Formand for Religionslærerforeningen John Rydahl siger, at den autoriserede oversættelse af Bibelen sjældent bruges i undervisningen, fordi den er for svær.

Formand for Religionslærerforeningen John Rydahl siger, at den autoriserede oversættelse af Bibelen sjældent bruges i undervisningen, fordi den er for svær.

Hvilket er chokerende. Kan børn i eksempelvis 9. klasse virkelig ikke læse så enkel en tekst?

Man kunne naturligvis forstå det hvis det havde været i de små klasser, men nu skal de store jo igen læse Oehlenschläger, og i sammenligning hermed må den autoriserede bibel da være let?

Nu har jeg selv erfaring med at undervise i folkeskolen (er ellers vant til gymnasieskolen), og noget siger mig at børnene lærer langt hurtigere når de undervises af akademikere. Måske har de seminarieuddannede lærere for små ambitioner?

Retfærdighedsvist skal det dog også med at andelen af børn der slet ikke kan følge med, når der er en akademiker bag katederet, synes at stige. Men så er vi jo tilbage ved folkeskolens grundlæggende problem: enhedsskolen. Omkostningerne ved realeksamens afskaffelse har været enorme for den halvdel af eleverne, der ellers var kommet i realen. Omkostninger der har forplantet sig videre til gymnasieskolen, der efter sidste reform afsluttes med en studentereksamen der fagligt set er dårligere end en gammel realeksamen, så universiteterne nu må begynde undervisningen på hvad der for 40 år siden var folkeskoleniveau.

Nej, lad os holde os til, at godt undervisningsmateriale altid er velkommen i folkeskolen, og i dette tilfælde til forbedringen af religionsundervisningen.

shansen4 skrev: Nej, lad os holde os til, at godt undervisningsmateriale altid er velkommen i folkeskolen, og i dette tilfælde til forbedringen af religionsundervisningen.

Her vil jeg anbefale The Brick Testament (http://www.thebricktestament.com/), der ud over at eksistere som hjemmeside, findes i bogform på flere sprog, bl.a. dansk. Bl.a. som klassesæt. En billedbibel, baseret på skriftsteder illustreret med LEGO tableauer. Jeg har aldrig set unge mennesker så interesseret i bibelfortællinger, med andre materialer. Der er rigeligt med substans og bid i de udvalgte historier og udlægningen af teksterne, til at der kan føres vægtige og seriøse samtaler om emnerne.

@Søren Hansen,

Jeg var altså lærervikar med også faste klasser i et år, og jeg kunne her konstatere at niveauet ikke nåede op på det niveau, der fandtes i den gamle realskole. Ingen af eleverne og ingen af de yngre lærere (men godt de ældre) kunne således løse to ligninger med to ubekendte. Derimod kunne de løse to lineært uafhængige lineære ligninger ved at tegne dem ind i et koordinatsystem og dermed finde skæringspunktet. Det var netop den måde eleverne lærte det på i de ikke-boglige klasser, men altså ikke i realen. Og så er det ikke længere tid siden end at de børn der dengang gik i 1. klasse i dag går i 1. gymnasieklasse, 10. klasse eller er i gang på en erhvervsskole.

I realiteten var det der skete med enhedsskolen at alle børn kom til at gå i den ikke-boglige skole. Selv om man stadig har matematik på skemaet har faget intet med matematik at gøre. Bevisførelse og matematisk abstraktion er nemlig afskaffet, og så er der ikke andet end regning tilbage.

Det medførte naturligvis at gymnasieskolen måtte overtage realskolens undervisning, og da de samme tendenser i retning af faldende fagligt niveau også satte ind i gymnasiet, ikke mindst som følge af den sidste gymnasiereform, er det i dag universitetet der må varetage undervisningen i stof, der tidligere lå i mellem- eller realskolen.

Matematik er nemlig også afskaffet i gymnasiet og erstattet af regning, og selv i fag som historie må universitetet erkende at de unge studenter er helt blanke. Et naturligt resultat af afskaffelsen af kronologien i folkeskolen, og af at historie nu synes at være blevet et redskabsfag til pædagogikken, da det egner sig så godt til projektarbejde!

Personligt har jeg været modstander af enhedsskolen lige fra jeg først hørte om det. Mens jeg var realskoleelev; hele klassen havde samme synspunkt. Ingen af os ønskede at gå i klasse med de ikke-boglige. Vi vidste nemlig alle at det ville have to konsekvenser: Det faglige niveau ville falde, og der ville komme larm i timen, noget der var totalt ukendt i de boglige klasser (6.-7. boglig, 1.-3. real, 1.-3. g).

@Søren Jessen,

Du har erfaringer med tre cand.mag.er fra din mellemskoletid, og jeg kan huske overgangen fra realskole til gymnasium; pludselig kunne lærerne ikke skrive almindelig formskrift på tavlen, og det var uhyre svært at læse hvad de skrev.

Jeg kunne personligt godt forestille mig at din mellemskoletid var en tid, hvor du kunne møde lektorer der aldrig havde haft pædagogikum. Det havde lektor Valdemar Bang i hvert fald aldrig haft; det var Hans Scherfigs maltbolche-spisende latinlærer på Metropolitanskolen. I Det forsømte Forår forsynet med pseudonymet lektor Blomme.

Det er mit indtryk, at Rønne ikke er utilbøjelig til at udvise en lille smule akademisk hovmod over for os andre knap så højt uddannede.
Til gengæld tænker han ikke helt så logisk, som man kunne forvente.
Rønne mener, at jeg baserer min vurdering af akademikere i børneskolen på mit kendskab til tre af slagsen, som han mener må have været fra lektor Blommes tid.
Faktisk skrev jeg om en almindelig holdning, som var gældende, og understøttede det med mine egne erfaringer.
Det er da vist en almindeligt anerkendt måde at debattere på.
Rønne ved heller ikke så meget om skolen, som han giver uidtryk for at vide.
Det var ikke sådan tidligere, at de" begavede" lærte at løse to ligninger med to ubekendte aritmetisk, mens de knap så kloge nøjedes med at tegne linierne og derved finde deres skæringspunkt.
Da jeg gik i mellemskolen ( 25 % af børnene) lærte vi vistnok at løse dem aritmetisk.Jeg kan knap huske det.
Det var først da jeg kom i gymnasiet, matematisk linie( 3 % af børnene), at jeg lærte at tegne linierne.
Det måtte nødvendigvis være sådan, for det var først i gymnasiet at vi lærte om koordinatsystemet.
I dag lærer alle børn i 4-5 klasse om koordinatsystemet og 8-9 klasse at løse de to ligninger både aritmetisk og geometrisk.
I det hele taget gælder det, både i matematik og fysik, at i dag lærer alle børn ting, som tidligere kun nogle få procent lærte på et senere klassetrin.
Generelt: tidligere (for 50 år siden) gik en trediedel af eleverne ud af skolen som funktionelle analfabeter.
I dag er det 15-16%.
Det synes jeg Rønne skulle forholde sig til i stedet for at fare frem med usaglig kritik.
Søren Jessen
lærer " emeritus"
I folkeskolen 1954-2001.

Jeg er meget enig med såvel Søren Hansen som Søren Jessen og finder, at Rønne optærder temmelig arrogant.