre ved David på 6 år og Tobias på 2 år, at Thomas Køhler er deres far, selvom de bor sammen med deres mor og hendes kæreste. Han kommer fast i huset en gang om ugen, og nu, hvor børnene er lidt større, tager de også på weekend og ferie med ham.

"De kalder mig far. Det har været vigtigt for mig. Men David forstår ikke rigtig arrangementet. Han spørger, hvornår vi blev skilt? Og så siger jeg, at du må lægge mærke til, at vi er forskellige fra andre. Jeg tror, han vil forstå det gradvis," siger Thomas Køhler.

Thomas Køhler har bortadopteret sine sønner til deres mors lesbiske partner. Det var kvindernes ufravigelige krav, da de indgik aftalen om at få børnene.

"Jeg tænkte, at det var vigtigere at få børnene. Hvis det var blevet et stridspunkt fra starten, var det ikke blevet til noget," siger Thomas Køhler.

Efter Tobias' fødsel beholdt Thomas Køhler dog sin forældremyndighed, indtil han havde holdt faderorlov med sit barn. Den chance for at være tæt på sit barn ville han ikke lade gå fra sig.

familieliv@k.dk

Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Del Hold mig opdateret

flexblock