Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg er på vej væk fra anerkendelsen af de europæiske landes ret til at fremhæve deres religiøse kulturarv
Hvor Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg tidligere tillod de enkelte lande at tage hensyn til den nationale flertalsreligion som udtryk for den religiøse kulturarv, synes pilen nu at pege mod en strengt neutral stat.
Det konkluderer flere eksperter, som Kristeligt Dagblad har talt med forud for dommen i sagen om krucifikserne i de italienske skoler, som vil blive offentliggjort om ganske kort tid.
En første dom fra 2009 gav en finsk mor bosiddende i Italien ret i, at hendes og hendes børns religionsfrihed overtrædes af de krucifikser, som hænger i alle italienske klasseværelser. Spørgsmålet blev vurderet til at være så principielt, at sagen er blevet forelagt domstolens storkammer.
Ifølge den franske specialist i Menneskerettighedsdomstolens retspraksis Philippe Portier fra Forskningsgruppen i Samfund, Religion og Verdslighed, GSRL, har Menneskerettighedsdomstolen i løbet af de seneste 15 år bevæget sig i retning af en skærpelse af kravet til staterne om at være religiøst neutrale.
"I 1993 sagde domstolen, at det er i orden at forbyde en film, der er i stærk modstrid med et lands rodfæstede religiøse traditioner. 15 år senere siger domstolen det stik modsatte i sagen om krucifikserne i de italienske klasseværelser. Her fastslår den, at henvisningen til landets kristne kulturarv og den kendsgerning, at 80 procent af italienerne er katolikker, ikke er et argument for at tillade krucifikserne," siger Philippe Portier.
Med afgørelsen i den såkaldte Lautsi-sag skal domstolen trække en streg i sandet og vurdere, hvor græn-sen går mellem staten, der skal være religiøst neutral, og det offentlige rum, som ikke nødvendigvis skal være renset for religiøse symboler.
For eksempel er det blevet hævdet, at forbuddet mod krucifikser i de italienske klasseværelser vil betyde et stormløb på alle symboler af religiøst tilsnit, herunder korsene i de skandinaviske flag.
"Korsene i flagene er klart historiske og kulturelle emblemer snarere end religiøse. Men det er helt afgørende, at dommen vedrørende krucifikser i Italien – uanset udfald – bliver begrundet sådan, at det ikke fører til et stormangreb på alle symboler med et religiøst anstrøg," siger professor Lisbet Christoffersen fra Institut for Samfund og Globalisering ved Roskilde Universitet.
bpedersen@k.dkbaggrund side 9
leder side 10