Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Kald kommer før uddannelse til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kald kommer før uddannelse

Det er sørgeligt for folkekirken, at den med en vis sandsynlighed ordinerer en stor gruppe af præster, som måske ikke engang kan betegnes som værende troende., skriver Henrik Jarman Topsøe

- Colourbox

2 debatindlæg Hold mig opdateret

Passion er en mangelvare blandt teologer i folkekirken, skriver teologistuderende Henrik Jarman Topsøe

JEG HAR TIDLIGERE i Kristeligt Dagblad skrevet læserbreve om, hvordan folkekirken vil gå usikre tider i møde i form af præstemangel, hvis den ikke snart får lysten tilbage til selv at finde sine fremtidige præster, så også de kommende generationer kan få glæde af beretningerne om Guds kødelige færden på Jorden for over 2000 år siden.

Jeg kom da også med mulige løsninger på problemet, hvoraf det seneste har været genindførelsen af diakonvielsen før præstevielsen, for dermed langt tidligere at inddrage teologistuderende i kirken og ikke mindst forberede dem til præstegerningen.

Det er dog mit klare indtryk, at det ikke er blevet vel modtaget rundt omkring i de danske sognegårde. Man har muligvis følt, at forslaget har været lige lovlig katolsk. Undertegnede synes dog stadig, at det ville være en fin måde både for den teologistuderende og for menigheden at afprøve potentielle præsters kald på.

Dette er der dog tilsyneladende ingen villighed til, eftersom den gængse opfattelse i folkekirken efterhånden er, at man kan uddanne sig til kaldet. Altså uddannelse frem for kald, hvilket virker alt andet end lidenskabeligt. Og lidenskab og kristendom kan vel næppe eksistere uafhængigt af hinanden i ret lang tid?

Annonce
VED ÅRETS introduktionsarrangement til teologistudiet blev de nye teologistuderende da også pålagt at udfylde et spørgeskema, hvorpå man blandt andet skulle skrive, om man havde valgt studiet med henblik på at blive præst eller ej. Resultaterne fra de foregående års spørgeskemaer viser, at kun omkring 20 procent ved studiestart havde præstegerningen som målet med uddannelsen.

Det sørgelige er bare, at efter endt studium ender 80 procent med at blive præster. Hvorfor betegner jeg så udviklingen som værende sørgelig? Jo, for jeg er godt nok nervøs for de 60 procent, der i løbet af eller efter studium har skiftet mening omkring præstegerningen. De to mest åbenlyse forklaringer på, at så stor en procentdel ender med at blive præster, selvom de ikke havde det i sinde ved studiestart, må være, at de enten ikke har kunnet finde andet arbejde, eller at de simpelthen er blevet oprigtigt overbevist om deres kald.

Sidstnævnte er næppe tilfældet, idet teologistudiet ved Københavns Universitet ikke ligefrem bidrager til lidenskabelige omvendelser af kristen karakter. Kort sagt er teologi ved Københavns Universitet et akademisk fag, hvorfor sentimental og konfessionel indblanden er uacceptabelt. Og heldigvis for det. Jeg vil ikke have det på anden måde.

Men det er da sørgeligt for folkekirken, at den med en vis sandsynlighed ordinerer en stor gruppe af præster, som måske ikke engang kan betegnes som værende troende. Hermed bliver det åbenlyst, hvorfor folkekirken i vore dage ikke kan trænge ud til det danske folk med det kristne budskab, når selvsamme budskab ikke er trængt ind i mange af præsterne. Der er derfor et akut behov for at fastslå, at man ikke kan uddanne sig til et kald.

Således vil jeg også gerne sætte spørgsmålstegn ved, om det virkelig er nødvendigt for præster at opnå en kandidatgrad i teologi, før man overhovedet kan optages på Pastoralseminariet? Jeg mener, at man skal passe på, at man ikke "studerer sig dum" og dermed mister den kristne lidenskab.

Dette debatindlæg skal derfor ses som et opråb til folkekirken, som skal beslutte sig for, om den vil have "klokken 8-16-præster" eller oprigtige, lidenskabelige, kristne præster, som vil bistå hele menigheden i tykt og tyndt – også efter klokken 16! Og hvis sidstnævnte er tilfældet, så er det på høje tid at trække i arbejdstøjet og "lave" nogle ordentlige præster.

Henrik Jarman Topsøe,

BA i religion og historie og stud.theol.,

Islandsvej 11, Sorø
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Lidenskab og videnskab kan gå hånd i hånd

Peter Lassen, publiceret d.28/02 17:06 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Kald kommer før uddannelse
Det var dog et interessant indlæg! Jeg er langt på vej enig, men undrer mig over at du ønsker mere lidenskab uden konfessionel indblanden i teologistudiet. Hvilke andre uddannelser skal så inddrages som adgangsgivende til Pastoralseminariet? For mig at se evner Dansk Bibel-Institut og Menighedsfakultetet at kombinere det videnskabelige og konfessionelle - uden at det bliver sentimentalt. Hvad med at give disse institutioner eksamensret og deres studerende SU samt adgang til Pastoralseminariet?

Venlig hilsen
Peter Lassen
Del Link

Hvorfor overhovedet kræve uddannelse?

Jacob, publiceret d.07/03 10:43 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Kald kommer før uddannelse
Det var på tide nogen bragte det op. Der er ikke noget så dødt og kedeligt, som at høre en teolog forkynde guds ord, (med enkelte undtagelser).

Det vigtigste er, at dem som er ansat som præster, selv har en levende og brændende tro. Præster bør aldrig blive ansat alene ud fra deres uddannelse. Der må være et "ældsteråd" som tager beslutningen, og vel at mærke bør man aldrig ansætte en præst ude fra, hvis der er folk til at klare det fra menigheden.

Her kunne det også være relevant, at sige, der ikke er noget grundlag for, hvorfor en præst skal have en teologi uddannelse. Det strider med bibelen, og det strider med ånden.

Hvis en person er fyldt af ånden, og brænder for opgaven, så vil det være en langt større kvalifikation, end at have en uddannelse.
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​