Den sene begyndelse

TRE UD AF SEKS STJERNER

En sen alder er ingen hindring for at søge et andet liv – et rigere. Det er den overordnede morale i den britiske dramatiker Arnold Weskers skuespil "Groupie", der iscenesat af Annabelle Rice har haft danmarkspremiere på Svalegangen i Aarhus og senere skal på turné.

Lyder den antydede historie banal? Men også livet kan jo være banalt. Det kan sandheder tillade sig. Så hvorfor ikke et skuespil? Men intensitet skal der til, hvis det banale skal blive til liv i hele dettes nærværende almindelighed. Og her kniber det. Om ikke for stykket, så for opsætningen.

Titlen henviser til én, der følger en musikgruppe i håbet om at komme i nærkontakt med dens medlemmer. Dermed refereres metaforisk til den kvindelige hovedperson – som måske kan blive andet og mere end en "groupie". Noget tyder på det.

Handlingen er koncentreret om en mand og en kvinde, Matty og Mark, hvis tilværelser på hver sin måde er visnede. Matty præsenterer sig selv som bedstemor og babysitter og har, hævder hun, "et skønt liv" – "sammenlignet med mange andre", tilføjer hun imidlertid afslørende. Hun er en kvinde, der ikke tør vente sig ret meget og derfor holder sig til de små, overkommelige glæder. Mark derimod har oplevet den store opfyldelse: Engang var han en berømt maler, men nu har glemslen og tomheden overtaget. Han har udgivet en tilsyneladende overset selvbiografi, der dog læses med begejstring af Matty. Henført bemærker hun, at han skriver, ligesom hun tænker. Begge er de opvokset i Londons East End, som bliver en slags erindringens mødested for dem.