Havne- og handelsby med historie

Han begyndte at leve et dybt religiøst liv og trådte som 16-årig ind i Jesuiterordenen. Han kom til Rom, hvor hans studier dog blev afbrudt af pesten, der brød ud i 1591.

Sammen med andre brødre oprettede han et hospital for de syge, men nedslidt og syg døde han selv i juni samme år.

Alt dette og hans videre vej til helgenkåring har Mocheni smukt illustreret i Sct. Aloysius Kirkens sidegange.

Men det er Jesu undfangelse, fødsel, liv og død, der fylder på lofterne og væggene og skaber rummet, hvorunder studerende dagen igennem kommer for at bede og sidde i stilhed for en stund.

Det har de gjort, lige siden skolen og kirken blev grundlagt i begyndelsen af 1880'erne, men på intet tidspunkt har der været så mange studerende som i dag.

Under bakken, hvor kirken ligger, bugter stier sig gennem skolebygninger og idrætsbaner, og det er langs disse, besøgende kommer op til kirken. Opstigningen er alle svedperlerne værd, for kirken er virkelig enestående. Man forventer ikke at finde freskoer og malerier af denne kaliber i kirker på disse kanter, hvor det mest iøjnefaldende ellers er de kulørte og udsøgt dekorerede hindutempler.

Et af de mest kendte af templerne er Krishna-templet i Udupi 60 kilometer nord for Mangalore.

Siden det 13. århundrede har det tiltrukket hundred-tusinder af pilgrimme, og på intet tidspunkt er pilgrimsmålet så populært som under Udupi Paryaya-festivalen, der bliver holdt hvert andet år. Omgivet af otte klostre er der dog liv og masser at se på, lige meget hvornår man besøger stedet.

Det samme gælder Dharmasthala 75 kilometer øst for Mangalore.

Her tiltrækker klynger af templer nær floden Netravathi hver dag op mod 10.000 bedende, og virvaret er totalt. Skulle de mange mennesker blive for meget, er der gode muligheder for at søge op i bjergene, hvor Indiens højeste vandfald lige efter sommermonsunen sender kaskader af vand ned mod lavlandet.

Det er herfra, Mangalores historie tager fart, for ud af de frodige omgivelser voksede handelen med krydderier, cashewnødder, kaffe og tekstiler.

Perserne og araberne var de første udefra til at få øjnene op for mulighederne tilbage i det 6. århundrede, men i det 15. århundrede ankom Vasco da Gama og portugiserne – først til Kerala, siden længere oppe ad kysten – og med dem de første kirker.

I de næste århundreder kæmpede lokale ledere mod portugiserne og sidenhen briterne, men i slutningen af det 18. århundrede overtog briterne kontrollen med byen og gjorde den til en vigtig havneby.

I dag, mere end 60 år efter indisk selvstændighed, er handelen stor som aldrig før, og Mangalore tillader alle med sans for handel at komme hertil, hvorfor byen også stadig er et vigtigt kommercielt centrum i Indien.

For turister er den endvidere et godt udgangspunkt til Keralas strande mod syd eller delstaten Karnatakas utrolige ruiner i Hampi mod nord. Men Mangalore kan egenhændigt lokke med seværdigheder, for Sct. Aloysius Kirke er helt enestående, og det er ikke uden grund, at den gentagne gange er blevet sammenlignet med Det Sixtinske Kapel i Rom.

rejser@k.dk