En tekniker på The Institute for Frontier Medical Sciences, Kyoto University, Japan.
- Scanpix.
Eva Emborg Bejder |
26. februar 2011
Enlige kvinder har i nogle år sat børn i verden med hjælp fra ukendte sæddonorer. Og nu kommer så en ny familieform - det arrangerede forældreskab. Flere advarer dog mod modellen
Rundt om på caféerne og på internettet mødes mænd og kvinder, der ofte aldrig har set hinanden før, for at drøfte muligheden for at få et barn sammen. De fleste er enlige kvinder og homoseksuelle, som ikke vil affinde sig med ikke at få børn. Derfor søger de en mand eller en kvinde, der også ønsker sig et barn – men ikke et kæresteforhold.
"Det er ikke noget nyt behov. Men i dag er det både lettere og mere acceptabelt at gennemføre," siger Niels Christian Larsen.
Han er stifter af hjemmesiden regnbuebarn.dk, der formidler kontakt mellem danskere, der leder efter et menneske at få et barn med. Brugerne skriver først sammen om deres ønske om et barn. Og hvis kemien passer, kan de indgå aftale om at forsøge at få et barn sammen – uden amoriner i luften eller planer om fælles adresse. Regnbuebarn.dk har i dag 347 profiler, og der er 30 nye kontakter hver dag.
Metoden er et alternativ til anonym sæddonation og vælges af kvinder, der ønsker en kendt far til deres barn.
På Stork Klinik i København, der inseminerer enlige og lesbiske, møder man jævnligt et heteroseksuelt par, der ikke er kærester. Og som vil have klinikken til at hjælpe med inseminationen.
"Før var det lesbiske, der kom med en ven, men nu ser vi også heteroseksuelle singler. Og så tager vi altid en snak, hvor vi stiller provokerende spørgsmål. Kender I hinanden godt nok? En far og en mor kan godt dele barnet, men der kan også opstå situationer, hvor det ikke fungerer," siger Lillian Jørgensen, sygeplejerske hos Stork Klinik.
Den bekymring deler historikeren Henrik Jensen, forfatter til bogen "Det faderløse samfund".
"Det er en mangel, at far ikke har været forelsket i mor. Accepten og omsorgen ligger i kærligheden," siger Henrik Jensen.
Også formand for Det Etiske Råd, filosof Jacob Birkler, er bekymret.
"Der kan være tale om egoistiske motiver. 'Jeg vil have et barn'. Før var børn en omstændighed. Nu er det en nødvendighed, en rettighed," siger han.
Alligevel ser Henrik Jensen et arrangeret forældreskab som en bedre løsning end anonym sæddonation.
"At være barn af en sæddonor er et kors. Man bliver ulykkelig, hvis man ikke ved, hvem far er. Det her er et skridt frem," siger han.
Det hele sker i en tid, hvor halvanden million voksne danskere bor alene. Og hvor kvinder venter stadig længere på at få børn.
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at 58 procent af nybagte mødre er over 30 år. 10 procent er over 40. En markant stigning siden 2000, hvor knap halvdelen af mødrene var over 30 år og 7 procent var over 40.
"For at lykkes i samfundet i dag skal man have børn, og det er folk parate til at gå meget langt for at opnå," siger familieforsker Eva Silber-schmidt Viala fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole.
"Man kan tage de reaktionære briller på og sige, at det ikke er naturligt, når mænd og kvinder aftaler at få et barn uden at være i et parforhold, men moderniteten handler om at skabe sig et liv og en familie på kryds og tværs."
Sundhedsstyrelsen er på vej med nye tal, der for første gang vil vise, hvor mange kvinder der får barn gennem insemination uden at være i et forhold med en mand.
familieliv@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad