Tidligere var en kirkesanger eller en organist forpligtet på salmebogen og koralbogen, og hvad der kunne synges og spilles derudover, var omhyggeligt nedfældet i særlige regulativer. Nu er de fjernet og erstattet af moderne overenskomster, som lægger op til, at den ansatte og menighedsrådet skal forhandle om, hvordan særlige musikalske ydelser skal honoreres i den faste løn.
- Colourbox
Claus Vincents |
4. marts 2011
Der må ikke være penge mellem kirkemusikerne og de pårørende i forbindelse med en begravelse, hvor der spilles eller synges et specielt musikstykke
En kirkesanger eller en organist kan ikke modtage en særlig betaling fra de pårørende for at synge eller spille et bestemt musikstykke. Det er holdningen hos Landsforeningen af Menighedsråd, efter at nye overenskomster mellem menighedsråd og ansatte trådte i kraft i fjor.
Sagen er blevet aktuel, efter at det er kommet frem, at en kirkesanger ansat ved Frederikssund Kirke i Nordsjælland har modtaget 1000 kroner fra familien for at synge Otto Leisners "En dejlig dag" ved en begravelse.
Tidligere var en kirkesanger eller en organist forpligtet på salmebogen og koralbogen, og hvad der kunne synges og spilles derudover, var omhyggeligt nedfældet i særlige regulativer. Nu er de fjernet og erstattet af moderne overenskomster, som lægger op til, at den ansatte og menighedsrådet skal forhandle om, hvordan særlige musikalske ydelser skal honoreres i den faste løn.
Men der kan ikke være rede penge imellem en ansat og de pårørende som betaling for at fremføre et særligt musikstykke, siger Elisabeth Jensen, der er afdelingsleder i Landsforeningen af Menighedsråds personale- og juridiske afdeling.
"En organist kan ikke modtage et særskilt honorar for særlige ydelser, hverken fra menighedsrådet eller de pårørende, som har et bestemt musikønske. Men menighedsrådet kan kræve betaling for særlige musikalske ydelser for at dække de omkostninger, der er forbundet med et ekstra tidsforbrug. Det skal dog fremgå af faste takster, som skal stå i vedtægten for kirken. Det betyder, at organisten får tid til at varetage opgaven, men ingen særlig betaling," siger Elisabeth Jensen.
Hun tilføjer, at hvis en kirke har en særlig tradition for at imødekomme mange specielle ønsker fra pårørende, som ligger uden for salmebog og koralbog, må den ansatte kirkesanger eller organist forsøge at få det forhandlet ind i den faste løn. De nye overenskomster på området lægger netop op til lønforhandlinger ud fra særlige lokale forhold og krav.
Eric Holm, formand for Dansk Kirkemusiker Forening, som organiserer både organister og kirkesangere, siger:
"De første overenskomster giver stadig voldsomme problemer for mange menighedsråd, og det er muligt, at menighedsrådene ikke er nået til dette randområde endnu. Jeg er ikke blevet konfronteret med det som et problem, men der ligger da en mulig konflikt i det."
Eric Holm mener, at tendensen går i retning af flere og flere særlige ønsker til vielser og begravelser, men han mener, at langt hen ad vejen tager kirkesangere og organister disse udfordringer med et smil.
"Indtil videre kan vi ikke se noget forkert i, at kirkesangeren modtager et særligt beløb for at fremføre en speciel sang. Men nu kommer det til at foregå over kirkekassen og ikke i en kuvert. Men det skal selvfølgelig foregå efter reglerne, og jeg vil derfor undersøge, om alle regler er overholdt," siger Jens Klausen, fungerende næstformand i Frederikssund Kirkes menighedsråd.
Britta Schall Holberg er formand for Folketingets Kirkeudvalg. Hun er blevet overrasket over sagen fra Frederikssund, hvor en familie skulle betale en kirkesanger 1000 kroner for at få sunget to vers af en bestemt sang ved en begravelse og vil nu undersøge sagen.
vincents@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad