Lad ikke frygten stjæle Grundtvigs frihedsarv

Endnu engang måtte ekstra stole med højskolesangbogsblå sæder stilles frem, da antallet af tilhørere nærmede sig 100.

Men mens der blev gjort plads til de åbenbart overraskende mange fremmødte kort før den planlagte start på endnu et foredrag i rækken "Er frihed det bedste guld?", var der tid til, at aftenens taler, Margrethe Vestager (R), konfererede med arrangøren om de sange, der skulle synges til start og slut.

Sange af N.F.S. Grundtvig, da han var omdrejningspunkt for det næstsidste foredrag af en række arrangeret af Grundtvig-Akademiet, Vartov og tænketanken Cepos. Foredragene bliver holdt på Vartov i København.

Gårsdagens foredrag havde titlen "Den politiske frihed i Danmark i forhold til det øvrige Europa, USA og Kina". Det indledende nummer – 351: "Langt højere bjerge" – brugte den radikale leder som afsæt for en egenprovokation. De sidste linjer, "og da har i rigdom vi drevet det vidt, når få har for meget og færre for lidt", var for Margrethe Vestager et eksempel på Grundtvigs typiske uforholdsmæssigt store fremhævelse af Danmark, der nogle gange misforstås.

"For hvem har tolkningsret?", spurgte hun og fortsatte:

"Grundtvig kan vinkles i mange retninger. Han kan være glødende nationalist, og han kan være tolerancens første danske entreprenør," sagde hun med henvisning til Grundtvigs dengang banebrydende frihedsbegreber.

"Som jeg oplever det, er Grundtvigs frihedsbegreb et begreb om 'gensidig frihed' eller 'frihed i dialog' og det, uanset om det handler om det religiøse aspekt eller det samfundsmæssige," sagde hun og tilføjede, at hun opfatter, at der er en frihedspagt mellem Gud og mennesker som beskrevet i trosbekendelsen og fadervor og en frihedspagt mellem regering og folk i form af Grundloven:

"Dermed kan Grundtvig rumme meget mere – også noget af det, som i dag bliver sat op som modsætninger: Den gensidige frihed gennem pagten er udgangspunkt for tilslutning til universelle menneskerettigheder. Og det står ikke i modsætning til tanken om national identitet."

Utrolig meget er dog sket siden Grundtvigs tid: økonomisk, teknologisk, klimamæssigt. Men for at forstå forandringerne kan man ikke alene vurdere dem ud fra objektive, fysiske måleenheder, mente Margrethe Vestager og trak den franske forfatter Dominique Moïsi og hans pointer fra bogen "Følelsernes geopolitk" ind i billedet. Heri opridser Moïsi tre store følelser i verden i dag: frygt i Vesten, følelsen af ydmygelse på baggrund af historisk tilbagegang i den arabiske verden og håb, optimisme og tiltro i det fremadstormende Asien. Følelser, der støder sammen, fordi vi ikke udviser den gensidige frihed og respekt, som Grundtvig ønskede, mente hun:

"Den frygt, der præger os i alt for udstrakt grad, er en dårlig følelse. Det, den skaber, er lukkethed, afmagt og handlingsangst," sagde hun og fortsatte senere:

"Det er med Grundtvigs frihedsarv, som det er med al anden arv: Vi skal selv forvalte den. Der er ingen, som gør det for os. Hvis vi formøbler den i lyset af ændrede vilkår omkring os, er det vores eget ansvar," sagde hun og sluttede af med en sidste håbefuld opsang om, hvordan Danmark kan være med til at ændre det verdenspolitiske billede:

"Jeg er ikke i tvivl. Danmark har så meget at bidrage med. Og vi kan bidrage, fordi vi kan øse af den tillid, det frisind, det storsind, der netop er født af Grundtvigs frihedsarv: oplysningen, folket og friheden. Og det skyldes ene og alene, at det handler om mennesker og forholdet imellem dem."

dalsgaard@k.dk