/ritzau/ |
4. marts 2011
Efter et forsøg med rotter har forskere fundet ud af, at en indsprøjtning med et gen i hjernen kan styrke langtidshukommelsen. Alzheimerkuren lader dog vente på sig
Hvis du har Alzheimer, er der håb forude. Ny forskning viser nemlig, at rotters langtidshukommelse kan styrkes ved at sprøjte et gen ind i hjernen. Den viden kan bruges i kampen mod Alzheimers, skriver experimentarium.dk.
Direktør for Alzheimer Foreningen Nis Peter Nissen glæder sig over en mulig løsning.
"Det er altid positivt med gode forskningsresultater, som peger på måske at finde en løsning, for det er en sygdom, som der desværre ikke findes nogen kur mod i dag," siger han.
Israelske forskere fra The Weizmann Institute of Science i Rehovot sprøjtede et gen ind i hjernen på et hold rotter for at se, hvordan det påvirkede langtidshukommelsen i forhold til ubehandlede rotter.
Dyrene blev trænet til at finde sukkervand blandt salt- og normalt vand. Efter seks dage mæskede de behandlede rotter sig i sukker, mens de ubehandlede havde glemt, hvor det var.
Professor i klinisk psykiatri Poul Videbech deler Nis Peter Nissens begejstring:
"Forsøget kan give os en ny erkendelse om, hvordan hukommelsen er skruet sammen. Og den nye viden kan måske på langt sigt bruges til at modvirke hukommelsestab eller Alzheimer.
Videbech tilføjer dog, at det er spekulativt på nuværende tidspunkt.
"Her drejer det sig om forsøg på rottehjerner, og i værste fald kan det måske vise sig, at det slet ikke har den effekt, når man begynder at bruge den her viden på mennesker," siger han.
Men selv om den samme behandling til mennesker vil være en dårlig idé, er forskningen en vigtig opdagelse, mener Videbech.
"Det vil være interessant at finde ud af, om det samme gen findes hos mennesker, og om det også spiller en central rolle i vores hukommelse. Hvis det er tilfældet, kan vi blive klogere på, hvordan menneskers hukommelse fungerer og forhåbentlig bruge den viden til at blive bedre til at værne om den."
Resultaterne af forskningen er netop blevet offentliggjort i tidsskriftet Science.
/ritzau/