Onsdag aften vil sognepræst Kirstine Stricker Hestbech holde en gudstjeneste i Havdrup Kirke ved Roskilde, hvor hun vil opfordre kirkegængerne til de næste 40 dage at opgive noget af det, de sætter mest pris på. Onsdag er det askeonsdag, og siden Reformationen har dagen ikke haft en særlig plads i kirkeåret, men Kirstine Stricker Hestbech er en af flere folkekirkepræster, som har genoptaget traditionen, fordi fasten frem til påske giver en mulighed for at omsætte den kristne tro til noget konkret.

"Fasten er en anledning til at skære noget af det væk, som fylder meget i dit liv. Jeg forventer ikke, at kirken bliver fyldt på onsdag, men tanken om fasten giver god mening for mange. Flere af konfirmanderne er blandt andet blevet inspireret af det," siger hun.

Niels Henrik Arendt, biskop i Haderslev Stift, tror, at folkekirken går en tid i møde, hvor flere vil gøre som i Havdrup og forsøge at gøre troen nærværende i hverdagen ved faste eller en anden form for synlig markering af troen.

"Som protestant kan man godt lade sige udfordre lidt af katolikkerne og muslimerne, som lægger en større vægt på troens udvendige udtryk. Troen kan ikke overleve som ren inderlighed," siger han.

Hans Raun Iversen, der er lektor i praktisk teologi ved Københavns Universitet, ser markeringen af fasten som en del af en generel udvikling, hvor kirkegængere ønsker at gøre deres tro konkret og mærkbar.

"Selvom man opfatter sig selv som kristen, lever vi med en række andre tilværelsesforståelser og er præget af såvel humanisme som et naturviden-skabeligt verdensbillede. Men hvordan markerer man så, at man ønsker at give kristendommen en slags forrang som orienteringskilde? Det gør man ved at praktisere troen. Hvis kristendommen er din primære orienteringskilde, kan du ikke udelukkende forholde dig til den på et kognitivt niveau, men må have krop og følelser med," siger han.