Modige museumsfolk reddede vigtige dele af Afghanistans historiske kulturskat fra sovjetisk plyndring og siden Talebans nådesløse angreb på ugudelig kultur
Nyere historie i Afghanistan er historien om sovjetrussisk besættelsesmagt, mujahedinkrigere, stammekampe og et brutalt Talebanstyre afløst af allierede styrker fra blandt andet Danmark.
Men trods sin øde placering og det uvejsomme terræn, så har Afghanistan historisk været et vigtigt forbindelsesland, og dele af silkeruten gik i sin tid gennem landet.
Forbindelsen gjaldt ikke kun de nærmeste centralasiatiske naboer som Iran, Indien og Kina, men gik også til middelhavslandene.
Eksempler herpå er romersk emaljeglas og egyptisk stentøjstallerkener. Men landet selv have også en rig kunstnerisk tradition.
En ny udstilling på British Museum i London viser nogle af de fornemste arkæologiske fund, hvoraf mange er over 2000 år gamle. De er fra dengang, Afghanistan var en vigtig færdselsåre – eller som titlen på udstillingen siger "Den gamle verdens korsvej".
Mere end 200 genstande er sendt fra det afghanske nationalmuseum i Kabul til London, hvor de har selskab af afghanske genstande fra British Museums egen samling.
De afghanske værker er alle fundet mellem 1937 og 1978. Men det er netop den nyere afghanske historie, som giver udstillingen en særlig dimension.
Mange frygtede, at de unikke kunstskatte var gået til eller stjålet i de mere end 25 turbulente år, der startede med den sovjetiske invasion i 1979, og som siden blev fulgt af stammekrige og senere det autoritære Talebanstyre, som ikke alene bombede nationalmuseet, men også destruerede historiske mindesmærker i en regulær billedstorm.
De sjældne skatte overlevede i første omgang takket være en dramatisk redningsaktion i 1979, der skulle forhindre, hvad direktør Omar Khan Massoudi fra nationalmuseet i Kabul kalder "en videnskabelig og kulturel katastrofe".
"Kunstværkerne blev flyttet i al hast og uden hensynstagen til den videnskabelige og tekniske standard, som de burde være pakket og transporteret under," forklarer museumsdirektøren.
Heldigvis blev genstandene ikke skadet, og efter 18 måneder kom de tilbage til museet. Anderledes gik det med det arkæologiske museum i Hadda, som blev plyndret og brændt ned i 1988, og hvor uerstattelige skatte gik til.
Da kommuniststyret gav op i 1992 håbede landet og dets museumsfolk, at nye fredeligere tider ventede.
I stedet var det ny ustabilitet, og nationalmuseet blev udsat for flere røverier, hvor blandt andet en buddhistisk figur i flint fra 200 f.Kr. blev stjålet. Den er siden sporet til en japansk samler, og Omar Khan Massoudi håber fortsat, at den med tiden kommer tilbage til Kabul.
I 1994 strammede situationen til, og museet blev brugt af militæret og var under konstante angreb, hvor loftet brød sammen og ødelagde en række freskoer.
Derefter gik museet i gang med at registrere de resterende værker og endnu en gang bringe dem i sikkerhed. Nogle værker blev gemt på et hotel i Kabul. Andre i hemmelige bokse i Nationalbanken.
I begyndelsen af 2001 besluttede Talebanstyret, at alle billeder skulle ødelægges. Mest kendt er smadringen af den 55 meter høje Buddha-statue ved Bamiyan, men yderligere 2500 værker blev ødelagt.
"Disse barbariske handlinger, som fyldte enhver anstændig afghaners hjerte med vrede, repræsenterede et uerstatteligt tab. Forfærdige skader blev forvoldt på alle arkæologiske fund i landet. Hverken de kommende generationer af afghanere eller den menneskelige historie vil glemme denne tyranniske og destruktive æra," fastslår Omar Khan Massoudi, der har skrevet forordet til udstillingskataloget.
Først i 2004 blev de gemte kunstgenstande fundet frem igen. I alt overlevede 22.607 kunstgenstande de turbulente år. Men det er blot en femtedel af den samling, som var på nationalmuseet før urolighederne startede i 1978.
norum@k.dkCrossroads of the Ancient World. British Museum London. Entré: 10 pund. Åbent til den 3. juli.