Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Et helt igennem socialt menneske til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Et helt igennem socialt menneske

Lis Hjernøe kan i dag fejre sin 70-års-fødselsdag og se tilbage på et liv, hvor fællesskaber var - og stadig er - i fokus

- Privatfoto.

Emneord for denne artikel

højskole | menneske | liv | social | fællesskab | fokus | 70 år | Handicappede | højskolen
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Lis Hjernøe har været på højskole længere end fleste. I over 20 år arbejdede og boede hun på Egmont Højskolen, der tilbyder handicappede mennesker højskoleophold. I dag kan hun fejre sin 70-års-fødselsdag og se tilbage på et liv, hvor fællesskaber var – og stadig er – i fokus

I 1998 stoppede Lis Hjernøe som underviser på Egmont Højskolen ved Hov i Østjylland, og selvom der blot er lidt under otte kilometers afstand, så føltes det underligt for hende og ægtemanden at forlade deres lærerbolig gennem næsten et kvart århundrede for at flytte i "eget hjem" i landsbyen Gylling.

I haven står et syv meter højt valnøddetræ og minder parret om højskolen, hvis de mod forventning skulle glemme den. For 13 år siden lagde hendes mand én af de mange nødder fra det store valnøddetræ ved Egmont Højskolen ned i en urtepotte, og i dag trives træet så godt, at det snart må beskæres.

Lis Hjernøes er født i 1941 i Aarhus, og ligesom ægteskabet med Leif går hendes rødder i det sociale arbejde tilbage til 1960'erne. I 1967 blev hun uddannet socialrådgiver og fik efterfølgende arbejde hos Mødrehjælpen og Solbakken – en institution for fysisk handicappede i den sydlige aarhusianske forstad Højbjerg.

I 1976 blev Lis Hjernøe ansat på Egmont Højskolen, en skole for alle, men med et særligt ansvar over for handicappede mennesker, der derved også tilbydes muligheden for et højskoleophold. Hun underviste blandt andet eleverne i, hvordan man som handicappet får en tilværelse i eget hjem til at hænge sammen.

Annonce
"Lis sloges for dem, der ikke havde familier, eller som var blevet behandlet dårligt af kommunen," siger en tidligere kollega. Og ligesom barndommens karriere i pigespejderkorpset, hvor hun endte med at være korpsfører, så gik Lis Hjernøe forrest med vejledning og empati, når det gjaldt skolens svageste elever.

Det er ikke kun det sociale ansvar, der trækker i Lis Hjernøe. Paris – byernes by – har også et godt tag i hende, og som minimum skal den franske hovedstad besøges to gange årligt.

Om det skyldes Odders beskedne størrelse, vides ikke, men det siges, at Lis Hjernøe kender Paris bedre end den østjyske nabo- og stationsby.

På sin fødselsdag i dag kan Lis Hjernøe skimte et guldbryllup to år ude i fremtiden. Hun blev i 1963 gift med Leif, efter at de havde mødt hinanden på et studenterkursus – og ja: Bryllupsrejsen gik naturligvis til Paris.

Parrets to børn har haft deres opvækst på højskolen, for i 1978 flyttede familien ind i en lærerbolig på skolen. Til spørgsmålet, om parret aldrig blev trætte af eleverne, der også kom i hjemmet, lyder der et rungende "nej".

Nogle ville sige, at det gamle murermesterhus i udkanten af Gylling ligger isoleret. Selv kalder ægteparret det for fred og ro, og her har de boet, siden Lis Hjernøe efter over 20 års arbejde stoppede på Egmont Højskolen.

Omkring huset er vidtstrakte marker og et rigt fugleliv, så her vil de blive.

Parrets tanke om, at de her skulle nyde tilværelsen alene, holdt dog ikke, for flere katte har opsøgt dem, givetvis draget af hendes sociale sind, og i dag har hun fem logerende katte i huset.

Den inkarnerede østjydes sociale engagement stoppede ikke, da hun trak sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Lis Hjernøe synger i to forskellige kor, der blandt andet spreder sang på forskellige plejehjem og i den lokale kirke.

kirke@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​