"Alle partier bør forenes om at øge krisebevidstheden", skriver Henrik Hoffmann Hansen i dagens leder - og hvor er jeg dog enig.

Derfor er det også utåleligt at se den grøftegravning, der finder sted mellem rød og blå blok.

I 10 år har vi haft en borgerlig regering, der sammen med DF,et meget lille flertal, har regeret henover hovedet på et stort mindretal.

Efter valget kan vi risikere at fået nyt lille flertal, der regerer henover hovedet på et stort mindretal.

Hvorfor forener man ikke kræfterne og finder sammen i en regering henover midten i enighed om at løse de aktuelle problemer? Det er jo det Danmark har brug for!

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
www.kd.dk/nederby

Henrik Hoffman-Hansen:

De politiske partiers retorik handler om det forestående folketingsvalg, og om at positionere sig selv fordelagtigt til samme. En uværdig og uansvarlig tilgang, hvis ens udgangspunkt er en forventning om at de politiske partier har nationens og befolkningens vel i sinde.

3H har aldeles ret i, at de aktuelle økonomiske udfordringer er meget, meget alvorlige, ligesom risiciene for at få alvorlige mavepustere a la Irland er til stede.

Efter det næste folketingsvalg, vil de regeringsbærende politikere være nødsaget til at forholde sig ansvarligt til de ubehagelige kendsgerninger og store udfordringer. Det vil de utvivlsomt gøre. Og det vil komme til at gøre ondt.

Helt generelt tror jeg, at vi mennesker har svært ved at bekymre os om problemer, der ligger et godt stykke ude i fremtiden. Det ville da også være svært at overleve, hvis vi dagligt skulle bekymre os dybt om alle de trusler, vi er omgivet af. Hertil kommer så, at for den enkelte familie forekommer mange trusler mere nærværende end udsigten til, at olien på et eller andet tidspunkt slipper op. Jeg tror de fleste menesker er mere bange for at blive ramt af alvorlig sygdom eller arbejdsløshed.

Nu kunne man så truende sige, at hvis vi ikke får skabt den tilstrækkelige vækst, har vi ikke råd til at dyrt sundhedsvæsen, og så har vi jo endnu mere grund til at frygte de livstruende sygdomme. Så kære venner: Nu må I altså være krisebevidste, ellers går det galt for jer.

Men hvordan skal vi så administrere vores krisebevidsthed? Ja, skal man tro hhh, er en del af løsningen, at vi skal afskaffe efterlønnen og holde skatten i ro. Vi skal sandsynligvis også fortsætte regeringens nedskæringspolitik, når det drejer sig om den offentlige sektor. Det personlige overforbrug skal tilsyneladende derimod bevares ud fra den tankegang, at det er det private forbrug, der holder "maskinen" i gang.

Ud fra en traditionel markedsøkonomisk betragtning er det nok rigtigt, at der er en sammenhæng mellem skattetryk, vækst og beskæftigelse, men denne sammenhæng betones mest af de erhvervsfolk og politikere, der har profit af, at så mange som muligt tror på den tænkning.

Hvis skat på høje indkomster får højtuddannede danskere til at arbejde mindre, skal det ses i sammenhæng med begrebet grådighed. Man kan jo næppe sige, at de mest vellønnede mangler velfærd! Hvis vi skal øve os i at være krisebevidste, skal vi måske også øve os i at sige, at at gode evner, god uddannelse og spændende arbejde i en vis udstrækning er en belønning i sig selv. Hvis man bor godt, spiser godt, har en god bil osv. kan man sagtens yde en solid arbejdsindsats. Man behøver ikke ligefrem at blive forgyldt. Det kan være en glæde at yde til fællesskabet!

En moderat forhøjelse af skatten er et nyttigt redskab når statsunderskuddet skal formindskes. Det kan godt være, at der også skal spares og rationaliseres, men skatten har den fordel, at den let kan reguleres, så den rammer bredt. Herved udgås, at det hele tiden er minoritetsgrupper, der rammes af offentlige nedskæringer.

Og for så at vende tilbage til begrebet, krisebevidsthed. Gad vide, hvor mange, der for alvor bekymrer sig om klimakrisen. Jeg har til min store forundring hørt, at adskillige kommuner har gjort det næsten umuligt at opstille vindmøller. Det kan man da vist kalde mangel på rettidig bekymring. Eller er det bekymring - bare for noget helt andet? Tænk om havudsigten fra sommerhuset blev spoleret af et par vindmøller i det fjerne. Det ville bestemt ikke være rart, og det kunne jo også gå ud over husprisen.

Som situationen er lige nu, er det måske meget godt, at vi ikke er helt klar over, hvor væksten skal komme fra. En bevidstløs fortsættelse af væksten i markedsøkonomisk forstand vil jo være katastrofal i en tid, hvor der hvert år forbruges næsten dobbelt så mange ressourcer som Jorden kan producere, og hvor der stadig er tale om en eksplosionsagtig vækst af verdens befolkning. Selvfølgelig skal vi skabe vækst, men det skal ske med omtanke, for væksten skal være bæredygtig, og det kan godt ske, at noget af væksten skal bruges til at skabe fælles goder i form af grøn energiforsyning og hensigtsmæssig infrastruktur.

Der er ingen mirakelkur! Det har hhh bestemt ret i. Der er nok heller ikke så meget kur i krisebevidstheden, for den kan misbruges, og så bliver det onde bare værre. Måske kunne det være en god kur, hvis vi ind imellem sagde til os selv: Det handler ikke om, hvad fællesskabet kan gøre for dig, men om, hvad du kan gøre for fællesskabet. Det burde vi nok engang imellem gøre - krisebevidsthed eller ej.