Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Fortsat ingen kontakt trods flere børnebørn til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fortsat ingen kontakt trods flere børnebørn

Kommenter Hold mig opdateret

En bedstemor er fortvivlet, fordi hun ikke har kontakt til sin søn og dennes familie. Ad omveje har hun erfaret, at der nu er kommet endnu et barnebarn til - hun har dog aldrig set sine børnebørn

Kære brevkasse

Vi har tidligere skrevet til brevkassen for over tre år siden om den store sorg, det er ikke at have kontakt til sin søn. Vi havde i mange år et almindeligt godt forhold til ham, men efter at han flyttede sammen med en følelsesmæssigt ustabil kvinde, blev det meget anderledes. De fik et barn for over tre år siden, og efterfølgende har vi ikke set dem. Desværre er denne låste situation stadig den samme.

For et halvt år siden erfarede vi ad omveje, at vores søn og svigerdatter også har fået et barn mere. Det er en rystende oplysning at få, når vi intet har vidst om familieforøgelsen. Og vi har stadig ingen billeder af nogen af børnene. Det unge par har afbrudt forbindelsen til vores familier og venner, selv vores søns forlover har ingen forbindelse med ham.

Vi skrev ganske kort en status til dem sidste sommer: "Vi har dejligt sommervejr, og vores fysiske tilstand gør, at vi kan nyde det. Vi spekulerer meget på, om vi kan gøre noget for at forbedre kommunikationen?" Vi sluttede med en forespørgsel om at kvittere, om mailadressen var den rigtige. Vores søn svarede: "Kære begge. Mailen er modtaget! Jeg skal nok sige til."

Annonce
Vi nævnte vores fysiske tilstand, fordi min mand var faldet og havde brækket ryggen. Samtidig var jeg kort forinden blevet overfaldet af en fremmed mand. Det var en grim tid. Den fremmede havde lavet adskillige andre ting, og han skal sidde i fængsel i tre år. Jeg ringede i desperation til vores søn og blev mødt af en telefonsvarer og bagefter med samme resultat til vores svigerdatter. Jeg indtalte til hende: "Jeg er din såkaldte svigermor, og jeg er blevet overfaldet af en fremmed". Det var nok dumt gjort. Senere kom der trods alt en mail til os. Vores søn skrev, at han var ked af sin fars sygdom og mit overfald, og at han ønskede det bedste for os begge.

I skrev i jeres svar til os for tre år siden, at det eneste, vi kunne gøre for nuværende, var at passe på os selv og støtte hinanden. Det er lykkedes, synes jeg. Når jeg skriver igen, er det, fordi der pludselig spirede et lille bitte håb, da jeg læste brevkassen i januar måned om "Et barnebarn er klemt" og "Pårørende til psykisk syge familiemedlemmer". Men vi ved ikke, om vores svigerdatter er psykisk syg. Hvis hun er det, ved vi ikke, om vores søn ved det.

Det er flere år siden, at vi forsøgte at ringe til hendes forældre, men de tog aldrig telefonen. Vi skrev tillykke til dem, da vi fik at vide, at vores søn og svigerdatter skulle være forældre. Da svarede de. Men vores fornemmelse var dengang, at de efterfølgende ikke tog telefonen, fordi de ikke måtte for vores svigerdatter, når vores nummer stod i displayet. Men det er gætterier. Er det mon en idé at kontakte dem efter mange år? De må da vide, at det er dejligt at blive bedsteforældre. Og det er besynderligt, at de bare "blander sig udenom". At kontakte dem gør mig meget bange. For jeg er bange for nye skuffelser.

Jeg ønsker så inderligt at komme i kontakt – også med vores svigerdatter. Vi har haft gode stunder sammen. Jeg kunne så godt tænke mig at få noget at vide om, hvordan de har det, hvad de laver, om børnene har det godt, hvordan de ser ud. Intet af det ved vi noget om, og jeg aner ikke, hvordan jeg skal få noget at vide. Har I en idé? Min mand ser så træt ud, når jeg kommer ind på emnet. Heldigvis er helbredet rimeligt nu, og vi har for nylig holdt dejlige fødselsdagsfester. Og vi er så optaget af, at vi har fået en ny hundehvalp.

Jeg oplever, at det er svært for folk at forstå, at vi ikke har kontakt. En bekendt sagde til mig: Sørg for at skrive ned til jeres børnebørn, så de er klar over, at I hele tiden har ønsket kontakt. Det ville jo være forfærdeligt, hvis de vokser op og tror, det er os, der ikke vil have kontakt.

Venlig hilsen

Bedstemor


Kære Bedstemor

Tak for dit brev. Vi sætter pris på at få at få at vide, hvordan det går efterfølgende og nogle gange flere år efter, at en problemstilling er blevet besvaret i brevkassen. Desværre kan vi forstå, at der nu er gået mere end tre år, uden at der har været andet end få linjers mailkontakt. Det er hjerteskærende og let at sætte sig ind i, at det er meget svært ikke at have kontakt og kunne følge med i sine børnebørns udvikling og ikke engang have et billede af dem. Desværre er I ikke de eneste i dette land, som har den skæbne. Som det er fremgået af brevkassen flere gange, er der flere i bedsteforældregenerationen, der af mange forskellige grunde ikke har kontakt med deres voksne børn.

Det er ikke små ting, I hver især på forskellig måde har oplevet af livets barske sider. En brækket ryg og et overfald kan mærkes i krop og sjæl i lang tid. Alligevel er det godt at læse, at I gør gode ting for jer selv ved at holde fødselsdage og investere i menneskets bedste ven. Vi kan som glade hundeejere sætte os ind i fryden ved en hundehvalp.

Vi tror ikke, at vejen til jeres søn går via jeres svigerdatters forældre. Det er at gå "udenom", og som du selv skriver, kan det give nye skuffelser og måske øgede problemer.

Vi synes godt, at I nu efter flere år kan kontakte jeres søn direkte. I må være venlige og nøgterne og bede om et møde med ham en times tid for eksempel på et neutralt sted.

I må spørge, om de grunde, som ligger bag den manglende kontakt år efter år, er af en sådan art og grad, at det ikke er muligt at mødes for eksempel en til to gange om året i en afgrænset tid. I må spørge, om den manglende kontakt er livsvarig, eller om der er nogen udløbsdato. Og om I i det mindste kunne få et lille livstegn med et billede af børnene en gang om året.

I må også spørge, om de i fremtiden vil orienteres, hvis der sker ulykker eller I bliver syge. Vi synes godt, I kan bede om klare svar på disse spørgsmål.

Forhåbentlig kunne der komme en lille åbning. Men skulle det ikke ske, må I leve med sorgen og fortsat gøre gode ting for jer selv og hinanden sammen med gode venner. Gør gerne som din bekendte har opfordret til, nemlig skrive breve til jeres børnebørn, som ikke sendes, men som de kan få, når de bliver voksne. I kunne også overveje at lave en børneopsparing til børnene, som kun kan hæves af dem selv som voksne.

Mange hilsener

Annette og Jørgen
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​