Dialogkirke ser dagens lys

"Sognets gamle plejehjem blev nedlagt, og de ældre mennesker, som var faste gæster i kirken, er nu døde eller flyttet. Vi må så at sige skabe en ny fast menighed, for sognet består i højere grad af unge familier, børn og unge," siger Margrethe Tranberg, som har været præst i kirken siden 1989, dengang en ældre menighed var grundstammen.

I løbet af 2006 var det slut – da var Detlef von Holst lige kommet til sognet.

"Især i sommerperioden nåede vi et lavpunkt i deltagelsen ved højmessen, som jeg aldrig ønsker at opleve igen. Der var virkelig søndage, hvor jeg frygtede, at det ville ende med messefald, men heldigvis kom det aldrig så langt," siger Detlef von Holst, som suppleres af sin kollega:

"At frygte for, hvor mange kirkegængere der møder frem en søndag, er selvsagt ikke særlig inspirerende for en præst. Med den nye kirke skal vi derhen, hvor den tanke aldrig melder sig igen. Vi har glimrende opbakning til vores særlige arrangementer og gudstjenester, og jeg synes også, at der er begyndt at komme flere til højmesserne. Men højmessen er jo generelt i knibe i hele folkekirken," siger Margrethe Tranberg.

I løbet af nogle år forud for den store renovering har præster, menighedsråd og menighed holdt visionsmøder, og nu er der begyndt at danne sig helt andre positive, næsten overmodige ord og begreber i takt med, at det nye kirkerum har taget form: inddragelse af menigheden, fleksibilitet, eksperimenter, dynamik, skabe liv, mangfoldighed, mere åbenhed, intimitet, tæt på folk, kirke, hvor man føler sig velkommen, og dialog.

Når man går rundt i den nye Timotheuskirke, er det lidt svært at nægte de højtflyvende ord luft under vingerne. Gamle bænke er blevet fjernet for altid og erstattet med farvestrålende løse stole, som giver kirken en helt ny dialogform oppe ved koret.

Rækværket op til alteret er fjernet, så der er uhindret adgang til det helligste, og lige ovenover hænger et kæmpe lærred, som kan bruges til alt fra film til musikoplevelser, solidt understøttet af et stort surround sound-anlæg. Pulpituret oppe under hvælvingerne er totalrenoveret med nyt gulv og et uhindret udsyn over hele kirkerummet. Her skal der nu i stedet for bænke være undervisning og foredrag. I stedet for den gamle prædikestol får præsterne en lille prædikepult, som selvfølgelig er flytbar.

Kirkeværge Hans-Jørgen Lykkeboe er pensioneret arkitekt og et godt eksempel på de uanede muligheder for ressourcer, som menighedsrådene i dag kan være heldige at få ind i arbejdet. Hans faglighed, kirkelige indsigt og ikke mindst tid er en af hovedårsagerne til det vellykkede resultat.

"Timotheus er en processionskirke, og det er vanskeligt at ændre på det forhold. Men det er samtidig en klosterkirke i korsform. Ved at fjerne bænkene oppe ved koret og erstatte dem med løse stole har vi her oprettet kirkerummets hovedvolumen. Det giver os meget mere frihed til at agere på alle måder. Dermed er det blevet en kombination af en processionskirke og en klosterkirke, og det har givet os en helt ny og dramatisk effekt. På den måde har vi opnået at kunne gå igennem det gamle, bestående af kirkebænkene nederst i kirken, og ind i det nye dialogorienterede og åbne rum midt i kirken," siger Hans-Jørgen Lykkeboe.

I morgen genindvies Timotheus Kirke af biskop i København Peter Skov-Jakobsen, samtidig med at der er 100-års-jubilæum for sognets oprettelse. Den første, lille kirke er faktisk en del af det nuværende store bygningsværk.

vincents@k.dk