Der bliver flere katolikker, men de er ulige fordelt

Men katolikkerne er ikke jævnt fordelt. Næsten hver anden befinder sig på det amerikanske kontinent (49,4 procent), der dog kun er hjem for 13,6 procent af klodens befolkning, mens kun 11 procent af katolikkerne til gengæld er hjemmehørende i Asien, hvor ellers hele 60 procent af jordens befolkning lever. Andre 15,2 procent katolikker bor i Afrika, og kun 0,8 procent i Oceanien.

Knap hver fjerde katolik var europæer (24 procent), men Europa er samtidig det kontinent, hvor den katolske kirke taber flest medlemmer – ikke færre end tre millioner over de seneste ti år. Omvendt har den katolske kirke vundet næsten 50 millioner nye medlemmer i Afrika siden år 2000. Det er mange tal at holde styr på, men groft sagt kan man sige, at de bekræfter de sidste mange års tendens med stor vækst i Afrika og Asien, hvor katolikkerne i øvrigt er et mindretal, stabilitet i Amerika, hvor katolikkerne er dominerende i Latinamerika og det største kristne trossamfund i USA, og faldende i Europa, som ellers i århundreder har formet katolsk kristendom og kultur.

Tendensen bekræftes yderligere, hvis man ser på antallet af præster, som globalt er steget med 1,34 procent over de seneste ti år, og som i 2009 udgjorde 410.593. Men i Europa er antallet af præster faldet med godt en procent. Med henblik på fremtiden, ser det heller ikke så lovende ud for europæerne. For mens antallet af præstestuderende verden over er steget med 2,5 procent fra 2008 til 2009 og nu tæller 117.978, er antallet af europæiske præstestuderende faldet med 1,64 procent.

Er det så den sædvanlige historie, der kendes fra andre kristne kirker, om vækst i den tredje verden og nedgang eller stagnation i den vestlige verden? Er der tale om en kirke, der udvikler sig ad to spor – det ene med vækst og det andet med tilbagegang? Det korte svar er "ja", og derfor vil vi fra Vatikanet se en stadig større vægt på missionsaktiviteter eller genkristning," der hvor den kristne tro er svækket eller udhulet. Mange steder i Europa og i Nordamerika konsoliderer bispedømmerne sig og søger en mere effektiv udnyttelse af de færre ressourcer, og mange steder lykkes det såmænd også udmærket. Men det er ikke altid fremmende for den ildhu, der skaber vækst i Afrika og Asien. Europæiske katolikker skal se i øjnene, at kristendommen ikke længere binder kontinentet sammen som tidligere, og bruge den erkendelse til en skarpere profilering. Det er i al fald pavens indstilling.

Det uklare punkt i analysen er, hvordan globaliseringen på langt sigt vil spille ind og påvirke kirkerne i den vestlige verden, for den tredje verden har for længst holdt sit indtog og sætter allerede sit tydelige fingeraftryk. I Frankrig er det tit præster fra det fransktalende Vestafrika, der læser messe om søndagen, ligesom de gamle homogene menigheder bliver suppleret af grupper fra Asien og Mellemøsten. I USA fejrer en tredjedel af sognene nu messe på mindst et andet sprog i tilknytning til engelsk, samtidig med at menighederne i snit bliver stadig yngre, med 45 procent af sognebørnene under 40 år i 2010 ifølge en undersøgelse fra Georgetown University. Antallet af biskopper med en spansktalende baggrund stiger også i erkendelse af, at det er blandt de såkaldte "Hispanics", at det syder og koger. Om de vil være i stand til at holde dampen oppe og sammen med kristne indvandrere i Europa kunne forny de gamle kirkestrukturer – eller om de i takt med øget integration og velstand mister gejsten – bliver et af de store spørgsmål i årene fremover.

kirke@k.dk