Må jeg spørge Jens Ole Christensen om du tror, at Danmark har soldater i krig langtbortistan for den omtalte stats skyld?

Jeg synes at erindrer, at begrundelsen var et forsvar for DK - imod terror. Man - dem der havde indsigt nok - mente vist, at terrorristerne, som angreb Vesten (USA), holdt til der. Ved du, om det passer?

Uanset, at det er helt utroligt, at man slår kristne ihjel for deres tros skyld, er det godt at standse denne krig. Vore soldater er der ikke for Afghanistan.
Søren Hansen

shansen4 skrev: "

Vore soldater bør slet ikke være der.

Jeg har det meget dårligt med, at danske soldater går i krig på fremmed jord. Bl.a. derfor har jeg meldt mig ind i den nye forening "Danmark for Fred".

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendendemokraterne.
www.kd.dk/nederby

shansen4 skrev:
Har du problemer med at læse: "(...) er der veje, hvor krigen mod al-Qaeda og Taleban kan videreføres, uden at vi støtter kristendomsundertrykkelse?"

Men når vi er i krig i Afghanistan og danske soldater dør dernede er det da fuldstændigt tåbeligt, hvis kristne og andre afvigere samtidig bliver henrettet for ikke at være muslimer!

Tre spørgsmål:
1) Anerkender du at terrorangrebet d. 11. september 2001 var sanktioneret af Afghanistans daværende regering (Taleban) i og med de ikke ønskede at samarbejde om at udlevere og retsforfølge de ansvarlige?
2) Anerkender du, at krigen i Afghanistan dermed var et angreb, hvor Natos musketér-ed træder i kraft?
3) Mener du at USA slet ikke burde have grebet ind i Afghanistan?

Man glemmer, at talebanregeringen faktisk tilbød at fange de skyldige og udlevere dem til domstolen i Haag.
Men det var ikke godt nok for USA, der ikke anerkender domstolen.
Derfor fik vi krigen i Afghanistan.

Nikolaj skrev:

Ja, jeg ved ikke hvad, jeg skal læse. Jeg spørger blot Jens Ole Christensen om hans mening.
Faktisk forventer jeg ikke svar i disse spalter, for her er der yderst sjældent nogen fra den skrevne avis, som følger med. Det er da trist.
I denne sag har jeg selv et svar. Den krig var fra begyndelsen af grundet på fejl. Fejlen skal hurtigts muligt rettes.
Det er i øvrigt helt urimeligt at henrette mennesker på grund af deres tro, men hvad kan man egentligt gøre ved fundamentalister?

Søren Hansen

shansen4 skrev:

Jens Ole Christensen har skrevet hvad han tror krigen handler om. USA's hævntogt mod Al Qaeda og det daværende afghanske regime (Taliban).

USA indledte en militær kampagne mod det daværende afghanske regimer, der havde fået fjernet de fleste krigsherrer fra den afghanske borgerkrig fra landet. Taliban-regimet kontrollerede ca. 80% af Afhansistan, mend ikke den nordlige del af landet. Der holdt krigsherrer som Dostum stadig stand. Det var disse krigsherrer, USA støttede, og i løbet af få uger var Taliban gået fra at være landets herskere, til deres tidligere rolle som modstandsbevægelse-

USA interesser i Afhanistan, er først og fremmest geopolitiske. Rusland og Kina skulle nødigt annektere landet. Desuden er Afghanistan interessant pga. de muligheder landet hvad angår landbaseret transport af olie og gas, via rørledninger. USA (og vesten) ser helst, at olie og gas fra bl.a. Iran og Irak m.fl., sælges til Vesten. Og endeligt er landet også interessant, pga. forekomsten af sjælne mineraler.

Anders Fogh Rasmussen og nogle af de mere opvakte i den politiske inderkreds ville helt bevidst gerne støtte USA i deres forhavende. Alene for at støtte USA og vide loyalitet overfor verdens eneste supermagt. En på sin vis logisk konsekvens af at Sovjetunionen og USA delte Europa mellem sig i løbet af 1943-1945. AFR havde en sikkerhedsdagsorden, der handlede om at udvise loyalitet overfor USA - ved at være USA's meget velvillige vasal og krigsbroder.

Der var et næstent enigt Folketing, der kunne støtte udenrigsminsister Per Stig Møllers forslag i 2002 om at sende 50 mineryddere (ingeniørtropper) til Afghanistant, da den nordlige alliance og USA påstod at have vundet krigen (så godt som). 50 mand i Afghanistan, med et prissilt på 25 mio. kroner årligt.

Nu var det blot det, at krigen ikke var vundet. Danmarks indsats er ændret siden, så der de senere år er er 13 gange så danske soldater i landet, samt at udgifter til den danske indsats er vokset med lidt over faktor 100.

Der er reelt ikke andre motiver fra dansk side til at være til stede med troppper i Afghanistan, end at tydeligøre overfor USA, at den politiske ledelse i kongeriget entydigt ønsker at udvise loyalitet og støtte til USA.

De der mener, det handler om terrorbekæmpelse, aner ikke ved de taler om. Det burde være åbenlyst for enhver, at invasion og militær indblanding ikke kan andet, end at fremme radikaliseringen valgsomt. Risiciene for terror øges.

Der der mener, at det ganske engagement handler om at ville det Afghanistan og dets befolkning det godt, står det endnu værre fat med. De påstår at de danske politikeres motiver til at have tropper i Afghanistan, der altruisme. Hvis man kan tro på det, kan man tro på hvad som helst.

At de danske tropper har været udsat i de mest risikofyldte områder, skyldes politikernes interesse i at demonstere rigets loyalitet overfor USA.

Når politikere de seneste uger har talt om en omlægning af den danske indsats i år, handler det om at minimere risiciene for at det danske afghanistan-engagement skal kan give VKO problemer ved det kommende folketingsvalg. De vil der hævde, at udfordringerne så godt som allerede er løst. Ren feel-good.

Heinrich R. skrev:

Det er simpelthen så dumt at tale om økonomiske geopolitiske interesser i Afghanistan. Rusland og Kina ville aldrig nogensinde begynde at "annektere Afghanistan". Rusland har rigeligt i deres egne problemer med f.eks. Tjetjenien og ville aldrig brænde fingrene på et nyt eventyr i Afghanistan, og Kina har ikke opereret offensivt udenfor egne grænser siden siden annekteringen af Tibet i 1950. Afghanistan har ikke olieforekomster og ikke nogen brugbare naturressurser af betydning.

Angrebet på Afghanistan var en direkte reaktion på 9/11. Ud over at være et af verdenshistoriens mest barbariske regimer, havde Taleban påkaldt sig verdenssamfundets dybeste modvilje ved at tillade Al-Queda og andre islamistiske terrorgrupper at operere frit på afghansk territorium. Der var ögså god grund til at tro, at Osama Bin Laden og en lang række andre topfolk fra Al-Queda befandt sig i Afghanistan under talebanerenes beskyttelse. For Danmark handler krigen først og fremmest om at vise loyalitet med USA. Det er jeg enig i. Men hvad er der galt i det? USA kom os til hjælp under 2. Verdenskrig og har beskyttet os mod en kommunistisk magtovertagelse under den kolde krig. Vi har siden 1948 været en del af NATO, hvor et angreb på et land betragtes som et angreb på alle landene. Skulle vi bare se til, mens USA blev angrebet midt i New York? Der var derfor stor enighed både i FN og i det danske Folketing om, at et angreb på Afghanistan var på plads.

Det blev aldrig sagt, at det var en hurtig aktion ind og ud. Når man afsætter et regime har man et ansvar for at efterlade landet i nogenlunde orden og sikre sig, at det tidligere regime ikke vender tilbage til magten med det samme, man forlader landet. De færreste havde forventet, at det skulle vare 10 år, og der er selvfølgelig blevet begået fejl af USA og allierede under den lange krig, men overordnet har jeg svært ved at se, hvordan man skulle have gjort det anderledes. Man blev nødt til at opbygge et afghansk politi og militær fra bunden og støtte sig til nogle afghanere, der gav udtryk for at være moderate. Jeg er helt enig i, at det er uacceptabelt, at den afghanske regering vi støtter kan gå ind for dødsstraf af afghanske konvertitter til kristendommen, og der må lægges det stærkest mulige pres på den afghanske regering.

Daniel Henoch Pedersen skrev:

Det har været typisk, at USA ikke ville have krig ind på egen landjord. Fra gamle dages ønske om at holde sig uden for indblanding i verdenspolitikken, blev USA presset til at deltage for at holde fjenden borte. Først da USA af japanerne blev direkte angrebet, blev de rigtige allierede. De blev også alvorligt skræmte i forbindelse med Cuba.

Der er ingen af stormagterne, som har holdt sig for gode til ikke at indgå aftaler med "ubehagelige" regimer. Hvis man har følt at det har fremmet egne interesser, har man leveret støtte og våben til nogle, som kort tid efter blev fjenderne. Jeg skal ikke gøre mig klog på storpolitisk tankegang, men så langt som jeg har kunnet se, er den forvirrende, men sikkert logisk ud fra et magtsynspunkt.

Det sidste skridt i Danmarks aktivistiske udenrigspolitik blev taget under Fog-regeringen, hvor han nærmest banede sig vej til sin nuværende post.

Fog har også i overensstemmelse med sin aktive politik udtalt sig om Danmarks politik under besættelsen. Jeg deler ikke hans opfattelse, men det er da klart, at Danmark skulle med i NATO for derigennem at kunne håbe på hjælp i givet fald. I modsætning til, hvad de "allierede" ydede da Danmark blev overløbet af nazisterne.

NATO-pagten har en musketered. Det burde være noget, som binder. Jeg finder det dog helt ude på kanten, at 11/9 skulle svare til et overfald på et land.

I Danmark har vi almindelig værnepligt. Den fik mig til at bruge 2 år i FORSVARET. Mine kvindelige samtidige blev fri. Mange glædede sig over at kunne trække frinummer, for værnepligtstiden var lang dengang. Nu er den (overraskende)kort.

Mit barnebarn er lige fritaget for militærtjeneste(frinummer)
Stilles de unge (også kvinder), som så bruges som soldater på linie med dem, som slipper? Hvad med deres erhvervkonkurrence?

Man hører, at Gaddafi bruger lejesoldater. Var det ikke på tide, at Danmark afskaffede værnepligten og indførte en hvervet hær som i USA. Det forekommer klart for mig, at man skal have et værnepligtig forsvar, hvor alle borgere på lige fod bidrager, men at have en hær, som bringes ud på forskellige krigshandlinger, er er en anden sag.

Det er også blevet antydet, at private skulle kunne have soldater til at bevogte skibe mod pirater. Begynder vi med private hære? Privat politi osv.

Søren Hansen

Daniel Henoch Pedersen skrev:

Jeg kan tilslutte mig det citerede. Det ville være ualmindeligt dumt, da det ikke giver skyggen af mening at tale om "økonomiske geopolitiske interesser". Der er det rene og skære vrøvl. Af samme grund var det heller ikke hvad jeg skrev. Denne vanvittige udlægning er din opfindelse, som jeg polemisk duttes på.

Det er dog sandt, at økonomiske interesser også på flere måder spiller signifikant ind, men det nævnte jeg intet om.

Det, der etablerede USA som stormagt i enhver målestok - politisk, økonomisk og militært - var Anden Verdenskrig. Mens Sovjetunionen betalte med mere end 30 mio døde for at forsvare deres land og gafle nogle nye vasalstater, gaflede USA resten af Europa med et tabstal på 1/700 del af de sovjetiske. Alt imens de europæiske stormagter alle som én knækkede halsen. De fascistiske Italien, der havde gjort sig klar til krig alt for tidligt (7-10 år) og var militært forældet da krigen kom, Frankrig der havde fejlet ved ikke at forberede sig til krig overhovedet, og Storbritannien der pga. den franske fadæse var i en håbløs situation, og som valgte at ofre deres imperie uden udsigt til realpolitiske gevinster.

USA's invasioner i Europa, handlede om egeninteresse og realpolitik. Ikke altruisme, humanisme og venlighed overfor kulturelt ligesindede europæere. Glem den ide.

USA valgte efter Anden Verdenskrig af fastholde deres position som én af de to nye sværvægtere, ved at satse på deres militære formåen, snarere end deres politiske og ideologiske kerneværdiger - kapitalisme, frihandel, individuelle frihedsrettigheder, borgernes udstrakte frihed og en bevidst ikke-dominerende statsmagt.

Efter Sovjetunionen lukkede og slukkede for sig selv, var USA overlegenhed endnu mere udtalt end tidligere. Militært som på mange andre måder. I årene optil 2001 ændrede den politiske holdning på parnasset sig givetvis, således at ambitionen i vide (indflydelsesrige) kredse var, at USA burde søge at opnå status som hegemon.

I det lys skal Afghanistan 2001 ses. At udfylde et magttomrum, som vægtige aktører som Rusland og Kina kunne udnytte. Ved en besættelse, var deres handlemuligheder stækket. Inddæmningspolitik, hedder det. En teori om at mindske andres handlemuligheder for annektere nabolande. Også omtalt som The Great Game.

Helt konkret var motiver bag den afghanske invasion også båret af mulighederne for at kunne lede natur-energi ud fra Afghanistans nabolande, så USA kunne aftage det. Verden og navnligt USA er energijunkies, og agerer med samme målrettede rationalitet som andre junkies. Det væsentligste her var ikke olie, men naturgas. Verdensstørste og rigeste, der ligger i Ruslands baggård, og uden en gas-pipeline gennem Afghanistan ikke ville kunne aftages af USA.

Det har vist sig de senere år, at det afghanske territorium i sig selv har værdi. Undergrunden er bedre end en guldgrube. Der er rige forekomster af meget sjældne mineraler, der er helt essentielle for de moderne fænomener der tegner den højteknologiske udvikling. Dette aspekt har næppe betyder noget for invasionsbeslutningen, men i løbet af de seneste år, er det blevet klart at den vigtigste kamp mellem storaktører om politisk og økonomisk dominans, handler om sjældne ressourcer. En konkurrence, hvor Kina fører suverænt, bl.a. gennem hjælp til afrikanske paria-stater, hvor Kina hjælper despoterne i bytte for sjældne mineraler.

Du henviste til økonomi; og det havde også betydning. USA og Danmark har samme tilgang til hvordan folkevalgte herrer opnår valg - nemlig sponsorering. Hvor det i Danmark mest er de politiske partier, der sponsoreres, er det i USA mest de enkelte kandidater. Både på føderalt plan og når det gælder de enkelte stater. De politiske herrer står således i et gældsforhold til deres sponsorer, med mindre der ikke ligefrem er tale om, at de valgte fra begyndelsen var avatarer for sponsorerne. Den form for sponsorering betales altid tilbage i rigt mål. USA's fem største virksomheder har tjent fænomenale summer pga. USA krigsførelse de seneste ti år, ved at staten (USA) uliciterer opgaver til privat virksomhed. Altså en svikmølle, hvor de politiske herrer, der burde varetage nationens og befolkningens interesser, under påskud af "krig" kanaliserer statens penge (skatteindbetalinger) over i privat virksomhed. Sponsorernes lommer. Intet virker bedre end "krig" til at aflede borgernes opmærksomhed fra, at de får deres fælles midler røvet.

Hvis det lyder dumt, kortsigtet, afstumpet og forrykt, kan jeg kun tilslutte mig den vurdering. Men det ændrer ikke på, at det var de motiver der lå bag USA's intervention.

Hvad angår Ruslands og Kinas muligheder for at sætte en prop i Afghanistan og drømmen om en pipeline til vestlige forbrugere, har du ret i at de næppe ville vælge en militær tilgang. De ville blot købe de store mængder energi, til eget brug. Sikkert til langt under verdensmarkedspriser. Hvilket ville give de to lande mulighed for at sælge energi til USA (og EU) energi via andre kanaler, til langt højere priser. Det er big business, og uden USA's intervention indlysende muligheder der ville være blevet udnyttet maksimalt.

Krig handler handler om at skabe et influx af ressourcer fra de erobredede områder, til gavn for sig selv. Dette rationale var så afgjort til stede.

Siden Niccolo Macchiavellis empiriske undersøgelse af politiske virkemidlers effekt (publiceret i 1517) har oplyste vesterlændinge været ganske klar over, at den eneste forstandige måde at føre krig på, er via korte kampagner, hvor parterne får demonstreret deres relative styrke, således at en ny orden kan aftales mellem herskerne. Krige der varer længere end en måned, er kontraproduktive og den rene selvudslettende idioti. I orientalsk sammenhæng, er denne dybe indsigt af endnu ældre dato (Sun Tzu, ca. 2300 år siden).

Ergo fører USA sine krige som korte, effektive kampagner. Taliban-regimet blev væltet i løbet af uger. Mestendels af de nordlige områders krigsherrer og deres styrker, forsynet materielt og logistisk af USA. Helt efter bogen - i fald der havde været en "fyrste" man kunne have aftalt en fred med bagefter. Det var det så ikke. De tre uger er siden blevet til næsten ti år, og helt af lærebogen, har det betyder at USA økonomisk, moralsk og på anden vis er blevet drænet og udhulet, så USA's dominans er blevet voldsomt svækket.

I 2008 viste den russiske bjørn sig igen, igen i Georgien. USA kunne ikke foretage sig noget effektivt, og ydmygelsen var nærmest total. De aktuelle oprør i nordafrika mod deres despoter, skyldes også USA de facto mindskede indflydelse. Eller rettere: at frygten for USA's indblanding er falmet. Var denne intakt, ville befolkningen næppe have vovet et forsøg på at smide deres despoter på porten, da de bestående regimer har været støttet af USA og EU.

Havde USA fokuseret på Afghanistan kunne de have gennemført deres ambitioner. USA kunne have ladet afghanerne slå hinanden ihjel i en borgerkrig, ved at lade f.eks. Dostum (svært bevæbnet af USA) tage sig af kampen mod Taliban og den pashtunske majoritet. Det ville sikkert have medført millioner af døde, men have været effektivt, billigt, været blevet gennemført i løbet af højst et par år, og USA kunne have fremstået moralsk, militært og økonomisk overlegen, frem for som nu - som en slagen magt. Som et verdensimperie, der beseglede sin egen undergang pga. dumhed.

Den danske beslutning om at yde hjælp til det nye afghanske regime post-taliban, skete efter den ganske succesfulde tre-ugers kampagne, der var endt med at Taliban var blevet smidt ud af Kabul. Sejren var allerede i hus, på nær små lommer af modstand, USA og deres afghanske venner forventedes hurtigt at få bugt med. Det danske fokus var på det nye Afghanistans civile genopbygning, og som middel dertil valgte et enigt folketing at bidrage med 50 mineryddere (ingeniørtropper) så det martrede land kunne komme på fode igen.

Siden gik det helt galt for USA. Og ligeså for Danmark, der på trods af oprindeligt humanistiske og ærbare intentioner i 2002, blev rodet ind i noget der udviklede sig til en krig.